Forch 5400 3700 User manual

5400 3700
Schweiß-Schneid-Garnitur
Souprava pro svařování a řezání
Svejse-skærebrændersæt
Las- en snij-set
Welding cutting set
Set de soudage / coupage
Garnitura za zavarivanje / rezanje
Hegesztő-vágó garnitúra
Zestaw do cięcia i spawania
Conjunto de solda e corte
Súprava na zváranie a rezanie
Garnitura za varjenje in rezanje
Kit para soldar y cortar
Gassvetsarmatur
GER
HUN
CZE
DUT
DAN
POL
ENG
FRE
POR
HRV
SLO
SLV
SPA
SWE

Schweiß-Schneid-Garnitur
GER
Betriebsanleitung für Schweiß- und Schneidbrenner für die Autogentechnik
Diese Betriebsanleitung soll dazu dienen, die bestimmungsgemäße und sichere Verwendung der Brenner zu
ermöglichen.
Das Lesen und die Beachtung der Betriebsanleitung helfen, Gefahren zu vermeiden, Ausfallzeiten
zu vermindern und die Zuverlässigkeit und Lebensdauer der Geräte zu erhöhen.
Diese Betriebsanleitung muss stets griffbereit zur Verfügung stehen.
Sicherheitshinweise, siehe auch Punkt 3
In Zweifelsfällen ist der Hersteller / Inverkehrbringer zu befragen
0.Hinweise für den Anwender
0.1 Sachkenntnis und Ausbildung für den Anwender
Arbeitsmittel und überwachungsbedürftige Anlagen dürfen selbstständig nur von Personen bedient werden,
die das 18. Lebensjahr vollendet haben, körperlich geeignet sind.
Der Umgang mit diesem Arbeitsmittel erfordert vom Anwender Sachkenntnisse oder die Unterweisung durch
eine befähigte Person nach BetrSichV. Eine regelmäßige Unterweisung, mind. 1 mal pro Jahr wird empfohlen.
0.2 Persönliche Schutzausrüstung
Die notwendige persönliche Schutzausrüstung ist anzuwenden.
1. Beschreibung
1.1 Beschreibung der Bauart
Kombinierte Schweiß- und Schneidbrenner bestehen aus einem Griffstück mit Einstellventilen und verschie-
denen Einsätzen.
Diese Einsätze werden den jeweiligen Anwendungsverfahren entsprechend ausgewählt und mit dem Handgriff
zu gebrauchsfertigen Brennern verbunden.
1.2 Beschreibung der Mischsysteme
z.B. Saugbrenner, Druckbrenner, Symbole nach DIN ISO 5172 sind auf dem Mischsystem angegeben.
( i‗= Saugbrenner, II =Druckbrenner, Erklärung siehe Punkt 4
2. Verwendung
2.1 Bestimmungsgemäße Verwendung:
Diese Arbeitsmittel sind ausschließlich für Autogenverfahren einzusetzen.
Je nach Brennereinsatz werden sie zum Schweißen, Brennschneiden, Wärmen oder Flammstrahlen verwandt.
Angaben über Leistungsbereich z.B.
Schweißen 0,5 – 30 mm
Brennschneiden.. 3 – 200 mm
Löten und Wärmen Größen 4 bis 8 mm
Flammstrahlen Brennerbreite 50 – 250 mm.
2.1.1 Brenngase
Für verschiedene Autogenverfahren können unterschiedliche Brenngase oder auch nur ein Brenngas einge-
setzt werden
Schweißen Acetylen ( A )
Brennschneiden Acetylen ( A ), Propan ( P ), Erdgas ( M ), Wasserstoff ( H ), Methylacetylen-
Wärmen Propandien Gemische
Löten
Flammstrahlen
Werden Farbkennzeichnungen verwendet gilt:
Blau= Sauerstoff
Rot = Brenngas
Schwarz = Druckluft
Die Verwendbarkeit des Brenners für mehrere Brenngase trägt dieser alle Kennbuchstaben der Gase.
Abweichend davon können manche Geräte mit dem Kennbuchstaben „F“ gekennzeichnet sein. Die Betriebs-
daten enthalten Einzelheiten über Brenngase.
Das verwendete Brenngas wird im Brenner mit Sauerstoff gemischt. Für die Verfahren Wärmen und Löten
kann auch Druckluft verwendet werden. Dies ist nur dann zulässig, wenn der Brennereinsatz auch für Druck-
luft gekennzeichnet ist.

