
8
FORHOLDSREGLER
Den potentielle virkning af phthalater på gravide/ammende kvinder eller børn er ikke undersøgt til fulde,
og der kan være risiko for påvirkning af reproduktion og udvikling.
BRUGSANVISNING
Justering af aspirationsvolumen (Fig. 2)
•Stemplet drejes med uret for at sænke aspirationsvolumen.
•Stemplet drejes mod uret for at øge aspirationsvolumen.
Skema til justering af aspirationsvolumen
Samlet kapacitet 3,0 µl
360 omdrejning 0,2 µl
180 omdrejning 0,1 µl
90 omdrejning 0,05 µl
Isætning af Flexipets
1. Spændepatronen løsnes ved at dreje den mindst en fuld omdrejning mod uret.
2. Før Flexipet over på stemplet og før den forsigtigt frem og ind i spændepatronen, indtil den sidder godt
fast. Stram spændepatronen.
VIGTIGT: Hvis spændepatronen strammes for meget, kan O-ringene blive presset sammen og begrænse
stemplets bevægelse. Hvis stemplet ikke bevæger sig frit, løsnes spændepatronen, indtil den ønskede
bevægelse opnås.
Aspirationsteknik
1. Stemplet trykkes ned, indtil fingerpuden er i kontakt med fjederhuset, spidsen nedsænkes i kulturmediet,
hvorefter stemplet langsomt udløses.
2. Mediet udstødes ved at trykke stemplet ned, indtil fingerpuden er helt nedtrykket [blow-out-position]
(Fig. 3). For at undgå luftbobler skal stemplet standses, før det er trykket helt ned. Den lille mængde
medie, der resterer i den yderste spids, kan tørres af.
Udskiftning af O-ringe
O-ringene skal udskiftes, hvis der opstår lækage, eller hvis Flexipet ikke kan fastgøres forsvarligt på
håndtaget.
VIGTIGT: For at sikre korrekt drift, skal O-ringene isættes som vist i Fig.4 og Fig.5, således at O-ringen med
den lille åbning (1) isættes først. Endvidere skal den anden O-ring (2) isættes med den store åbning placeret
mod spændepatronen, så Flexipet kan indføres fuldstændigt i O-ringen (Fig. 5).
Der kan bestilles et udskiftningssæt til Flexipet O-ringe (K-FRO-1000), som består af en O-ring med lille
åbning, en O-ring med stor åbning, et afstandsstykke og en spændepatron.
LEVERING
Leveres usteril i peel-open pakninger. Kan genanvendes. Opbevares mørkt, tørt og køligt. Undgå længere
eksponering for lys. Inspicér produktet efter udtagning fra pakningen for at sikre, at det ikke er beskadiget.
LITTERATUR
Denne brugsanvisning er baseret på lægers erfaring og (eller) lægers publicerede litteratur. Kontakt den
lokale salgsrepræsentant for Cook for at få information om tilgængelig litteratur.