OBH Nordica Lynx User manual

Lynx microwave oven
Capacity 20L 700 watt 5 power
settings
Defrost
function
Mechanical timer
with signal
7532_MBJ_0512.indd 1 2012-05-21 14:30:51

2
3
Brugsanvisning - dansk ..............................side 3 - 24
Bruksanvisning - svenska ...........................sida 25 - 43
Bruksanvisning - norsk ...............................side 44 - 66
Käyttöohjeet - suomi....................................sivu 67 - 87
Instruction manual - english.........................page 88 -109
7532_MBJ_0512.indd 2 2012-05-21 14:30:51

2
3
OBH Nordica Mikrobølgeovn
VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER
LÆS DEM OMHYGGELIGT OG GEM DEM TIL AT SLÅ OP I SENERE
Før brug
Før mikrobølgeovnen tages i brug første gang, bør brugsanvisningen læses grundigt igennem
og derefter gemmes til senere brug.
Inden mikrobølgeovnen benyttes første gang, fjernes alt indpakningsmateriale fra ovnen,
og ovnen aftørres ind- og udvendigt med en fugtig klud (bemærk, at isolationspladen (mica-
plade) inde i ovnrummet IKKE skal fjernes!). Undersøg ovnen for eventuelle synlige skader.
Kontroller specielt, at ovndøren kan lukkes helt tæt og er ubeskadiget, samt at der ikke er
utætheder i selve ovnrummet.
Mikrobølgeovnen placeres fritstående på en stabil og plan overflade og skal placeres med
min. 8 cm luft i hver side, min. 10 cm fra bagsiden og 20 cm foroven på mikrobølgeovnen.
Generelle sikkerhedsinstruktioner
• ADVARSEL: Hvis døren eller dørpakningen er beskadiget, må ovnen ikke bruges, før
den er blevet repareret af en kompetent person.
• ADVARSEL: Det er farligt for andre end en kompetent person at udføre ethvert service-
eller reparationsarbejde, som omfatter fjernelse af et dæksel, som giver beskyttelse mod
mikrobølgeenergi.
• ADVARSEL: Giv kun børn lov til at bruge ovnen uden opsyn, hvis der er givet en
passende instruktion, således at barnet er i stand til at bruge ovnen på en sikker måde
og forstår farerne ved forkert anvendelse.
• Anvend aldrig ovnen til andet end tilberedelse af madvarer og ikke til f.eks. at tørre tøj,
papir eller andre non-food produkter eller til at sterilisere ting.
• Tænd aldrig ovnen, når den er tom, da dette kan skade ovnen.
• Brug ikke ovnen til at opbevare ting i, f.eks. papir, kogebøger eller lignende.
• Anvend ikke ovnen til syltning. Mikrobølgeovne er ikke designet til at udføre dette. Varer,
der ikke er syltet korrekt, kan blive dårlige og være helbredsskadelige.
• Tilbered eller opvarm aldrig hele æg eller hårdkogte æg, da disse kan eksplodere, selv
efter afslutningen af mikrobølgeopvarmning.
• Madvarer omgivet af en hinde, f.eks. æggeblommer, tomater, æbler, kartofler etc., bør
punkteres flere steder før tilberedningen, da man ellers risikerer, at damp opbygges
indeni, hvorved disse kan eksplodere.
• Ventilationsåbningerne må ikke tildækkes, og der må ikke stikkes noget ind i åbningerne
i det ydre kabinet.
• Forsøg aldrig at fjerne dele fra mikrobølgeovnen såsom fødder, skruer, koblinger etc.,
eller at fjerne mica-pladen, der beskytter mod mikrobølgestråling.
• Tilbered aldrig mad direkte på drejetallerkenen. Maden bør placeres på køkkenudstyr
beregnet for mikrobølgeovn.
Vigtigt!
Sørg altid for at tildække maden med husholdningsfilm (prik et par huller i filmen) eller låg
(lad låget ligge løst henover maden). Madrester inde i ovnrummet kan antændes og i værste
fald forårsage brand i mikrobølgeovnen.
7532_MBJ_0512.indd 3 2012-05-21 14:30:51

4
5
1. Brug kun kogegrej og redskaber, der er egnet til brug i mikrobølgeovn.
2. Hold øje med ovnen, når madvarer opvarmes i plastik eller papirbeholdere, idet der er
risiko for antændelse.
3. Sluk for apparatet eller træk stikproppen ud, hvis der iagttages røg, og hold ovndøren
lukket for at kvæle eventuelle flammer.
Anvend aldrig
• Køkkenudstyr med metal, herunder kanter i metal, metalholdig emalje/dekorationer
skruer eller pynt i metal.
• Poselukkere af papir med indvendig metaltråd.
• Melaminskåle (f.eks. Rosti-skåle, Margrethe-skåle).
• For at undgå, at der slås gnister med efterfølgende beskadigelse af ovnen, må aluminium-
eller metalbeholdere aldrig anvendes.
• Indholdet af sutteflasker og glas med babymad skal omrøres eller rystes, og temperaturen
skal kontrolleres, før maden indtages, for at undgå forbrændinger. Sutteflasker bør altid
opvarmes uden låg og sut.
• Efter endt tilberedning skal det tilberedte altid stå 30 – 60 sekunder i ovnen, for at varmen
kan fordele sig og for at undgå, at maden ”bobler” op eller koger over, når en ske eller
andet placeres i maden.
• Mikrobølgeopvarmning af drikkevarer kan medføre forsinket udbrud af kogning;
beholderen skal derfor håndteres med forsigtighed.
• ADVARSEL: Væsker og andre madvarer må ikke opvarmes i lukkede beholdere, da der
er risiko for, at de eksploderer.
• Følg altid opskrifterne og husk, at nogle madvarer varmer særdeles hurtigt op. Vær også
opmærksom på, at madvarer med stort sukkerindhold ikke bør opvarmes/tilberedes i
plastikbeholdere.
• Køkkenudstyr kan blive meget varmt på grund af varmetilførsel fra madvarerne. Dette
gælder specielt, når disse er tildækket af mikrobølgefilm eller låg. Det anbefales derfor, at
man anvender grydelapper, når maden udtages fra mikrobølgeovnen.
Beskadigelser, der er opstået på grund af førnævnte og lignende fejlagtig brug, er ikke
omfattet af reklamationsretten.
Sikkerhed og el-apparater
1. Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.
2. Ved tilslutning af ovnen bør stikkontakten være let tilgængelig for afbrydelse. Det
anbefales at få monteret dansk stikprop med jordben, såfremt stikkontakten er med
jordtilslutning. Kontakt evt. en autoriseret el-installatør herom.
3. Tilslut kun apparatet til 230 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det
er beregnet til.
4. Tag altid stikket ud af kontakten, når apparatet ikke er i brug.
5. Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker.
6. Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer (heriblandt børn) med
begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner, eller manglende erfaring med eller
kendskab til apparatet, medmindre disse er under opsyn eller får instruktion i brugen af
apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
7. Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke
altid i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang
med el-apparater.
8. Apparatet bør kun anvendes under opsyn.
7532_MBJ_0512.indd 4 2012-05-21 14:30:51

4
5
9. Sørg for, at ledningen ikke hænger frit ned fra bordkanten.
10. ADVARSEL: Kan apparatet anvendes som kombinationsovn, bør børn ved brug af
denne funktion kun anvende ovnen under opsyn af en voksen på grund af de frembragte
temperaturer.
11. Under brug kan ovnlågen, ydersiderne på ovnen samt ovnvinduet blive varme. Undgå
derfor at disse berøres. Åbn kun ovnlågen ved hjælp af dennes håndtag.
12. FORSIGTIG: For at undgå farlige situationer som følge af utilsigtet tilkobling af
afbryderen, må dette apparat ikke kunne tilsluttes ledningsnettet via en ekstern
indkoblingsanordning, som f.eks. en timer, eller være tilsluttet et kredsløb, som tændes
og slukkes automatisk.
13. Efterse altid apparat, ledning og stik for beskadigelse før brug. Hvis tilledningen bliver
beskadiget, skal den udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en
tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.
14. El-installationen skal overholde gældende version af Stærkstrømsbekendtgørelsen med
hensyn til ekstrabeskyttelse med fejlstrømsafbryder (HFI/PFI/HPFI-relæ-brydestrøm
max. 30 mA). Kontakt en autoriseret el-installatør herom.
15. Dette apparat er beregnet til brug i husholdninger og lignende omgivelser så som:
- Personalerum, kontorer og andre arbejdsmæssige omgivelser
- Bondegårde
- Kunder på hoteller, moteller, vandrehjem og andre beboelsesmæssige omgivelser
16. Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold
til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger.
Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af
reklamationsretten.
Rengøring og vedligeholdelse
Ovnen bør jævnligt rengøres og eventuelle madrester fjernes.Hvis ovnen ikke holdes ren, kan
det føre til nedbrydning af overfladerne og en betydelig formindskelse af apparatets levetid,
og der er risiko for, at der opstår en farlig situation. Før rengøring slukkes mikrobølgeovnen,
og stikket tages ud af kontakten. Anvend aldrig skrappe rengøringsmidler, opløsningsmidler,
ovnrens eller lign. Det kan skade de ud- og indvendige overflader.
Følgende dele kan rengøres med en fugtig klud evt. med en mild sulfo:
• Udvendige flader og betjeningspanelet
• Drejefod og ovnbund
• Ovndør og tilstødende dele
• Drejetallerkenen kan vaskes i opvaskemaskine.
Såfremt der opstår em indeni eller omkring ovndøren, aftørres denne med en blød klud.
Em kan opstå under brug, og dette er ikke en funktionsfejl. Lugte fjernes ved at stille en
skål med vand tilsat citronsaft og –skræl ind i mikrobølgeovnen. Tænd på højeste effekt på
mikrobølgefunktionen og indstil tiden til 5 minutter. Tør efter med en blød klud. Ved rengøring
af ovnvinduet må der kun anvendes vinduesrens.
I forbindelse med rengøring vær specielt opmærksom på følgende:
• Undgå at der kommer vand ind i ventilationsåbningerne og lad ikke betjeningspanelet
blive vådt
• Vær omhyggelig med at anbringe drejefoden korrekt efter rengøring
7532_MBJ_0512.indd 5 2012-05-21 14:30:51

