4
DANSK
1 Introduktion
Sandberg Mini Bluetooth Keyboard (herefter
kaldet tastaturet) er en handy og tidsbesparende
løsning til rigtig mange Bluetooth enheder.
Indtasning kan være en langsommelig affære
på skærmen på en tablet PC, med joypad’en til
en spillekonsol eller på computeren tilsluttet
TV’et. Her er løsningen! Tastaturet tilsluttes
lynhurtigt den ønskede enhed trådløst med
Bluetooth. Det indbyggede batteri oplades vha.
det medfølgende USB kabel, så du skal aldrig
tænke på batteriskift. Placér en tablet PC i den
medfølgende holder, og din tablet PC er
forvandlet til en laptop, som er nemmere at
arbejde på.
2 Ibrugtagning
2.1 Opladning
Forbind det medfølgende USB kabel mellem
tastaturets mini USB port og en USB port, f.eks.
i en computer, for at lade det op.
Tastaturet lyser blåt i A dioden under opladning,
og slukker, når opladning er slut. Det anbefales
at oplade batteriet fuldt før ibrugtagning.
Opladningstiden er ca. 2 timer.
2.2 Tablet PC stand
Du kan montere eller afmontere den
medfølgende tablet PC stand efter behov. Den
klikkes af og på på tastaturets underside.
Placerer du en tablet PC i den, skal metalbøjlen
foldes ud, så den kan fungere som modvægt,
og forhindre at tablet PC’en kan vælte.
3 Installation og forbindelse
1) Tænd tastaturet på ”On/off” kontakten på
tastaturets underside.
2) Tryk med en spids genstand på ”ID” knappen
på tastaturets underside. Bluetooth lysdioden
blinker.
3) Søg efter Bluetooth enheder på det apparat
(PC, telefon, tablet PC, spilkonsol el. lign.),
som tastaturet skal forbindes til. Kommer der
ikke noget frem, gentages pkt. 2 herover.
4) Vælg enheden ”Bluetooth keyboard”.
5) På apparatets skærm vises nu en pinkode.
Tast denne på tastaturet og tryk Enter.
Tastaturet og apparatet er nu forbundet med
hinanden.
Bemærk: På visse apparater, særligt
mobiltelefoner, kan en software opdatering til
tastaturunderstøttelse være påkrævet. Undersøg
dokumentationen til dit apparat eller kontakt
producenten heraf for nærmere information.
4 Brug af tastaturet
Tastaturet er særligt designet med henblik på
kompatibilitet med Apple iPad, men langt de
fleste funktioner fungerer også med øvrige
apparater.
Grundet tastaturets kompakte størrelse er nogle
taster mindre end normalt for at få plads til alle
taster.
4.1 Tastefunktioner
I den øverste række taster har de fleste taster 2
funktioner hver, som beskrives i den følgende
oversigt: