Alga Science 100 Power User manual

1
HDTelescope
100 poWeR
TUTKI • TODISTA • OPIUNDERSØK • UTFORSK • LÆR
UNDERSØG • UDFORSK • LÆRUNDERSÖK • UPPTÄCK • LÄREXAMINE • EXPLORE • LEARN

2
HDTelescope
AlgA Science 100 Power HD TeleScoPe
Useful info
A telescope’s job is to magnify an image or make it seem like you are closer to
an object than you really are. It is important to find the right balance between
three factors: power (magnification), brightness and resolution (clearness).
Every time you increase the power, there is a corresponding reduction of
brightness and resolution. When the power is too high, the object gets blurry.
To get the best possible image quality, you should use your telescope
outdoors.
WARNING: Never look at the sun through the telescope! Doing so
may seriously damage your eyes.
Read the following information and instructions before you use the
telescope. Follow the instructions and save them so you can read
them again later if you need to.
Parent’s guide
The first thing you and your child should do is go outside on a clear night
and look at the stars. Together, you can learn where a few constellations
are in the sky and what they are called. There are many good star maps
available on the Internet and in books. Remember, the sky looks different
depending on the time of year, so you will need a map that covers the right
time. Once you have studied the map and learned where the constellations
are, it will be easier to find what you are looking for with the telescope.
Fun THingS To look AT
In space: The moon and its craters. Open (galactic) star clusters, such as
the Pleiades and nebulae like the Orion nebula. Learn to find stars, such
as the North Star and Vega.
On earth: Trees, shrubs and flowers, birds and other animals.
Suggestions for simple experiments and exciting challenges
Easy. Distance: How far away can you see? 5 km? 10 km? Or maybe
more? How far out in space can you see? It’s hard to say – it depends
mostly on how bright the object is that you are looking at.
Medium. The moon: Study the moon map and try to find the different
craters on the real moon. Do you see the difference on the surface when
the moon is full compared to a half-moon? When do you think it is
easiest to see the craters? We have printed the moon map as a mirror-
image so you can compare it to what you see in your telescope.
Hard. Search the Internet to find out where the planets should be in the
sky right now, and mark them on a star map. Go outside and see if you can
find them. Venus, Mars, Jupiter and Saturn – can you find them all? Or will
you have to wait for another time of year, or another time of night? Do you
see any differences between them when you look through the telescope?
How To uSe your TeleScoPe
1. Look through the eyepiece of your telescope to find the object. You
might have to adjust the angle of the telescope a little bit. At first,
the object will seem blurry. That is normal, because you have not
adjusted the focus yet. Once you have found the object, tighten the
knob (5) to keep the telescope in the same place and direction.
2. Now adjust the focusing tube by turning the focuser knob (11)
slowly back and forth until the object gets clear and sharp.
Remember that the image you see in the telescope is a mirror-
image (backwards).
3. If you are only going to use the telescope for a little while, you
can place the eyepiece directly on the focusing tube (Fig.1).
To make it more comfortable to use the telescope for longer
periods, you should place the diagonal mirror on the focus tube
and the eyepiece on the diagonal mirror (Fig. 2).
Viewing
What you see through the telescope and how clearly you see it
depends on three factors: Power (magnification), Brightness,
Resolution (clearness)
It is a common misunderstanding that the more you magnify the
image, the better it gets. Naturally, one of the important properties
of a telescope is to magnify an image or give the impression that you
are closer to the object than you really are, but magnifying as much
as possible is not always best. This is because when you increase the
power (magnification), the image gets blurry and the details of the
object cannot be seen clearly. To get the best image of an object, you
have to find the balance between the three viewing factors.
When you increase the power, you also reduce the viewing field.
The viewing field is the circle of the sky you see when you look
through the telescope. The more you increase the power, the closer
the object comes to this circle. You will also notice that heavenly


Fig.1 Fig.2

3
GB
bodies seem to move quickly through the viewing field even at low
power. The movement is even clearer at high power. At high power,
the telescope will show dramatic views of the features of moons
or planets, but it can also be a little frustrating until you get better
at tracking the object in a smooth, careful way. For this reason, we
recommend that you start at low power (using the 20 mm eye lens).
Power: Choose the eyepiece
Power is the telescope’s ability to magnify an image – make it bigger
– or to make it seem like the object gets closer to the person who is
looking. The power is indicated by a number followed by an X (the
times symbol). That means if you look at an object at 100X, you will
see it as if you were 100 times closer to the object than you really are.
You can calculate the power by dividing the focal length of the
telescope’s objective lens by the focal length of the eyepiece you
choose. The focal length of the eyepiece is usually marked on the
eyepiece itself (example: 4 mm).
400 mm (focal length of the objective lens)
Example: --------------------------------------- = 100X (power)
4 mm (focal length of the eyepiece)
The longer the focal length of the eyepiece, the less the telescope
can magnify – and the shorter the focal length of the eyepiece, the
higher the magnification power of the telescope.
Help choosing an eyepiece
20 mm = 20X (power): Use this eyepiece when you want to look at
the moon and the stars.
4 mm = 100X (power): Use this eyepiece when you want to look at
the moon, animals and objects in nature in daylight.
TAking cAre oF your TeleScoPe
The objective lens
The objective lens (2) of the telescope has been polished and shaped
for high precision. It must be cleaned very carefully and as seldom as
possible so that you do not damage the precision and performance.
The lenses should only be taken out of their mountings by an expert.
It is also a good idea to put the telescope outside (on the balcony, for
instance) or in the garage for one hour to prevent condensation on
the lens and to achieve better image quality.
Cleaning the lens
Only clean the lens if it is really necessary. First, remove dust with
a camel hair brush or blow it away with a puffer or small syringe.
Drop a few drops of ether or isopropyl (rubbing) alcohol onto a clean
cotton cloth that has been washed several times and wipe the lens
very carefully. Do not rub in circles. Use the puffer or small syringe to
blow away any lint or dust.
Important! If there are any spots on the lens afterwards, you must wipe
them off very carefully after the lens is completely dry.
Setting up the tripod
1. Take the tripod (6) out of the box. Stand the tripod upright and
pull out the legs all the way.
2. Remove the knob (5) from the telescope mount.
3. Adjust the holes on the tripod to match the holes on the mount.
Replace the knob and tighten it.
Mounting the diagonal mirror and the eyepiece
1. Place the diagonal mirror (12) on the focusing tube (8). Fix it in
place by tightening the small screw.
2. Place the eyepiece (9) on the diagonal mirror. Fix it in place by
tightening the small screw. Attach the eyepiece cap (10) to the
eyepiece if needed.
PArTS oF THe TeleScoPe