6
7
• Det er specielt vigtigt, at ovndøren og de tilstødende dele holdes rene
• Isolationspladen (Mica-plade) inde i ovnrummet skal holdes ren med en fugtig klud. Hvis
den bliver meget fedtet, skal den udskiftes, da den ellers kan antændes.
Køkkenudstyr
Brug kun tallerkener og beholdere, der er beregnet til anvendelse i mikrobølgeovne.
Hvilket udstyr må anvendes og hvornår?
Køkkenudstyr Mikrobølger
Varmebestandigt glas Ja
Varmebestandig keramik Ja
Ikke-varmebestandigt glas Nej
Mikrobølgebestandigt plastik Ja
Mikrobølgebestandig husholdningsfilm Ja
Køkkenrulle Ja
Metalbakke Nej
Metalrist Nej
Køkkenudstyr af metal, stanniol Nej
Beskrivelse
1. Sikkerhedslås
2. Ovnvindue
3. Drejefod
4. Drejetallerken
5. Betjeningspanel
6. Mica-plade (isoleringsplade), må
ikke fjernes
7532_MBJ_0512.indd 6 2012-05-21 14:30:51

6
7
Betjeningspanel
POWER - Effektknap
Low: 17% effekt
M.Low/defrost: 33% effekt
Med: 55% effekt
M.High: 77% effekt
High: 100% effekt
TIMER/DEFROST - Timer - og optøningsknap
Timer (min): 0-35 minutter
Defrost (kg): 0-1 kg
Sådan bruges mikrobølgeovnen
Stil fødevaren, der skal tilberedes, ind i mikrobølgeovnen og luk ovndøren.
Mikrobølgeovnen har 5 effektniveauer. Vælg effektniveau ved at dreje effekt-knappen hen på
ønsket indstilling (se ovenstående tabel).
Indstil derefter tilberedningstiden (max.35 minutter) ved at dreje timer-knappen hen på ønsket
tilberedningstid. Når der drejes på timer-knappen, vil mikrobølgeovnen starte tilberedningen.
Hvis tilberedningstiden skal indstilles til mindre end 5 minutter, drejes timer-knappen først
forbi 5-minutters markeringen og derefter tilbage på ønsket tilberedningstid.
Drej timer-knappen hen på 0 for at afbryde tilberedningen, inden den indstillede tid er gået.
Hvis ovndøren åbnes under tilberedningen, vil mikrobølgeovnen stoppe. Lukkes ovndøren
igen, vil tilberedningen automatisk fortsætte. Drej altid timer-knappen tilbage til 0, hvis
fødevarerne tages ud af mikrobølgovnen, inden tilberedningstiden er gået eller hvis
mikrobølgeovnen ikke er i brug.
Defrost (optøning)
Mikrobølgeovnen giver mulighed for optøning af råvarer.
Drej først effekt-knappen hen til M.Low/Defrost for at vælge optøning. Vælg derefter vægten
på fødevaren, der skal optøes, ved at dreje timer-knappen til ønsket position (0-1 kg).
Mikrobølgeovnen starter derefter optøningen.
Mikrobølgeovnen vil stoppe, når ovndøren åbnes. Mikrobølgeovnen stopper automatisk på
grund af den automatiske sikkerhedslås.
7532_MBJ_0512.indd 7 2012-05-21 14:30:51

8
9
Bemærk!
For at sikre, at maden ikke bliver tilberedt for længe, er det en god idé at kontrollere maden
under tilberedningen og derfor starte med kortere tilberedningstid end angivet i opskrifterne.
Det anbefales generelt, at man prøver sig frem og følger producentens anvisninger på selve
produktet (hvis sådanne findes). Bemærk at produkter som popcorn let brænder på efter
bare et par sekunder for længe i mikrobølgeovnen.
Vigtigt!
Sørg for altid at tildække maden med husholdningsfilm (prik et par huller i filmen) eller låg
(lad låget ligge løst henover maden). Madrester inde i ovnrummet kan antændes og i værste
fald forårsage brand i mikrobølgeovnen.
Bortskaffelse af apparatet
Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af
apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet
for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.
Reklamation
Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning.Maskinafstemplet kassebon/købskvittering
med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation. Ved reklamation skal apparatet
indleveres, hvor det er købt.
OBH Nordica Denmark A/S
Ole Lippmanns Vej 1
2630 Taastrup
Tlf.: 43 350 350
www.obhnordica.dk
Tekniske data
OBH Nordica 7532
20 liter
230 volt 50 Hz, 1050 watt
Mikrobølgeovnens effekt:
2450 MHz 700 watt
Vægt: 11,2 kg
Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes.
7532_MBJ_0512.indd 8 2012-05-21 14:30:52

