
Før tilslutning af emhætten bør det kontrolleres, at tilslutningsforholdene
stemmer overens med de tilslutningsdata (spænding og frekvens), der er
angivet på typeskiltet. Det er meget vigtigt, at disse data stemmer overens,
så emhætten ikke beskadiges. I tvivlstilfælde kontaktes en fagmand.
Emhættens elsikkerhed kan kun garanteres, når der er etableret
forskriftsmæssig jordforbindelse. Det er meget vigtigt, at denne
grundlæggende sikkerhedsforanstaltning afprøves, og at installationerne i
tvivlstilfælde gennemgås af en fagmand. Producenten/importøren kan ikke
gøres ansvarlig for skader, der er opstået på grund af manglende eller afbrudt
jordledning (f.eks. elektrisk stød).
Installation og reparation må kun foretages af fagfolk. Installation og
reparation foretaget af ukyndige kan medføre betydelig risiko for brugeren
og er ikke omfattet af reklamationsordningen. Indbygning og montering af
denne emhætte på et ikke-stationært opstillingssted (f.eks. skib) må kun
udføres af fagfolk og kun under iagttagelse af sikkerhedsforskrifterne for
brugen af denne emhætte.
Emhætten er kun afbrudt fra elnettet, når en af følgende betingelser er
opfyldt:
•Stikket er trukket ud. Træk ikke i ledningen, men i stikket, når emhætten
skal afbrydes fra elnettet.
•Sikringen er slået fra.
•Skruesikringen er skruet helt ud.
Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning.
En forlængerledning giver ikke den nødvendige sikkerhed (f.eks. risiko for
overophedning).
Arbejd aldrig med åben ild under emhætten; undgå flambering, grillstegning
o.l.
Den tændte emhætte trækker flammerne ind i filteret, og på grund af det
opsugede køkkenfedt opstår der brandfare!
Hvis emhætten bruges over gasblus, skal de tændte kogeplader hele tiden
være dækket af gryder o.l. Selvom gryderne kun tages af i kort tid, skal
gasblusset slukkes. Flammen indstilles således, at den ikke går ud over
~ 5 ~