1. OBJECTIVE LENS CAP
2. OBJECTIVE LENS
3. LENS HOOD
4. OPTICAL TUBE
5. KNOB
6. TRIPOD
7. FOCUSING TUBE MOUNT
8. FOCUSING TUBE
9. EYEPIECE
10. EYEPIECE CAP
11. FOCUSING KNOB
12. DIAGONAL MIRROR
Objective lens diameter: 30 mm (1.18”) Focal length: 400 mm
Eyepieces: 20 mm, 4 mm Maximum power: 100X

4
HDTelescope
AlgA Science HD-TeleSkoP meD 100X FörSToring
Bra att veta
Ett teleskops uppgift är att förstora en bild eller att ge effekten av
att vara närmare ett föremål än vad man i själva verket är. Det gäller
att hitta en balans mellan de tre faktorerna; förstoring, ljusstyrka
och upplösning. Med varje förstoring sker det en motsvarande
minskning av ljusstyrka och upplösning. Objektet blir dessutom
suddigt och oskarpt med för mycket förstoring.
För att få en så bra bildkvalitet som möjligt, är det bäst att stå utomhus.
VARNING: Titta aldrig in i solen med teleskopet. Du kan skada ditt
öga mycket allvarligt!
Läs följande information och anvisningar innan du använder
teleskopet. Följ dem och spara dem för framtida behov.
Föräldraguide
Det första som du och ditt barn bör göra är att gå ut en klar kväll
och titta på stjärnorna. Tillsammans kan ni lära er var några stjärn-
bilder finns och vad de heter. Det finns många bra stjärnkartor både
på internet och i böcker. Tänk på att himlen ser olika ut beroende på
vilken årstid det är, så ni måste ha karta som gäller för tidpunkten.
När ni sedan har studerat och lärt er var stjärnbilderna finns, blir det
lättare att hitta vad ni söker med teleskopet.
kul ATT TiTTA På
Rymden: Månen och dess kratrar. Öppna stjärnhopar, t.ex.
Plejaderna. Nebulosor, t.ex. Orionnebulosan. Lär dig hitta stjärnor,
t.ex. Polstjärnan och Vega.
Natur: Träd, buskar och blommor, fåglar och andra djur.
Tips på enkla experiment och spännande utmaningar
Lätt. Avstånd: Hur långt bort kan jag se? 5 eller 10 km eller kanske
mer? Hur långt ut i rymden kan du se? Det är svårt att säga, det beror
mest på hur ljusstarkt det objekt som du tittar på är.
Medel. Månen: Studera månkartan och försök att hitta de olika
kratrarna på verklighetens måne. Ser du skillnad på månens yta när
det är fullmåne jämfört med när det är halvmåne? När tycker du att
det är lättast att se kratrarna? Vi har gjort månkartan spegelvänd så
att du ska kunna jämföra med det du ser i ditt teleskop.
Svårt. Ta reda på var planeterna ska befinna sig just nu på himlen med
hjälp av information på internet, och markera dem på en stjärnkarta. Gå
ut och se om du kan hitta dem. Venus, Mars, Jupiter och Saturnus – kan
du hitta dem alla? Eller måste du vänta till en annan årstid eller tidpunkt
på dygnet? Ser du någon skillnad på dem när du tittar i teleskopet?
Så Här AnVänDer Du DiTT TeleSkoP
1. Titta i teleskopets okular för att se objektet. Du kanske måste
ändra vinkeln på teleskopet lite grann. Först kommer det du
tittar på verka suddigt. Men det är normalt, eftersom du inte har
ställt in skärpan än. När du har lyckats med detta, spänner du
fast ratten (5) så att inte teleskopets riktning ändras.
2. Justera nu fokuseringstuben genom att vrida fokuseringsratten
(11) sakta fram och tillbaka tills objektet blir skarpt. Tänk på att
bilden som du får i teleskopet är spegelvänd!
3. Om du bara ska använda teleskopet en kort stund kan du placera
okularet direkt på fokuseringstuben (Fig.1). För att det ska vara
mer bekvämt när du använder teleskopet under längre perioder
bör du placera den diagonala spegeln på fokuseringstuben och
okularet på den diagonala spegeln (Fig. 2).
ViSning
Vad du ser genom teleskopet och hur tydligt du ser det beror på tre
faktorer: Förstoring, Ljusstyrka, Upplösning
Det är ett vanligt missförstånd att ju mer du förstorar, desto bättre
blir det. Det är förvisso en viktig egenskap hos ett teleskop att
förstora en bild eller att ge intryck av att man befinner sig närmare
objektet än man egentligen är, men det är inte alltid det bästa att
förstora så mycket som möjligt. Eftersom när du ökar förstoringen
avtar också ljusstyrka och upplösning. För hög förstoring gör att
bilden blir suddig och objektets detaljer blir otydliga. För att få den
bästa bilden av ett objekt måste du hitta en balans mellan dessa tre
visningskvaliteter.
När du ökar förstoringen så minskar dessutom visningsområdet.
Visningsområdet är den cirkel av himlen du ser när du tittar genom
teleskopet. Ju mer du ökar förstoringen, desto närmare objektet
kommer denna cirkel. Du kommer också att märka att himlakroppar