8
9
Lidt om madlavning i mikrobølgeovn
Med mikrobølgeovnen er der mulighed for at tilberede spændende retter hurtigt og nemt.
Vi har her samlet en række forskellige retter, som man bl.a. kan anvende, mens man bliver
fortrolig med ovnen og alle dens muligheder og funktioner.
Alle tider i vore opskrifter, der er baseret på 800 watt, er cirkatider, der afhænger af forskellige
forhold såsom:
Skålenes tykkelse
Grøntsagernes beskaffenhed, herunder sæsonforskelle
Madvarernes friskhed
Friske eller frosne madvarer
Tykkelsen på kød eller fisk
I øvrigt kan vi henvise til omregningstabellen sidst i manualen, som kan anvendes til opskrifter
beregnet til mikrobølgeovne med lavere eller højere effekt.
Ved tilberedning af mad i mikrobølgeovnen, er det altid en god idé at kontrollere maden under
tilberedningen. Desuden tilrådes ligeledes altid at starte med kortere tilberedningstid end
angivet i opskrifterne, for at sikre at maden ikke bliver tilberedt for længe. Man kan sagtens
åbne ovnlågen under tilberedningen, ovnen stopper nemlig automatisk, når ovndøren åbnes,
og startes nemt igen - læs herom i brugsanvisningen. Det anbefales generelt, at man prøver
sig frem.
Ved optøning er det en god idé at lade kødet hvile efter endt optøning, ligesom det også kan
anbefales at vende kødet efter halv optøningstid.
Skålene, der anvendes i mikrobølgeovnen, bør afstemmes med mængden af mad. Dvs. brug
ikke for store skåle, men anvend gerne skåle med lidt høje sider, som f.eks. souffléforme.
Grøntsager bør være ensartet i størrelse. Er nogle grøntsager væsentligt større end andre,
bør tilberedningstiden for disse forventes at være en anelse længere.
Husk altid at anvende grydelapper, når formene tages ud af ovnen, da varmen fra madvarerne
hurtigt fordeler sig ud i skåle og fade, og de derved kan blive meget varme.
Anvend altid låg eller mikrobølgefilm under tilberedningen.
Det bedste resultat opnås, hvis retten får lov at hvile i op til 5 min., efter at tilberedningen i
mikrobølgeovnen er afsluttet. Dette giver varmen lov til at brede sig ensartet i retten.
7532_MBJ_0512.indd 9 2012-05-21 14:30:52

10
11
Tabel for grøntsager (Husk altid at tildække fadet/skålen med låg eller mikrobølgefilm)
Grøntsag 200 gr. 400 gr. Vand
Artiskok 3 - 4 min. 5 - 6 min. -
Asparges 5 - 7 min. 8 - 12 min. 2 spsk.
Blomkål 4 - 5 min. 7 min. ½ dl
Broccoli buketter 4 min. 7 min. ¼ dl
Champignons 5 - 6 min. 6 - 8 min. -
Fennikel 5 - 6 min. 8 - 9 min. 2 spsk.
Gulerødder i stave 5 min. 7 - 8 min. ½ dl
Haricots verts (grønne
bønner) 6 min. 8 - 10 min. ½ dl
Majskolber Ca. 8 min. Ca. 10 - 11 min. -
Porrer 4 min. 7 min. ¼ dl
Rosenkål 4 min. 7 min. ½ dl
Selleri i tern 4 min. 7 min. ½ dl
Skrællede kartofler 5 min. 9 - 10 min. 1 dl
Spinat, friskhakket 3 min. 5 - 6 min. 1 spsk.
Sukkerærter 4 min. 7 - 8 min. ¼ dl
Tomater 3 - 4 min. Ca. 6 - 8 min. -
Ærter, bælgede 3 - 4 min. 6 - 8 min. 2 spsk.
Østershatte 3 - 4 min. 6 - 8 min. -
Små, nemme retter og gode tips
Bacon
Skivet bacon kan med fordel tilberedes i mikrobølgeovnen.
6 skiver bacon placeres på et stykke køkkenrulle på en tallerken. Dæk ligeledes baconen
med et stykke køkkenrulle. Baconen tilberedes på fuld effekt i ca. 5 min.
Røræg
Pisk 2 æg og 2 spsk. fløde sammen med en gaffel og smag til med salt og peber.
Tilsæt 5 g smør og sæt skålen i ovnen i 1 min. ved fuld effekt. Rør herefter rundt i røræggene
og bag yderligere i 1 min. ved fuld effekt. Tag herefter skålen ud og lad røræggene hvile i 2
min.
Is
Is kan blødgøres i mikrobølgeovnen ved lav effekt i ganske kort tid (ca. ½ - 1 min.). Husk at
holde øje med isen, så den ikke smelter.
7532_MBJ_0512.indd 10 2012-05-21 14:30:52

