Aduro-nøgle: denne nøgle medfølger ovnen og har til formål at lette betjeningen af
sekundærspjældet. Nøglen påmonteres „grebet“, så du nemt kan justere lufttilførslen fra
side til side. Mod højre skruer du op for lufttilførslen og mod venstre skruer du ned. Når
nøglen ikke er i brug, kan den hænge på kanten i skuffen.
3.7 Primærspjæld
Når du lægger nyt træ ind, skal der åbnes for primærspjældet nederst under lågen, indtil ilden har fået rigtig fat. For
at udnytte brændslet optimalt kan du vente med at lægge nyt træ på, indtil glødelaget er så lille, at det er
nødvendigt at åbne for primærspjældet i ca. 2 min. for at få ild i de nye brændestykker.
For at reducere risikoen for at der kommer aske ud af ovnen, når lågen åbnes for indfyring af nyt træ, er det en god
ide at åbne primærspjældet nederst under lågen ca. 1 minut før lågen åbnes. Dette resulterer i øget træk gennem
ovnen og reducerer risikoen for, at aske drysser ud.
Bemærk: hvis du overfyrer brændeovnen og afbrænder mere end ca. 3,1 kg træ i timen, er der risiko for, at lakken
på ovnen misfarves og senere falder af. Ovnen kan senere efterlakeres, men det er ikke omfattet af producentens
garanti. Ligeledes er andre skader på ovnen der skyldes overfyring ikke dækket af garantien.
3.8 Aduro-tronic
Den patentanmeldte automatik Aduro-tronic kan betjene brændeovnen for dig. Du skal
således kun tænke på at lægge tørt træ i ovnen og aktivere automatikken. Derefter
klarer Aduro-tronic resten, og du kan nyde flammerne og den effektive forbrænding.
Aduro-tronic er en mekanisk løsning, der virker uden tilslutning af strøm.
Bemærk: det er vigtigt altid at bruge tørt træ i rigtig størrelse for at opnå den optimale
forbrænding.
3.8.1 Sådan betjenes Aduro-tronic
Ved optænding
Ved første optænding af brændeovnen er der behov for, at den kan få tilført maksimal mængde primærluft for at
antænde bålet. Derfor kan primærspjældet holdes ”tvangsåbent”. Dette gøres ved at trække primærspjældet helt
frem og dernæst sætte Aduro-nøglen i klemme (se illustration). Når ovnen er varm, og der er skabt et glødelag i
bunden af brændkammeret, kan Aduro-tronic sættes i automatik position, dvs., at Aduro-nøglen fjernes.
Alternativt kan du lade lågen stå på klem de første minutter af optændingsfasen (uden nøgle).
Ved indfyring
Hver gang der lægges nyt træ ind i brændeovnen, skal der tilføres primærluft i en nøje afmålt mængde de første
minutter. Det er dog også vigtigt, at primærluften ikke tilføres i for lang tid. Dette er nødvendigt for at sikre optimal
forbrænding. Aduro-tronic sørger for at lukke primærluften i det rigtige tempo. Du aktiverer automatikken ved at
trække primærspjældet ud, hver gang der lægges brænde ind. Aduro-tronic automatikken vil derefter lukke
spjældet gradvist efter den forprogrammerede tid.
Regulering af Aduro-tronic automatikken
Automatikken er forudindstillet, så primærluften lukker i løbet af de første 5 minutter.
Denne indstilling er brugt under test af brændeovnen på Teknologisk Institut med
brænde i ”standard” størrelse og i optimal fugtighed på 17-20 %. Standard størrelse for
brænde er en længde på ca. 30 cm og ca. 10 x 10 cm i tykkelse. Der er også anvendt
en ”standard” skorsten til testen. I praksis kan disse forhold ændre sig. Derfor har du
mulighed for at indstille Aduro-tronic automatikken til lige netop dine forhold. Ønsker
du, at primærluften skal lukke lidt langsommere: (fx hvis du har lidt mindre
skorstenstræk, hvis dit brænde er lidt større, eller hvis du ønsker lange intervaller
imellem indfyringerne). Juster skruen på frontsiden af styringsbeslaget med en lille
unbraconøgle, så lukningen sker langsommere. Hvis skruen drejes til højre forlænges
lukketiden og mod venstre afkortes lukketiden.
3.9 Ventilation/frisklufttilførsel
For at brændeovnen virker optimalt, skal der tilføres luft til forbrændingen. Derfor skal
der kunne komme tilstrækkeligt med luft ind i rummet, hvor brændeovnen står. Tætte
huse, kraftige emhætter og ventilationsanlæg kan skabe undertryk omkring
brændeovnen, hvilket giver røggener og dårlig forbrænding. I disse tilfælde vil det
være nødvendigt at åbne et vindue for at tilføre luft til forbrændingen og udligne