Fig.1 Fig.2

5
tycks förflytta sig snabbt genom visningsområdet även vid låg
förstoring. Den rörelsen är ännu tydligare vid högre förstoring. Hög
förstoring kommer att visa dramatiska bilder av månars eller planeters
särdrag, men kan även vara ganska frustrerande innan du blir bättre
på att följa objekten på ett mjukt och smidigt sätt. Vi rekommenderar
därför att börja med mindre förstoring (20 mm okularlins)
Förstoring: Välja okularlins
Förstoring är teleskopets förmåga att göra en bild större, eller att
få det att verka som om objektet kommer närmare den som tittar.
Förstoringsgraden kännetecknas av ett nummer följt av ett X. Om
du tittar på ett objekt i 100X ser du därför detta som om du vore 100
gånger närmare objektet än du verkligen är.
Förstoringsgraden beräknas genom att dela brännvidden på
teleskopets objektivlins med brännvidden på den okularlins du
väljer. Okularlinsens brännvidd är oftast angiven på själva okularet.
Exempel: 4 mm
400 mm (objektivlinsens brännvidd)
Exempel: --------------------------------------- = 100X (förstoring)
4 mm (okularets brännvidd)
Ju längre brännvidd okularet har, desto mindre kan teleskopet
förstora. Och ju kortare brännvidd okularet har, desto större
förstoringsförmåga har teleskopet.
TIPS vid val av okular
20 mm = 20X (förstoring): Använd denna lins när du vill kika på
stjärnor och månen
4 mm = 100X (förstoring): Använd denna lins när du vill kika på
månen, olika djur och föremål i naturen i dagsljus
SköTSel ocH unDerHåll
Objektivlinsen
Teleskopets objektivlins (2) har polerats och utformats för hög
precision. Den måste rengöras försiktigt och så sällan som möjligt
för att undvika att påverka dess precision och prestanda. En oerfaren
person får aldrig ta ut linserna ur deras fästen.
Det är även bra om teleskopet har legat ute på balkongen eller i
garaget 1 timme innan det ska användas för att undvika kondens på
linsen och för att få en bättre bildkvalitet.
Rengöra linsen
Rengör endast linsen när det behövs. Först borstar du bort damm
med en kamelhårsborste eller blåser bort det med en spruta. Droppa
några få droppar eter eller isopropylalkohol på en ren bomullstrasa
som tvättats flera gånger och torka av linserna mycket försiktigt.
Undvik att torka i cirklar. Blås sedan bort eventuellt ludd eller damm
med hjälp av en spruta.
Det är viktigt att notera att eventuella fläckar som är kvar på linserna
måste torkas bort försiktigt när linserna är helt torra.
Montera stativet
1. Packa upp stativet (6) ur lådan. Därefter ställer du upp stativet
lodrätt, drar ut benen och sprider ut dem helt.
2. Ta bort rattskruven (5) från teleskopfästet.
3. Justera stativets hål efter hålen på fästet. Sätt tillbaka
rattskruven och dra åt den igen.
Montera diagonal spegel och okular
1. Placera den diagonala spegeln (12) på fokuseringstuben (8).
Spänn fast den genom att dra åt den lilla skruven.
2. Placera okularet (9) på den diagonala spegeln. Spänn fast det
genom att dra åt den lilla skruven. Sätt på okularskyddet (10) på
okularet vid behov.
TeleSkoPeTS DelAr

1. LINSSKYDD
2. OBJEKTIVLINS
3. MOTLJUSSKYDD
4. TELESKOPTUB
5. RATTSKRUV
6. STATIV
7. FÄSTE FÖR FOKUSERINGSTUB
8. FOKUSERINGSTUB
9. OKULAR
10. OKULARSKYDD
11. FOKUSERINGSRATT
12. DIAGONAL SPEGEL
Objektivdiameter: 30 mm (1,18”) Brännvidd: 400 mm
Okular: 20 mm, 4 mm Maximal förstoring: 100X
se

