
Ion-funktion
Den indbyggede ionfunktion:
- mindsker statisk elektrisk hår
- gør håret mere skinnende
- tørrer håret hurtigere, da vandmolekylerne i håret deles
De negative ioner smyger sig omkring hvert enkelt hårstrå og reducerer statisk
elektricitet. Desuden reduceres tørretiden, hvilket er mere skånsomt for håret.
Cool-funktion
De forskellige indstillinger kan påvirkes af cool-funktionen (kold luft). Når
stylingen afsluttes ved at aktivere cool-funktionen, (tryk knappen over
temperatur-knappen ind), afkøles håret, hvilket giver en frisure, der holder
længere. Tryk knappen ud for at afslutte cool-funktionen.
Fønnæb
Fønnæbbet koncentrerer luftstrømmen, når en frisure skal formes, for
eksempel med en rundbørste. Fønnæbbet kan med fordel bruges, hvis du vil
have en mere præcis og markeret styling. Fønnæbbet monteres med et let
tryk og kan tages af efter brug. Hvis håret skal tørres hurtigt, skal du tage
fønnæbbet af og indstille hårtørreren på høj varme og høj luftstrøm.
Diffuser
Diffuser anvendes for at give håret mere volumen. Før brug skal håret tørres
grundigt med et håndklæde og herefter sættes diffuseren på hårtørreren.
Pres diffuseren let mod hovedbunden og før den rundt i håret med små lette
cirkelbevægelser. Håret tørres nu indefra og ud, hvilket giver ekstra volumen.
Diffuseren kan med fordel anvendes hvis man ønsker at tørre et krøllet hår
uden at krøllerne forsvinder.
Ophængsbeslag
Denne hårtørrer har et ophængsbeslag på ledningen, som gør det nemt at
hænge hårtørreren op efter brug.
Overophedning
Hårtørreren er udstyret med en overophedningssikring. Overophedning kan
skyldes, at luftindtaget er dækket eller tilstoppet af hår og støv. I tilfælde af
overophedning slår hårtørreren automatisk fra. Hvis dette sker, skal du slukke
hårtørreren og lade den køle ned i et par minutter, før du starter den igen.
Rengøring og vedligeholdelse
• Tag altid stikket ud af stikkontakten før rengøring.
• Rengør luftindtaget med jævne mellemrum. Det yderste gitter kan nemt
fjernes ved at dreje det mod uret. Rengør det inderste gitter med en lille
børste for at fjerne støv og hår. Sæt derefter gitteret tilbage igen, og drej det
med uret. Man kan også bruge en støvsuger og suge luftindtaget rent, når
apparatet er slukket, og det yderste gitter sidder på.
• Det udvendige af hårtørreren rengøres med en let fugtet klud.
10