10
11
Smuttede mandler
Læg 50 g mandler og 1 dl vand i en skål og sæt skålen i ovnen ca. 1- 1¼ min ved fuld
effekt. Lad mandlerne hvile 2 min. og overhæld dem med koldt vand. Mandlerne er nu meget
nemme at smutte.
Dej til hævning
Mikrobølgeovnen fremmer hævning af en gærdej. Anvendes ca. 1 kg mel, skal dejen hæve
i mikrobølgeovnen i ca. 15-20 sek. ved fuld effekt, hvorefter dejen hviler i 8 min. Gentag
hævningen i mikrobølgeovnen i yderligere 15-20 sek. med efterfølgende hviletid på 8 min.
Havregrød
2 dl vand og ¾ dl havregryn med en anelse salt blandes i en dyb tallerken. Havregrøden
koges på fuld effekt i ca. 2½ - 3 min., hvorefter der røres rundt og grøden serveres med mælk.
Smeltet chokolade
Bræk chokoladen (100 gr.) i små stykker i en skål og tilsæt 1 spsk. vand. Smelt chokoladen i
mikrobølgeovnen 2 min. ved fuld effekt. Rør i chokoladen efter halv tid.
Paté med oliven (4 pers.)
500 g hakket kalve- eller oksekød
2 skiver franskbrød uden skorpe
3 dl fløde 13 %
1 finthakket løg
1 fed knust hvidløg
1 spsk. friskhakkede krydderurter (f.eks. oregano eller basilikum)
Salt og peber
8 – 10 hakkede sorte oliven
20 g smør
Fremgangsmåde:
1. Franskbrød og fløde blandes i en skål.
2. Rør det herefter med det hakkede kød og de øvrige ingredienser til en godt rørt fars.
3. Smør en form og kom farsen i sammen med lidt smørklatter (20 gr.) og dæk skålen med
film.
4. Tilbered i mikrobølgeovnen i ca. 18. min. ved halv effekt.
5. Ved at stikke en kødnål i patéen, kan man se, om den er færdig.
6. Lad patéen hvile og sæt den herefter i køleskabet til næste dag.
Retten serveres med en skål grøn salat og groft brød.
Lasagne (2 pers.)
250 g hakket oksekød
1 hakket løg
1 fed knust hvidløg
1 stor gulerod skåret i fine tern
1 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret oregano
Salt og friskkværnet peber
1 ds. hakkede flåede tomater
½ dl vand
7532_MBJ_0512.indd 11 2012-05-21 14:30:52

12
13
6 forkogte lasagneplader
5 dl Mornay sauce
2 spsk. rasp
Fremgangsmåde:
1. Bland med en gaffel det hakkede kød, løg og olivenolie i en skål.
2. Sæt låg på og damp ved fuld effekt 5 min.
3. Tag skålen ud og gør kødet løst med en ske og bland med gulerod, krydderi og hvidløg.
4. Tilsæt de hakkede tomater og vand.
5. Dæk bunden af et smurt firkantet fad med kødsauce.
6. Læg herefter lagvist lasagneplader, kødsauce og Mornay sauce. Afslut med Mornay
sauce og drys med rasp.
7. Sæt retten i ovnen ved middeleffekt ca. 20 min.
8. Lad retten hvile i 5 min.
Fyldte peberfrugter (2 pers.)
2 peberfrugter
250 g hakket oksekød
1 æg
2 spsk. mel
Salt og peber
1 spsk. friskhakket basilikum
1 fed hvidløg
Revet mozzarellaost
Friske krydderurter til pynt
Fremgangsmåde:
1. Peberfrugterne halveres og befries for kerner og stilk.
2. Sæt dem på et fad og tilbered i ovnen i 1 ½ min ved fuld effekt.
3. Farsen røres med de øvrige ingredienser.
4. Fordel farsen i peberfrugterne og sæt dem i mikrobølgeovnen i ca. 6 min. ved fuld effekt.
5. Tag herefter fadet ud og drys den revne ost henover peberfrugterne.
6. Tilbered i 2 min.ved fuld effekt, eller til osten er smeltet, og drys med de friske krydderurter.
7. Lad retten hvile i 5 minutter.
Server med en stor skål grøn salat og flûtes.
Svinekoteletter i karrysauce (2 pers.)
2 stk. koteletter á ca. 180 gr.
Salt og peber
1. Læg koteletterne på et fad, dæk dem med film og tilbered på fuld effekt i ca. 3 min.
2. Koteletterne vendes herefter og tilberedes i yderligere 3 min. (stadig tildækket).
3. Tag dem ud og krydr med salt og peber, hvorefter de hviler tildækket, mens saucen
tilberedes.
Sauce:
2 dl vand
1 ½ dl piskefløde
1 tsk. kødbouillonpasta
7532_MBJ_0512.indd 12 2012-05-21 14:30:52

12
13
Karry
Maizena saucejævner
Salt og peber
1 tsk. sukker
Fremgangsmåde:
1. Hæld vand og piskefløde samt kødbouillon i en rund skål med høje sider.
2. Sæt skålen i mikrobølgeovnen ved fuld effekt i 3 min.
3. Drys herefter karry i efter smag og pisk Maizena saucejævner i.
4. Efter 2 min. ved fuld effekt kan der evt. tilsættes mere saucejævner ellers fortsættes
yderligere 2 min. ved fuld effekt.
5. Saucen smages til med salt, peber og sukker.
6. Saucen hældes over koteletterne og serveres med kogte ris eller kartofler samt mango
chutney.
Koteletterne drysses evt. med peanuts.
Farsret med blancheret broccoli (4 pers.)
500 g hakket kalv eller oksekød
1 æg
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
4 spsk. mel
1 dl vand
50 g smør
100 – 200 g blancheret broccoli
Hakket persille til pynt
Fremgangsmåde:
1. Farsen røres med ægget og alle øvrige ingredienser tilsættes, undtagen smør.
2. Smør en souffléform med margarine og læg et tyndt lag fars i bunden. Læg herefter et lag
blancheret broccoli henover. Afslut med endnu et lag fars.
3. Smelt smørret i en lille, tildækket skål ½ min. ved fuld effekt og hæld smørret henover
retten.
4. Indstil ovnen til højeste effekt og tilbered retten i ca. 10 min.
5. Lad retten hvile i 5 min. inden servering, og drys med den hakkede persille.
Retten serveres med flûtes og engelsk sauce.
Chili con Carne (2 pers.)
250 g hakket oksekød
2 fed knust hvidløg
1 hakket løg
1 spsk. olivenolie
1 ds. røde kidney bønner
1 ds. hakkede flåede tomater
Chilipulver eller frisk chili efter smag
Salt og peber
7532_MBJ_0512.indd 13 2012-05-21 14:30:52