6
HDTelescope
AlgA Science HD-TeleSkoP meD 100X ForSTørrelSe
Nyttig å vite
Et teleskop brukes til å forstørre et bilde eller gi inntrykk av å være
nærmere en gjenstand enn man i virkeligheten er. Det er viktig å
finne en god balanse mellom de tre faktorene forstørrelse, lysstyrke
og oppløsning. Når forstørrelsen økes blir det en tilsvarende
reduksjon i lysstyrke og oppløsning. Objektet blir også utydelig og
uskarpt når det forstørres for mye.
For å få så god bildekvalitet som mulig, er det best å være utendørs.
ADVARSEL: Se aldri direkte mot solen med teleskopet. Det kan gi
svært alvorlig øyeskade.
Les følgende informasjon og bruksanvisning før du tar teleskopet i
bruk. Følg anvisningene og ta vare på dem til fremtidig behov.
Foreldreguide
Det første du og ditt barn bør gjøre er å gå ut en klar kveld og kikke
på stjernene. Sammen kan dere lære hvor noen av stjernebildene
finnes og hva de heter. Det finnes mange gode stjernekart både på
internett og i bøker. Husk at himmelen ser annerledes ut avhengig
av årstid, så dere må ha et kart som gjelder på vedkommende tids-
punkt. Når dere har studert litt og lært hvor stjernebildene finnes,
blir det lettere å finne det dere leter etter med teleskopet.
morSomme Ting å Se På
Verdensrommet: månen med sine kratre. Åpne stjernehoper, f.eks.
Pleiadene (Syvstjernen). Stjernetåker, f.eks. Oriontåken. Lær deg å
finne stjerner som f. eks. Polarstjernen og Vega.
Natur: Trær, busker og blomster, fugler og andre dyr.
Tips til enkle eksperimenter og spennende utfordringer
Lett. Avstand: Hvor langt bort kan jeg se? 5 eller 10 km eller kanskje
mer? Hvor langt ut i verdensrommet kan du se? Det er vanskelig å si,
det avhenger hovedsakelig av hvor lyssterkt objektet du ser på er.
Middels. Månen: Studer månekartet og prøv å finne de ulike
kratrene på selve månen. Ser du forskjell på månens overflate når
det er fullmåne sammenlignet med når det er halvmåne? Når synes
du det er lettest å se kratrene? Vi har lagd et speilvendt månekart,
slik at du kan sammenligne med det du ser i teleskopet.
Vanskelig. Finn ut ved hjelp av informasjon på internett hvor på
himmelen planetene skal befinne seg akkurat nå, og marker dem
på et stjernekart. Gå ut og se om du kan finne dem. Venus, Mars,
Jupiter og Saturn – kan du finne alle sammen? Eller må du vente
til en annen årstid eller et annet tidspunkt på døgnet? Ser du noen
forskjell på dem når du kikker i teleskopet?
Slik bruker Du TeleSkoPeT
1. Kikk i teleskopets okular for å se objektet. Du må kanskje endre
litt på teleskopets vinkel. Til å begynne med vil det du ser på
virke utydelig, men det er normalt, siden du ennå ikke har stilt
inn skarphet. Når du har fått det til strammer du rattet (5) slik at
teleskopets retning ikke endres.
2. Juster nå fokusrøret ved å vri fokushjulet (11) sakte frem
og tilbake til objektet blir skarpt. Husk at bildet du får inn i
teleskopet er speilvendt!
3. Hvis du bare skal bruke teleskopet en liten stund, kan du sette
okularet rett på fokusrøret (Fig. 1). Når du skal bruke teleskopet i
lengre perioder, blir det mer bekvemt hvis du setter diagonalspeilet
på fokusrøret og deretter okularet på diagonalspeilet (Fig. 2).
ViSning
Hva du ser gjennom teleskopet og hvor tydelig du ser det, avhenger
av tre faktorer: Forstørrelse, Lysstyrke, Oppløsning
Det er en utbredt misforståelse at jo mer du forstørrer, jo bedre blir
det. Riktignok er det en viktig egenskap for teleskop å forstørre
bilder eller gi inntrykk av å være nærmere objektet enn man i
virkeligheten er, men det er ikke alltid best å forstørre så mye som
mulig. For når du øker forstørrelsen, reduseres samtidig lysstyrke
og oppløsning. For kraftig forstørrelse gjør at bildet blir uskarpt og
objektets detaljer blir utydelige. For å få best mulig bilde av et objekt
må du finne en balanse mellom disse tre visningsegenskapene.
Når du øker forstørrelsen reduseres samtidig synsfeltet. Synsfeltet
er den sirkelen av himmelen du ser gjennom teleskopet. Jo mer du
øker forstørrelsen, jo nærmere objektet kommer denne sirkelen.
Du vil også merke at himmellegemene ser ut til å bevege seg hurtig
gjennom synsfeltet også ved liten forstørrelse. Denne bevegelsen er


Fig.1 Fig.2

7
enda tydeligere ved kraftigere forstørrelse. Ved kraftig forstørrelse
vises dramatiske bilder av måners og planeters særtrekk, men
det kan også være ganske frustrerende før du blir bedre til å følge
objektene på en myk og smidig måte. Vi anbefaler derfor å begynne
med mindre forstørrelse (20 mm okularlinse).
Forstørrelse: Valg av okularlinse
Forstørrelse er teleskopets evne til å gjøre et bilde større, eller få
det til å virke som objektet kommer nærmere den som ser på det.
Forstørrelsesgraden angis med et nummer etterfulgt av en X. Hvis du
ser på et objekt med styrke 100X, ser det dermed ut som om du var
100 ganger nærmere objektet enn du faktisk er.
Forstørrelsesgraden beregnes ved å dividere brennvidden på
teleskopets objektivlinse med brennvidden på valgt okularlinse.
Okularlinsens brennvidde er som regel angitt på selve okularet.
Eksempel: 4 mm
400 mm (objektivlinsens brennvidde)
Eksempel: -------------------------------------- = 100X (forstørrelse)
4 mm (okularets brennvidde)
Jo lengre brennvidde på okularet, jo mindre forstørrelse gir
teleskopet. Og jo kortere brennvidde på okularet, jo kraftigere
forstørrelselsevne har teleskopet.
TIPS til valg av okular
20 mm = 20X (forstørrelse): Bruk denne linsen når du vil kikke på
stjerner og månen
4 mm =100X (forstørrelse): Bruk denne linsen når du vil kikke på
månen eller forskjellige dyr og gjenstander i naturen i dagslys.
STell og VeDlikeHolD
Objektivlinsen
Teleskopets objektivlinse (2) er polert og utformet for å gi høy
presisjon. Linsen må rengjøres forsiktig og så sjelden som mulig for
ikke å påvirke dens presisjon og ytelse. En uerfaren person må aldri
ta linsene ut av innfatningen.
Det er også en fordel å la teleskopet ligge ute på balkongen eller i
garasjen i en time før det skal brukes, slik at det unngås kondens på
linsen og bildekvaliteten blir bedre.
Rengjøring av linsen
Rengjør linsen bare når det er nødvendig. Først børster du bort støv
med en kamelhårsbørste eller blåser det bort med en sprøyte. Ha
noen dråper eter eller isopropylalkohol på en ren bomullsklut som er
vasket flere ganger, og tørk av linsen veldig forsiktig. Unngå å tørke
med sirkelbevegelser. Blås deretter bort eventuelt rusk og støv med
en sprøyte.
Det er viktig å merke seg at eventuelle gjenværende flekker på linsene må
tørkes forsiktig bort når linsene er helt tørre.
Montering av stativet
1. Pakk opp stativet (6) fra esken. Sett deretter opp stativet
loddrett, dra ut beina og spre dem helt ut.
2. Ta bort rattskruen (5) fra teleskopfestet.
3. Juster stativets hull etter hullene i festet. Sett inn igjen
rattskruen og stram den.
Monter diagonalspeil og okular
1. Sett diagonalspeilet (12) på fokusrøret (8). Fest det ved å
stramme den lille skruen.
2. Sett okularet (9) på diagonalspeilet. Fest det ved å stramme den
lille skruen. Sett okulardekslet (10) på okularet hvis nødvendig.
TeleSkoPeTS Deler:

