3. Garanti
På fabriksnye brændeovne fra Jydepejsen ydes 5 års garanti. Garantien dækker:
- Fabrikationsfejl.
- Gennembrænding af stålet, under forudsætning af, at der er fyret korrekt i brændeovnen.
Såfremt du har spørgsmål eller får behov for service i garantiperioden, bedes du henvende dig til din forhandler,
som vil være dig behjælpelig med en løsning. Du skal altid oplyse forhandleren om, hvilken model du har købt, samt
hvilket serienummer din brændeovn er forsynet med. Serienummeret er at finde på typeskiltet, som er påhæftet
nederst bag på brændeovnen. (Brug evt. et spejl for at aflæse dette).
Følgende forhold er ikke dækket af garantien:
- Transportskader.
- Følgeskader forårsaget ved brug af brændeovnen.
- Skader opstået som følge af fejlagtig brug, f.eks. ved overophedning. Dette undgås ved at følge forskrifterne i
betjeningsvejledningen.
Hvis uheldet er ude, og din brændeovn skal repareres under garantien, skal du kunne forevise dateret og kvitteret
faktura, hvorpå forhandlerens og ovnmodellens navn fremgår. Ved garantireparationer dækkes omkostninger til nye
reservedele og arbejdsløn af Jydepejsen A/S. Eventuelle omkostninger såsom arbejdsløn til af- og genmontering af
skorsten er kun dækket ved forudgående aftale med Jydepejsen A/S.
På brændeovnen er påmonteret dele som udsættes for et naturligt slid. Sådanne dele er ikke omfattet af garantien,
og man må påregne udskiftning af disse. Hvor ofte dette skal ske er individuelt, da det afhænger af brugen af bræn-
deovnen. Følgende dele på brændeovnen er sliddele: Vermiculiteplader - røgvenderplader - tætningsbånd
Endvidere omfatter garantien ikke glas, fedtsten og keramikkakler.
Såfremt ovennævnte dele skal udskiftes, kan disse bestilles hos din forhandler - se afsnittet om vedligeholdelse.
Er der eventuelt friskluftsriste, skal blokering af disse forhindres.
Alle Jydepejsens brændeovne er intermitterende. Dette vil sige, at nyt træ påfyres når der er glødelag i brændkam-
meret.
Du bør endvidere kontrollere, at vermiplader er monteret korrekt i brændkammeret.
Brændefanget skal ved brug af ovnen blive siddende og må ikke fjernes.
Gulv / underlag / væg
Ovnen skal opstilles/ophænges på et ikke-brændbart underlag/på en ikke-brændbar væg - d.v.s. hvor der ikke er
klinke-, flise- eller murstensgulv, skal ovnen overholde kravene om afstanden til brændbart materiale under/over/ved
siden af ovnen, som er gældende i det pågældende land. Tag din forhandler med på råd.
Brændeovnen skal endvidere placeres på et underlag med tilstrækkelig bæreevne.