14
15
Fremgangsmåde:
1. Bland det hakkede kød, løg olivenolie i en souffléskål med en gaffel. Dæk til og damp ved
fuld effekt i ca. 5 min.
2. Tag skålen ud og gør kødet løs med en ske. Hæld væden fra kidney bønnerne og bland
dem med kødet.
3. Tilsæt de hakkede tomater og krydderier og bland godt.
4. Tildæk skålen og sæt den i mikrobølgeovnen ved fuld effekt i ca. 7 min.
5. Lad retten hvile i 5 min.
Server med godt brød.
Farseret savoykål (2 pers.)
4 store savoykålsblade
Fremgangsmåde:
1. Savoykålen skylles, lægges i et fad og dækkes med film.
2. Damp kålen ved fuld effekt i ca. 1 min., til bladene er bløde.
Fars:
250 g hakket kalvekød
1 æg
3 finthakkede champignons
2 spsk. mel
Salt og peber
1 tsk. kalvebouillon
2 ½ dl vand
Fremgangsmåde:
1. Farsen røres med æg, champignon, mel, salt og peber og fordeles i de fire kålblade, der
lukkes som små pakker.
2. Læg pakkerne i et ovalt fad.
3. Opløs kalvebouillonen i en skål i 2 ½ dl vand i mikrobølgeovnen i 2 min. ved fuld effekt.
4. Hæld væden ved kålpakkerne og sæt fadet i mikrobølgeovnen og tilbered ved fuld effekt
i 8 min.
5. Lad retten hvile tildækket 5 min.
Server med kogte kartofler.
Frisk pasta med kødsauce (2 pers.)
250 g hakket oksekød
1 hakket løg
1 fed knust hvidløg
1 stor gulerod skåret i tern eller groftrevet
1 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. salt og friskkværnet peber
1 ds. hakkede flåede tomater
½ dl vand
Fremgangsmåde:
1. Bland hakket kød, løg og olivenolie i en souffléskål med en gaffel. Sæt låg på og damp
7532_MBJ_0512.indd 14 2012-05-21 14:30:52

14
15
2. på fuld effekt i 5 min.
3. Tag skålen ud og gør kødet løst med en ske eller en gaffel og bland det godt med
guleroden, krydderierne og hvidløget.
4. Tilsæt de hakkede tomater samt vand og rør godt rundt.
5. Indstil ovnen til fuld effekt i 7 – 8 min. Lad retten hvile i 5 min. og smag evt. til med mere
krydderi efter behag.
6. Kog den friske pasta på komfuret efter pakkens anvisninger, mens retten hviler.
Lakseterrine med spinat (4 pers.)
500 g fersk laks uden ben
¼ l. piskefløde
2 æg
1 tsk. salt
1 drys cayennepeber
300 g optøet grofthakket spinat
Fremgangsmåde:
1. Skær laksen i mindre stykker og kom den sammen med fløde, æg og krydderier i en food
processor.
2. Kør den til en fast fars.
3. Tryk væden godt af spinaten.
4. Smør en aflang form og læg et lag laksefars, et lag spinat og endnu et lag laksefars i
formen.
5. Dæk formen med mikrobølgefilm og sæt den i mikrobølgeovnen ved fuld effekt ca. 10 –
12 minutter.
6. Lad lakseterrinen hvile og stil den i køleskabet til næste dag.
7. Serveres sammen med en kold dressing.
Kold dressing til lakseterrine med spinat
3 dl creme fraiche
2 dl mayonnaise smagt til med Dijon sennep
Hvidvin
Salt og hvid peber
Fremgangsmåde:
1. Bland ingredienserne og drys evt. friskhakkede krydderurter på dressingen.
Server med flûtes eller italienske boller.
Torskefilet med porrer og savoykål (4 pers.)
500 g torskefilet
2 porrer skåret i tynde ringe
200 g fintsnittet savoykål
5 dl Mornay Sauce
Salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Porreringe og savoykål blandes og halvdelen fordeles i et ovalt fad.
2. Torskefileterne skæres ud i passende stykker og lægges over grøntsagerne.
3. Drys med lidt salt og peber og læg resten af grøntsagerne over.
7532_MBJ_0512.indd 15 2012-05-21 14:30:52