1. LINSEDEKSEL
2. OBJEKTIVLINSE
3. MOTLYSBESKYTTELSE
4. TELESKOPRØR
5. RATTSKRUE
6. STATIV
7. FOKUSRØRHOLDER
8. FOKUSRØR
9. OKULAR
10. OKULARDEKSEL
11. FOKUSHJUL
12. DIAGONALSPEIL
Objektivdiameter: 30 mm (1,18”) Brennvidde: 400 mm
Okular: 20 mm, 4 mm Maksimal forstørrelse: 100X
No

8
HDTelescope
AlgA Science HD-TeleSkoP meD 100X ForSTørrelSe
Baggrundsinformation
Et teleskops opgave er at forstørre et billede eller at skabe
fornemmelsen af at være tættere på en genstand, end man i
virkeligheden er. Det gælder om at finde en balance mellem de tre
faktorer; forstørrelse, lysstyrke og opløsning. For hver forstørrelse
mindskes lysstyrken og opløsningen tilsvarende. Objektet bliver
desuden utydeligt og uskarpt, hvis det forstørres for meget.
For at opnå den optimale billedkvalitet er det bedst at stå udendørs.
ADVARSEL: Kig aldrig på solen med teleskopet. Du kan få meget
alvorlige øjenskader!
Læs følgende information og vejledning igennem, inden du
begynder at bruge teleskopet. Følg dem og gem dem til senere brug.
Vejledning til forældre
Det første du og dit barn bør gøre, er at gå ud en stjerneklar nat og
kigge på stjernerne. Sammen kan I lære, hvor nogle af stjernebillederne
findes, og hvad de hedder. Der findes mange gode stjernekort både på
internettet og i bøger. Tænk på, at himlen ser forskellig ud afhængigt
af årstiden, så I skal finde et kort, der gælder for det pågældende tid-
spunkt. Når I har studeret kortet og lært, hvor stjernebillederne findes,
bliver det lettere at finde det, I leder efter, med teleskopet.
SjoVT AT Se På
Rummet: Månen og dens kratere. Åbne stjernehobe, f.eks.
Plejaderne. Stjernetåger, f.eks. Orion nebula. Lær at finde stjernerne,
f.eks. Nordstjernen og Vega.
Naturen: Træer, buske og blomster, fugle og andre dyr.
Tips til enkle eksperimenter og spændende udfordringer
Nemt. Afstand: Hvor langt kan jeg se? 5 eller 10 km eller måske
mere? Hvor langt ud i rummet kan du se? Det er svært at sige og
afhænger hovedsagelig af lysstyrken på det objekt, du observerer.
Middelsvært. Månen: Kig på månekortet og forsøg at finde de
forskellige kratere på den virkelige måne. Kan du se forskel på
månens overflade, når det er fuldmåne i forhold til ved halvmåne?
Hvornår synes du, det er nemmest at se kraterne? Vi har spejlvendt
månekortet, så du kan sammenligne med det, du ser i dit teleskop.
Svært. Find ud af, hvor planeterne befinder sig på himlen netop
nu ved hjælp af information på internettet, og markér dem på et
stjernekort. Gå ud og se, om du kan finde dem. Venus, Mars, Jupiter
og Saturn – kan du finde dem alle sammen? Eller er det bedre at
vente til en anden årstid eller et andet tidspunkt på døgnet? Kan du
se forskel på dem, når du kigger i teleskopet?
SåDAn AnVenDeS TeleSkoPeT
1. Kig i teleskopets okular for at se objektet. Du er måske nødt
til at ændre teleskopets vinkel lidt. Først vil det, du kigger på,
forekomme at være utydeligt. Men det er normalt, eftersom du
ikke har indstillet skarpheden endnu. Når du har gjort det, skal
du tilspænde hjulet (5), så teleskopets retning ikke ændres.
2. Justér nu fokuseringsrøret ved at dreje fokuseringshjulet (11)
forsigtigt frem og tilbage, indtil objektet bliver skarpt. Husk, at
billedet, du får vist i teleskopet, er spejlvendt!
3. Hvis du blot skal anvende teleskopet i kort tid, kan du placere
okularet direkte på fokuseringsrøret (fig.1). For at gøre det mere
bekvemt når du anvender teleskopet i længere tid ad gangen,
bør du placere diagonalspejlet på fokuseringsrøret og okularet
på diagonalspejlet (fig. 2).
ViSning
Hvad du ser gennem teleskopet, og hvor tydeligt du ser det,
afhænger af tre faktorer: Forstørrelse, Lysstyrke, Opløsning
Det er en almindelig misforståelse, at jo mere man forstørrer, desto
bedre bliver det. Det er ganske vist en vigtig egenskab hos et teleskop at
forstørre et billede eller at give indtryk af, at man er tættere på objektet,
end man i virkeligheden er, men det er ikke altid det bedste at forstørre
så meget som muligt. Fordi lysstyrken og opløsningen aftager, hver
gang du øger forstørrelsen. For høj forstørrelse gør, at billedet bliver
uskarpt, og at objektets detaljer bliver utydelige. For at opnå det bedste
billede, skal du finde en balance mellem disse tre visningskvaliteter.
Når du øger forstørrelsen, mindsker du desuden synsfeltet. Synsfeltet
er den cirkel af himlen, du ser, når du kigger gennem teleskopet.
Jo mere du øger forstørrelsen, desto nærmere objektet kommer
denne cirkel. Du vil også kunne fornemme, at himmellegemer ser
ud, som om de bevæger sig hurtigt gennem synsfeltet selv ved en