Es dürfen nur die Brennergase eingesetzt werden, für die der jeweilige Brennereinsatz gekennzeichnet ist. Die
wahlweise Verwendung verschiedener Brenngase mit dem gleichen Brennereinsatz ist nur erlaubt, wenn die
Mischung des Brenngases mit Sauerstoff oder Luft in der Brennerdüse erfolgt ( gasemischende Düsen ). Hier-
bei muss die Gasartkennzeichnung der Brennerdüse beachtet werden.
2.1.2 Kombinierte Brenner dürfen nur für das Verfahren eingesetzt werden, für das der
jeweilige Brennereinsatz vorgesehen ist.
2.2 Nicht bestimmungsgemäße Verwendung
Nicht erlaubt ist z.B. mit Schneidbrennereinsätzen zu schweißen oder mit Schweißbrennereinsätzen zu schnei-
den ( Rückzündungsgefahr ) Es dürfen nur Griffstücke und Einsätze desselben Fabrikates und derselben Type
verwendet werden. Die Bearbeitung von nichtmetallischen Werkstoffen ist nur mit Wärmbrennern erlaubt.
Im Zweifelsfall ist der Hersteller zu befragen. Die Brenner dürfen nicht zum Umfüllen von Gasen oder für
Abblasearbeiten eingesetzt werden. Die Brenner sind nicht für die Verwendung von Gasen in der Flüssig-
phase geeignet.
3. Grundlegende Sicherheitshinweise
3.1 Alle mit gekennzeichneten Angaben gelten als spezielle Sicherheitshinweise.
! 3.2 Dieses Gerät ( Schweiß- und Schneidbrenner ) entsprechen dem Stand und den
anerkannten Regeln der Technik sowie den Anforderungen der bestehenden Norm
( DIN ISO 5172 ).
! 3.3 Ohne Genehmigung der Hersteller dürfen keine Änderungen oder Umbauten an den
Geräten vorgenommen werden.
! 3.4 Bei nicht sachgemäßer Behandlung und nicht bestimmungsgemäßer Verwendung
können Gefahren für den Anwender und andere Personen sowie Beschädigungen des
Gerätes eintreten.
! 3.5 Der Umgang mit Autogenbrennern und mit Brenngasen und Sauerstoff erfordert Sachkenntnis
und die Beachtung dieser Betriebsanleitung. Eine Schulung und Sicherheitsunterweisung
des Bedienpersonals ist erforderlich ( siehe Kap. 0.1 )
! 3.6 Vor Inbetriebnahme ist auf mögliche Gefahren am Arbeitsplatz zu achten.
z.B. Brandgefahr durch leichtentzündliche Stoffe, Gase oder Flüssigkeiten. Beim Wärmen
ist zu bedenken, dass die entstehende Wärme sich ausbreitet bzw. nach oben steigt.
Ggf. ist wärmeleitendes Material zu kühlen. Brenngas- bzw. Sauerstoffgemische nicht
ungezündet aus dem Brenner strömen lassen.
! 3.7 Zu beachtende Vorschriften und Normen
DIN ISO 5172
DIN EN 559
DIN EN 560
DIN EN 561
DIN EN 730
DIN EN 731
DIN EN 8541
UVV Sauerstoff
Die Anforderungen zur Umsetzung der PED (RL97/23/EG) und der ATEX (RL94/9/EG und RL99/92/EG)
sind zu beachten. Ebenso sind die gasspezifischen Vorgaben des jeweiligen Anwenderlandes
einzuhalten.
Die jeweiligen länderspeziefischen Regelwerke ( z.B. BSV, UVV, BGR ) sind einzuhalten.
4 Kennzeichnung
4.1 Düse ( Beispiel ) Kennzeichnung nach DIN EN ISO 5172
Die Düsen (Verbrauchsgeräte) müssen gekennzeichnet sein mit:
Herstellerzeichen
Leistungsbereich
Gasart
Sauerstoff-Drücke
Mischsystem
Schweiß- oder Wärmdüse Brennschneiddüse (gasemischend)
Gasart
Herstellerzeichen Kennzeichnung
der Mischsysteme
Schneidbereich Schneid-02-Druck
(z. B. Schweißerbrille,...