16
17
4. Hæld saucen over, læg låg på og sæt fadet i mikrobølgeovnen i ca. 8 min. på fuld effekt.
5. Lad retten trække 5 – 6 min.
Server sammen med godt brød eller ris.
Der kan også anvendes andre fisketyper såsom rødspætte, sej, rødtunge.
Dampede fiskefileter m. grøntsagssauce (2 pers.)
4 rødspættefileter eller rødtungefileter
1 porre
2 gulerødder
Salt og friskkværnet hvid peber
50 g smør
4 dl piskefløde
1 tsk. fiskebouillon
2 spsk. Maizena, lys saucejævner
Pynt: optøede rejer, dild og citronbåde
Fremgangsmåde:
1. Fold fiskefileterne en gang på midten og læg dem i et ovalt fad.
2. Rens grøntsagerne og skær dem i 5 cm lange, meget tynde strimler og kom dem over
fisken.
3. Smelt smørret i en lille, tildækket skål ved fuld effekt i 1 min. Tilsæt piskefløde med
4. fiskebouillon (udrørt).
5. Smag til med salt og peber og hæld blandingen over fisken og grøntsagerne. Læg låg på
og damp ved fuld effekt i 8 min., til fisken er mør. Lad retten hvile i 5 min. inden servering.
Pynt med optøede rejer, dild og citronbåde og server retten med kogte ris eller flûtes.
Fisk med flødeost (2 – 4 pers.)
400 g fiskefilet (f.eks. torsk)
3 tomater i skiver
1 bdt. persille
200 g flødeost
1 dl piskefløde
1 tsk. Maizena
½ tsk. salt
Hvid peber
Revet muskatnød
Fremgangsmåde:
1. Læg fiskefileterne i et fad og fordel de skivede tomater over fileterne.
2. Hak persillen groft.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland massen til den er jævn.
4. Fordel osteblandingen over fisken og dæk fadet til.
5. Retten tilberedes ved fuld effekt i 5 ½ min og derefter ved ca. 600 W i 4 min.
6. Lad retten hvile tildækket i ca. 5 min.
Fiskerand med rejer og muslinger (2 pers.)
300 g torske- eller sejfilet
7532_MBJ_0512.indd 16 2012-05-21 14:30:52

16
17
2 dl fløde
2 æg
3 spsk. mel
1 tsk. salt
Hvid peber
¼ løg
Fyld:
200 g rejer
1 ds. muslinger
200 g broccoli i små buketter
Fremgangsmåde:
1. Såfremt der anvendes frosne, optøede fileter, hældes væden fra fisken.
2. Fileterne skæres i strimler og fyldes sammen med de øvrige ingredienser i en
foodprocessor.
3. Findel fisken i foodprocessoren.
4. Vend fyldet i farsen med en dejskraber og fordel farsen i en smurt glasrandform.
5. Dæk fadet til og tilbered retten 6 min. ved 800W og herefter 6 min. ved ca. 400W.
6. Lad retten hvile tildækket i ca. 5. min.
Varm røget makrel (2 pers.)
1 stk. røget makrel
6 rensede champignon i skiver
2 tomater i skiver
1 mellemstort hakket løg
60 g smør
Friskkværnet peber og salt
Hakket frisk dild
Citronsaft
Fremgangsmåde:
1. Den røgede makrel befries for skind og ben. Fileterne lægges i et ovalt fad.
2. Det hakkede løg og de skivede champignon lægges over. Dryp med citronsaft efter smag
og friskkværnet peber.
3. Slut af med de skivede tomater og drys godt med friskhakket dild.
4. Tilsæt smørret i små klatter.
5. Dæk fadet med film (husk at prikke hul i filmen med en gaffel).
6. Tilberedes i ca. 4 min. ved fuld effekt og lad retten hvile i 5 min.
Da makrel er ret salt i sig selv, bør mængden af salt afstemmes herefter.
Retten serveres med godt groft brød eller i sæsonen med nye danske kartofler.
Laks med grøntsager og sauce (2 pers.)
2 stk. laksefilet uden skind og ben (ca. 300 gr.)
2 spsk. hvidvin
2 gulerødder skåret i tynde strimler på langs
1 porre skåret i tynde strimler på langs
Salt og peber
15 – 20 g smør
7532_MBJ_0512.indd 17 2012-05-21 14:30:52

18
19
Fremgangsmåde:
1. Laksestykkerne lægges i et ovalt fad.
2. Grøntsagerne blandes og lægges udenom fisken sammen med smørklatterne.
3. Fadet dækkes med film og sættes i mikrobølgeovnen i 4 – 5 min. ved fuld effekt.
4. Tag retten ud og lad den hvile tildækket i 5 – 6 min.
Fiskesauce:
1 ½ dl vand
½ dl hvidvin
1 ½ dl piskefløde
1 tsk. fiskebouillonpasta
Maizena saucejævner
Fremgangsmåde:
1. I en rund skål med høje sider blandes ingredienserne.
2. Skålen sættes i ovnen i 3 min. ved fuld effekt, hvorefter Maizena saucejævner piskes i til
passende konsistens.
3. Herefter sættes skålen igen i mikrobølgeovnen i 2 min ved fuld effekt.
4. Saucen hældes over laksen med grøntsagerne og der pyntes med frisk dild.
Server retten med flute eller italienske boller.
Kold dampet laks med karrymayonnaise (4 pers.)
1 helt stykke laks ca. 600 g uden skind og ben
4 spsk. hvidvin
Fremgangsmåde:
1. Fisken lægges i et passende fad sammen med hvidvin.
2. Tilberedes i mikrobølgeovnen i 6-7 min. ved fuld effekt.
3. Tag fisken ud og krydr med salt og friskkværnet hvid peber.
Lad fisken hvile tildækket i 10 min. og sæt den i køleskabet, til den er helt kold.
Karrymayonnaise
200 g mayonnaise
1 tsk. karry
1 spsk. hvidvin
Fremgangsmåde:
1. Mayonnaise røres med karry og hvidvin.
2. Laksen anrettes på et serveringsfad, og mayonnaisen smøres på i et jævnt lag med en
smørekniv.
3. Pynt evt. fisken med rejer, halve hårdkogte æg, aspargessnitter, kaviar, citronbåde og
dild og server med godt, hvidt brød.
Hel kylling med grøntsagssauté (2 pers.)
1 frisk kylling (1200 g), rengjort
¼ dl akaciehonning
¼ dl olivenolie
Salt og peber
7532_MBJ_0512.indd 18 2012-05-21 14:30:53