Fig.1 Fig.2

9
lav forstørrelse. Den bevægelse er endnu tydeligere ved en højere
forstørrelse. Ved høj forstørrelse vil man få dramatiske billeder at se
af måners eller planeters særlige kendetegn, men det kan også være
temmelig frustrerende, indtil du opnår en vis erfaring med at følge
objekterne i en blød og ensartet bevægelse. Vi anbefaler derfor at
begynde med en mindre forstørrelse (20 mm okularlinse)
Forstørrelse: Valg af okularlinse
Forstørrelse betyder teleskopets evne til at gøre et billede større eller
til at få det til at virke, som om objektet kommer tættere på den, der
observerer. Forstørrelsesgraden angives med et tal efterfulgt af et X.
Hvis du kigger på et objekt i 100X, ser du det derfor, som om du var
100 gange tættere på objektet, end du i virkeligheden er.
Forstørrelsesgraden beregnes ved at dividere objektivlinsens
brændvidde på teleskopet med den okular¬linse, du vælger.
Okularlinsens brændvidde er normalt angivet på selve okularet.
Eksempel: 4 mm
400 mm (objektivlinsens brændvidde)
Eksempel: ------------------------------------ = 100X (forstørrelse)
4 mm (okularets brændvidde)
Jo længere brændvidde okularet har, desto mindre kan teleskopet
forstørre. Og jo kortere brændvidde okularet har, desto større
forstørrelsesevne har teleskopet.
TIPS til valg af okular
20 mm = 20X (forstørrelse): Anvend denne linse, når du vil kigge
på stjerner og månen
4 mm = 100X (forstørrelse): Anvend denne linse, når du vil kigge
på månen, forskellige dyr og genstande i naturen i dagslys
VeDligeHolDelSe og rengøring
Objektivlinsen
Teleskopets objektivlinse (2) er poleret og konstrueret med henblik på
at opnå en høj præcision. Den skal rengøres forsigtigt og så sjældent
som muligt for at undgå at påvirke dens præcision og funktion. En
uerfaren person må aldrig afmontere linserne fra deres fastgørelse.
Det er også en god idé at lade teleskopet ligge på altanen eller i
garagen 1 time før brug for at undgå kondensvand på linsen og for at
opnå en bedre billedkvalitet.
Rengøring af linsen
Rengør kun linsen, når det er nødvendigt. Først børster du støv af
med en kameluldsbørste eller ved at blæse det væk med en sprøjte.
Hæld få dråber æter eller isopropylalkohol på en ren bomuldsklud,
som skal have været vasket adskillige gange og tør linserne af med
stor forsigtighed. Undgå cirkulære bevægelser. Derefter ernes
tilbageværende fnug eller støv ved at blæse det væk med en sprøjte.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle pletter på linserne skal
tørres forsigtigt af, når linserne er helt tørre.
Montering af stativet
1. Pak stativet (6) ud af kassen. Stil derefter stativet i lodret
position og træk benene ud, så de er helt spredt ud.
2. Fjern låseskruen (5) fra teleskopets fastgørelse.
3. Justér stativets huller i forhold til hullerne på fastgørelsen. Sæt
låseskruen på plads igen og tilspænd den.
Montering af diagonalspejl og okular
1. Sæt diagonalspejlet (12) på fokuseringsrøret (8). Spænd det fast
med den lille skrue.
2. Sæt okularet (9) på diagonalspejlet. Spænd det fast med den lille
skrue. Sæt om nødvendigt okularbeskytteren (10) på okularet.
TeleSkoPeTS Dele

Objektivdiameter: 30 mm (1,18”) Brændvidde: 400 mm
Okular: 20 mm, 4 mm Maksimal forstørrelse: 100X
1 LINSEBESKYTTER
2 OBJEKTIVLINSE
3 BLÆNDE
4 TELESKOPRØR
5 LÅSESKRUE
6 STATIV
7 HOLDER TIL FOKUSERINGSRØR
8 FOKUSERINGSRØR
9 OKULAR
10 OKULARBESKYTTER
11 FOKUSERINGSHJUL
12 DIAGONALSPEJL
DK

