4.6 Sekundærspjæld
Sekundærspjældet øverst bag lågen skal altid være åbent, mens der fyres i brændeovnen. Med dette spjæld kan
du tilpasse brændeovnen til skorstenstrækket og den varmeeffekt, som du ønsker. Mod højre skruer du op for
lufttilførslen og mod venstre skruer du ned. Brændeovnen fungerer under normale omstændigheder med dette
spjæld mellem 60 % og 100 % åbent. Du må aldrig lukke så langt ned for luftspjældet, at flammerne går ud. Der
skal altid være synlige flammer for at opnå en ren og effektiv forbrænding. For lav lufttilførelse kan føre til dårlig
forbrænding, høje emissioner og en dårlig virkningsgrad.
Rudeskyllet, der forhindrer sod på glasset, styres ligeledes af dette spjæld.
Aduro-nøgle: denne nøgle medfølger ovnen og har til formål at lette betjeningen af sekundærspjældet. Nøglen
påmonteres „grebet“, så du nemt kan justere lufttilførslen fra side til side. Mod højre skruer du op for lufttilførslen
og mod venstre skruer du ned. Når nøglen ikke er i brug, kan den hænge på kanten i skuffen.
4.7 Primærspjæld
Når du lægger nyt træ ind, skal der åbnes for primærspjældet nederst under lågen, indtil ilden har fået rigtig fat. For
at udnytte brændslet optimalt kan du vente med at lægge nyt træ på, indtil glødelaget er så lille, at det er
nødvendigt at åbne for primærspjældet i ca. 2 min. for at få ild i de nye brændestykker.
For at reducere risikoen for at der kommer aske ud af ovnen, når lågen åbnes for indfyring af nyt træ, er det en god
ide at åbne primærspjældet nederst under lågen ca. 1 minut før lågen åbnes. Dette resulterer i øget træk gennem
ovnen og reducerer risikoen for, at aske drysser ud.
Bemærk: hvis du overfyrer brændeovnen og afbrænder mere end ca. 3,1 kg træ i timen, er der risiko for, at lakken
på ovnen misfarves og senere falder af. Ovnen kan senere efterlakeres, men det er ikke omfattet af producentens
garanti. Ligeledes er andre skader på ovnen der skyldes overfyring ikke dækket af garantien.
4.8 Aduro-tronic
Den patentanmeldte automatik Aduro-tronic kan betjene brændeovnen for dig. Du skal
således kun tænke på at lægge tørt træ i ovnen og aktivere automatikken. Derefter
klarer Aduro-tronic resten, og du kan nyde flammerne og den effektive forbrænding.
Aduro-tronic er en mekanisk løsning, der virker uden tilslutning af strøm.
Bemærk: det er vigtigt altid at bruge tørt træ i rigtig størrelse for at opnå den optimale
forbrænding.
4.8.1 Sådan betjenes Aduro-tronic
Ved optænding
Ved første optænding af brændeovnen er der behov for, at den kan få tilført
maksimal mængde primærluft for at antænde bålet. Derfor kan
primærspjældet holdes ”tvangsåbent”. Dette gøres ved at trække
primærspjældet helt frem og dernæst sætte Aduro-nøglen i klemme (se
illustration). Når ovnen er varm, og der er skabt et glødelag i bunden af
brændkammeret, kan Aduro-tronic sættes i automatik position, dvs., at
Aduro-nøglen fjernes.
Alternativt kan du lade lågen stå på klem de første minutter af
optændingsfasen (uden nøgle).
Ved indfyring
Hver gang der lægges nyt træ ind i brændeovnen, skal der tilføres
primærluft i en nøje afmålt mængde de første minutter. Det er dog også
vigtigt, at primærluften ikke tilføres i for lang tid. Dette er nødvendigt for at
sikre optimal forbrænding. Aduro-tronic sørger for at lukke primærluften i det
rigtige tempo. Du aktiverer automatikken ved at trække primærspjældet ud,
hver gang der lægges brænde ind. Aduro-tronic automatikken vil derefter
lukke spjældet gradvist efter den forprogrammerede tid.
Regulering af Aduro-tronic automatikken
Automatikken er forudindstillet, så primærluften lukker i løbet af de første 5
minutter. Denne indstilling er brugt under test af brændeovnen på
Teknologisk Institut med brænde i ”standard” størrelse og i optimal fugtighed