18
19
Fremgangsmåde:
1. Kyllingen krydres indvendigt med salt og peber.
2. Læg kyllingen i et fad, der passer til størrelsen.
3. Pensl med en blanding af olivenolie og akaciehonning.
4. Tilbered i ca. 30 min. ved almindelig fuld effekt. Start med brystsiden nedad og vend
kyllingen efter 15 min.
5. Lad kyllingen trække i 15 min. under et viskestykke.
Grøntsagssauté
1 gulerod
1 porre
Broccolibuketter
2-3 majroer
Friskhakkede krydderurter
2 spsk. vand
25 g smør
Fremgangsmåde:
1. Skær grøntsagerne i ensartede stykker og læg dem i et fad.
2. Tilsæt vand og smør i små klatter.
3. Tilbered ved fuld effekt i 6 min. Vend grøntsagerne lidt rundt, når halvdelen af tiden er
gået og lad grøntsagerne hvile 5 min. tildækket og krydr med salt og peber.
4. Friskhakkede krydderurter efter smag drysses over.
Server med hvidløgsflûtes eller andet godt brød.
Kyllingebryst med grøntsagssauté (2 pers.)
2 stk. kyllingebryst
1 stor gulerod
1 persillerod
1 porre
3 majroer
2 spsk. vand
25 g smør
Fremgangsmåde:
1. Skær gulerødder og persillerod i lige lange og ensartede størrelser.
2. Skær porren i samme længde og del i kvarte på langs.
3. Læg kyllingebrysterne i en tærteform. De krydres med salt og friskkværnet sort peber.
4. Fordel grøntsagerne i fadet rundt om kyllingestykkerne.
5. Tilsæt vand og fordel smørret i små klatter.
6. Tilberedes ved fuld effekt i 6 min.
7. Lad retten hvile tildækket i 5 min. inden servering og pynt med friskhakket persille.
Serveres med flûtes eller ris.
Kylling i sursød sauce (4 pers.)
400 g kyllingebryst eller schnitzler skåret i strimler
2 dl ananassaft
7532_MBJ_0512.indd 19 2012-05-21 14:30:53

20
21
1 ds. ananas
1 ½ dl vand
½ hønsebouillonterning
1 spsk. eddike
1 tsk. honning
½ spsk. friskrevet ingefær
½ spsk. Maizena saucejævner
Salt og peber
200 g optøede ærter
100 g friske bønnespirer
Fremgangsmåde:
1. Ananassaft, vand og bouillonterning kommes i en passende skål. Sæt låg på og varm i 2
min. i mikrobølgeovnen ved fuld effekt.
2. Eddike, honning, ærter, ingefær og kødstrimlerne blandes i væsken og sættes i
mikrobølgeovnen i 8 min. ved fuld effekt.
3. Tag retten ud og drys Maizena i under omrøring og smag til med salt og peber.
4. Skær ananasen i tern og bland den i skålen og sæt igen retten i ovnen i ca. 5 min. ved
fuld effekt.
5. Tag retten ud og lad den hvile tildækket i ca. 4 min. og vend herefter de friske bønnespirer
i.
Server retten med løse ris.
Kartoffelret med løg og provencekrydderurter (2 pers.)
Ca. 400 g kartofler
1 finthakket løg
1 tsk. provencekrydderi
25 g smør
½ dl vand
2 spsk. hvidvin
Salt
Friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
1. Skær de skrællede kartofler i tynde skiver og læg dem i et fad sammen med det hakkede
løg. Tilsæt væde.
2. Drys med krydderier og kom smørret på i små klatter.
3. Tildæk fadet og sæt det i ovnen og tilbered ved fuld effekt i 12 min.
4. Såfremt mikrobølgeovnen har grilleffekt, kan kartoflerne herefter grilles i 2 min. eller til
overfladen er let lysebrun.
5. Lad retten hvile tildækket i 5 min. inden servering.
Kartoffelretten er velegnet til stegte kødretter.
Gulerødder i kryddercreme (2 pers.)
400 g gulerødder
25 g smør
1 tsk. sukker
1 tsk. reven muskatnød
7532_MBJ_0512.indd 20 2012-05-21 14:30:53
This manual suits for next models
1
Table of contents
Languages:
Other OBH Nordica Microwave Oven manuals

OBH Nordica
OBH Nordica Nova 20L User manual

OBH Nordica
OBH Nordica Vega User manual

OBH Nordica
OBH Nordica 7537 User manual

OBH Nordica
OBH Nordica Rigel User manual

OBH Nordica
OBH Nordica Omega User manual

OBH Nordica
OBH Nordica ANDORIA RETRO User manual

OBH Nordica
OBH Nordica 7502 User manual

OBH Nordica
OBH Nordica 7504 User manual

OBH Nordica
OBH Nordica aurora 7514 User manual

OBH Nordica
OBH Nordica Titan 25L User manual