10
HDTelescope
AlgA Science HD-kAukoPuTki 100X SuurennokSellA
Hyvä tietää
Kaukoputken tarkoituksena on suurentaa kuva tai antaa vaikutelma
siitä, että katsoja on lähempänä kohdetta kuin hän todellisuudessa on.
Kyse on siitä, että on löydettävä oikea tasapaino kolmen tekijän välillä,
jotka ovat suurennus, kirkkaus ja resoluutio. Aina kun suurennusta
lisätään, vähenevät kirkkaus ja resoluutio vastaavasti. Lisäksi kohde
muuttuu sumuiseksi ja epätarkaksi, jos suurennus on liian voimakas.
Parhaan mahdollisen kuvanlaadun aikaansaamiseksi on parasta
käyttää kaukoputkea ulkona.
HUOMIO! Älä katso kaukoputkella aurinkoa. Siitä voi aiheutua
vakavia silmävammoja.
Lue seuraavat tiedot ja ohjeet ennen kaukoputken käytön aloittamista.
Noudata ohjeita ja säilytä ne tulevaa tarvetta varten.
Ohje vanhemmille
Ensimmäiseksi sinun ja lapsesi tulisi mennä kirkkaana iltana ulos katse-
lemaan tähtiä. Voitte yhdessä opiskella, missä tietyt tähdet sijaitsevat
ja minkä nimisiä ne ovat. Sekä internetistä että kirjoista löytyy paljon
hyviä tähtikarttoja. Huomaa, että tähtitaivas näyttää erilaiselta riippu-
en siitä, mikä vuodenaika on kyseessä, eli teillä tulee olla käytössänne
kartta, joka koskee kyseistä ajankohtaa. Kun olette ensin tutkineet ja
oppineet tietämään, missä kohdissa tähdet näkyvät taivaalla, niiden
löytäminen kaukoputkella on helpompaa.
HAuSkA kATSellA
Avaruutta; kuuta ja sen kraattereita. Avoimia tähtijoukkoja, esim.
seulasia. Tähtisumuja, esim. Orionin tähtisumua. Opi löytämään
tähtiä, esim. Pohjantähti ja Vega.
Luontoa: Puita, pensaita ja kukkia, lintuja ja muita eläimiä. Vihjeitä
helppojen kokeiden tekemiseen ja jännittäviin haasteisiin
Helppo. Etäisyys: Kuinka pitkälle voin nähdä? 5 tai 10 km tai ehkä
enemmän? Kuinka pitkälle avaruuteen voit nähdä? Tätä on vaikea sanoa, se
riippuu eniten siitä, kuinka valovoimainen on se kohde, jota tarkastelet.
Keskivaikea. Kuu: Tutki kuun karttaa ja yritä löytää eri kraatterit
oikeasta kuusta. Näetkö eron siinä, miltä kuun pinta näyttää täysikuun
aikaan verrattuna puolikuuhun? Milloin kraattereiden näkeminen on
mielestäsi helpointa? Olemme ottaneet kuun kartasta peilikuvan, jotta
voit verrata sitä siihen kuvaan, jonka näet kaukoputkestasi.
Vaikea. Selvitä, missä planeetat sijaitsevat taivaalla juuri nyt
internetistä löytämäsi tiedon avulla ja merkitse ne tähtikartalle. Mene
ulos ja yritä löytää ne. Venus, Mars, Jupiter ja Saturnus – onnistutko
löytämään ne kaikki? Vai täytyykö sinun mahdollisesti odottaa toista
vuodenaikaa tai vuorokaudenaikaa, jotta voit nähdä ne? Näetkö niissä
eroa katsoessasi niitä kaukoputken läpi?
näin käyTäT kAukoPuTkeASi
1. Katso kaukoputken okulaariin nähdäksesi kohteen. Sinun tulee ehkä
suunnata kaukoputken kulmaa hieman uudelleen. Ensin katsomasi
kohde tulee näyttämään epäselvältä. Se on kuitenkin normaalia,
koska et ole vielä säätänyt tarkkuutta. Kun olet onnistunut siinä,
kiristä säädintä (5), jottei kaukoputken suunta pääse muuttumaan.
2. Säädä nyt tarkennusputkea kääntämällä tarkennussäädintä
(11) hitaasti eteen- ja taaksepäin kunnes kohde näkyy terävästi.
Huomaa, että kaukoputkessa näkemäsi kuva on peilikuva!
3. Jos käytät kaukoputkea vain lyhyen aikaa, voit asettaa okulaarin
suoraan tarkennusputkeen (Kuva 1). Suuremman käyttömukavuuden
saamiseksi pidempää katselua varten sinun tulee asettaa diagonaalipeili
tarkennusputkeen ja okulaari diagonaalipeilin päälle (Kuva 2).
kATSelu
Se mitä näet kaukoputken läpi ja kuinka tarkasti näet sen, riippuu
kolmesta tekijästä: Suurennoksesta, Kirkkaudesta, Resoluutiosta
On yleinen virhe ajatella, että suurempi suurennos tuottaa paremman
tuloksen. On tietysti tärkeää, että kaukoputki suurentaa kuvan tai
antaa vaikutelman siitä, että katsoja on lähempänä kohdetta kuin hän
todellisuudessa on, mutta aina parasta tulosta ei saavuteta suurentamalla
kuvaa niin paljon kuin mahdollista. Tämä johtuu siitä, että lisätessäsi
suurennosta kirkkaus ja resoluutio vähenevät vastaavasti. Liian suuri
suurennos saa kuvan näyttämään sumealta ja kohteen yksityiskohdat
muuttuvat epäselviksi. Saadaksesi objektiiviin parhaan kuvan sinun tulee
löytää tasapaino näiden kolmen kuvan laatuun vaikuttavan tekijän välillä.
Kun lisäät suurennosta, pienenee samalla myös näkökenttä. Näkökenttä
on se kappale taivasta, jonka näet kaukoputken läpi. Mitä enemmän lisäät
suurennosta, sitä lähemmäs kohde tulee tässä ympyrässä. Tulet myös
huomaamaan, että taivaankappaleet näyttävät liikkuvan näkökentässä
nopeasti jo pienellä suurennoksella. Tämä liike on vielä havaittavampaa


Kuva 1 Kuva 2

11
suurennoksen ollessa voimakas. Voimakas suurennos tarjoaa dramaattisia
näkymiä kuusta ja planeetoista, mutta sen käyttö saattaa olla myös
hiukan turhauttavaa, kunnes opit paremmin etsimään kohteita pehmeästi
ja rauhallisesti. Suosittelemme siksi aloittamaan kaukoputken käytön
pienemmällä suurennoksella (20 mm okulaarin linssi)
Suurennos: Okulaarin linssin valitseminen
Suurennos on kaukoputken ominaisuus, joka saa kuvan näyttämään
suuremmalta tai saa kuvan näyttämään siltä kuin kohde tulisi
lähemmäs sitä katsottaessa. Suurennoksen astetta merkitään
numerolla, jota seuraa X. Jos katsot kohdetta 100X suurennoksella,
näyttää kuva siltä, kuin olisit 100 kertaa lähempänä kohdetta kuin
todellisuudessa olet.
Suurennoksen aste lasketaan jakamalla kaukoputken objektiivin linssin
polttoväli valitsemasi okulaarin linssin polttovälillä. Okulaarin linssin
polttoväli on useimmiten merkitty okulaariin. Esimerkiksi: 4 mm
400 mm (objektiivin linssin polttoväli)
Esimerkiksi: ------------------------------------- = 100X (suurennos)
4 mm (okulaarin polttoväli)
Mitä pidempi polttoväli okulaarissa on, sitä pienempi suurennos
kaukoputkella voidaan saada. Ja mitä lyhyempi polttoväli okulaarissa
on, sitä suurempi suurennos kaukoputkella voidaan saada.
VINKKEJÄ okulaarin valintaan
20 mm = 20X (suurennos): Käytä tätä linssiä silloin, kun haluat
tähystää tähtiä ja kuuta.
4 mm = 100X (suurennos): Käytä tätä linssiä silloin, kun
haluat tähystää kuuta sekä erilaisia eläimiä ja kohteita luonnossa
päivänvalossa.
HoiTo jA ylläPiTo
Objektiivin linssi
Kaukoputken objektiivin linssi (2) on erittäin kiiltävä ja työstetty tarkkoihin
toleransseihin. Se tulee puhdistaa varovaisesti ja niin harvoin kuin
mahdollista tarkkuuden ja suorituskyvyn heikkenemisen välttämiseksi.
Kokematon henkilö ei saa koskaan ottaa linssejä pois kiinnikkeistään.
On myös hyvä, jos kaukoputki on ollut ulkona parvekkeella tai autotallissa
1 tunnin ajan ennen sen käyttöönottoa, koska näin vältetään kosteuden
kondensoituminen linssiin ja saavutetaan parempi kuvanlaatu.
Linssin puhdistaminen
Puhdista linssi vain kun se on tarpeen. Pyyhi ensin pöly pois
kamelinkarvaharjalla tai puhalla se pois ruiskulla. Tiputa muutama
tippa eetteriä tai isopropyylialkoholia puhtaalle, moneen kertaan
pestylle puuvillakankaan palalle ja pyyhi linssiä hyvin varovaisesti.
Vältä pyörivää liikettä. Puhalla sitten mahdollinen jäljellä oleva nukka
tai pöly pois ruiskulla.
On tärkeää huomata, että kaikki linsseihin jääneet tahrat tulee pyyhkiä
varovasti pois sen jälkeen, kun linssit ovat täysin kuivuneet.
Jalustan asentaminen
1. Pura jalusta (6) laatikosta. Aseta statiivi sitten pystysuoraan, vedä
jalat ulos ja levitä ne kokonaan.
2. Ota kiristysruuvi (5) pois kaukoputken kiinnikkeestä.
3. Säädä jalustan reiät kiinnikkeen reikien mukaan.
Aseta kiristysruuvi takaisin ja kiristä se uudelleen.
Diagonaalipeilin ja okulaarin asentaminen
1. Aseta diagonaalipeili (12) tarkennusputkeen (8). Kiristä se kiinni
kiristämällä pientä ruuvia.
2. Aseta okulaari (9) diagonaalipeiliin. Kiristä se kiinni kiristämällä
pientä ruuvia. Aseta okulaarinsuojus (10) okulaarin päälle tarpeen
vaatiessa.
kAukoPuTken oSAT

1. LINSSIN SUOJUS
2. OBJEKTIIVIN LINSSI
3. VASTAVALOSUOJA
4. TELESKOOPPIPUTKI
5. KIRISTYSRUUVI
6. JALUSTA
7. TARKENNUSPUTKEN PIDIN
8. TARKENNUSPUTKI
9. OKULAARI
10. OKULAARIN SUOJUS
11. TARKENNUSSÄÄDIN
12. DIAGONAALIPEILI
Objektiivin halkaisija: 30 mm (1,18”) Polttoväli: 400 mm
Okulaari: 20 mm, 4 mm Maksimisuurennos: 100X
FI

SEA OF RAIN
REGNENS HAV
REGNETS HAV
REGNENS HAV
SATEIDEN MERI
SEA OF CLOUDS
MOLNENS HAV
SKYENES HAV
SKYHAVET
PILVIEN MERI
SEA OF STORMS
STORMARNAS OCEAN
STORMENES OCEAN
STORMENES OCEAN
MYRSKYJEN VALTAMERI
TYCHO (Crater)
TYCHO (Krater)
TYCHO (krateret)
TYCHO (Krater)
TYCHO (Kraatteri)
GRIMALDI (krateret)
GRIMALDI (Kraatteri)
GRIMALDI (Krater)
GRIMALDI (Krater)
GRIMALDI (Crater)
LANGRENUS (Crater)
LANGRENUS (Krater)
LANGRENUS (Kraatteri)
LANGRENUS (krateret)
LANGRENUS (Krater)
PTOLEMAEUS (Crater)
PTOLEMAEUS (Krater)
PTOLEMAEUS (Kraatteri)
PTOLEMAEUS (krateret)
PTOLEMAEUS (Krater)
COPERNICUS (Kraatteri)
COPERNICUS (Crater)
COPERNICUS (Krater)
COPERNICUS (krateret)
COPERNICUS (Krater)
PLATO (Krater)
PLATO (Kraatteri)
PLATO (Krater)
PLATO (Crater)
PLATO (krateret)
SEA OF TRANQUILITY
STILLHETENS HAV
STILLHETENS HAV
STILHEDENS HAV
RAUHALLISUUDEN MERI
Moon Map (NOTE: The map is a mirror-image)
Månkarta (OBS kartan är spegelvänd)
Månekart (OBS dette er speilvendt)
Månekort (OBS: Dette kort er spejlvendt)
Kuun kartta (HUOM! Kuva näkyy peilikuvana)