4.2 Brenner
4.3 Gasart
Gaskennzeichnung nach DIN EN ISO 5172
O=Sauerstoff
A=Acetylen
P=Propan, Butan oder LPG ( Flüssiggas )
M=Methan, Erdgas
Y=MPS ( Methylacetylen-Propandien-Gemische und andere Brenngasgemische )
4.4 Kennfarben
Blau=Sauerstoff
Rot=Brenngas
Schwarz=Druckluft
4.5 Mischsysteme
Kennzeichnung nach DIN EN ISO 5172
I = Mischsystem mit Saugbrenner ( Saugbrenner )
I = gasrücktrittsichere Mischung mit Saugwirkung ( Saugbrenner )
II =...Mischung ohne Saugwirkung Druckbrenner
5 Inbetriebnahme
5.1 Vor Aufnahme der Arbeit sind die Angaben dieser Betriebsanleitung zu lesen und
während der Arbeit zu beachten
5.2 Vorbereitung
Alle mit Sauerstoff in Berührung kommenden Teile öl- und fettfrei halten - Ausbrandgefahr.
Prüfen, ob alle Gewindeanschlüsse und Dichtflächen ( z.B. Konus und Kugel ) sauber und ohne Beschädigun-
gen sind. Bei Beschädigung darf der Brenner nicht angeschlossen werden.
5.2.1 Schläuche nach DIN EN 559 anschließen
Nur Schlauchtüllen und Überwurfmuttern nach DIN EN 560 verwenden.
Schläuche auf den Schlauchtüllen mit geeigneten Schlauchschellen sichern.
Bei Verwendung von Schlauchkupplungen müssen diese DIN EN 561 entsprechen.
5.2.2 Brenngasentnahme
Bei Brenngasentnahme aus einer Verteilungsleitung ist der Einsatz von Sicherheitseinrichtungen
nach DIN EN 730 erforderlich. Bei Entnahme aus Einzelflaschen kann der Einsatz von Sicherheitseinrichtun-
gen erforderlich sein.
5.2.3 Wahl des in das Griffstück zu montierenden Einsatz treffen. Bei der Wahl ist die auszuführende Arbeit
wie Schweißen, Löten, Wärmen, Flammstrahlen oder Brennschneiden sowie die Materialdicke bzw. die Werk-
stückgröße ausschlaggebend. Bei der Montage des Einsatzes in das Griffstück ist auf saubere, unbeschädigte
Teile und Dichtungen zu achten.
Die Anschlußmutter ist mittels Montageschlüssel handfest anzuziehen.
5.3 Schweißen , Wärmen, Löten, Flammstrahlen
5.3.1 Einstellen der Betriebsdrücke
Sauerstoff- und Brenngasventil am Griffstück zunächst geschlossen halten.
Flaschenventile bzw. Entnahmeventile ( Verteilungsleitung ) langsam öffnen, Betriebsdrücke an beiden Druck-
mindereren nach Angabe auf dem Einsatz und nach Tabelle einstellen.
5.3.2 Zünden und Einstellen der Flamme
Sauerstoffeinstellventil am Griffstück voll öffnen. Brenngasventil am Griffstück wenig öffnen.
Ausströmendes Gasgemisch zünden. Danach ggf.
Betriebsdrücke am Druckminderer
nachregulieren
Flammbilder von oben nach unten:
-neutrale Flamme
-Flamme mit Sauerstoff-Überschuss
-Flamme mit Acetylen-Überschuss
Herstellerzeichen
Bereich, Größe
Gasart
s. Pos. 4.1, Düse
Sauerstoffdruck
Mischsystem
Gasartkennzeichen Hersteller o. Vertreiber

5.3.3 Außerbetriebnahme
Beim Abstellen des Brenners wird in umgekehrter Reihenfolge wie beim Zünden vorgegangen.
Zuerst Brenngaseinstellventil am Griffstück schließen.
Bei längeren Arbeitsunterbrechungen zusätzlich Flaschen- bzw. Entnahmeventile an Verteilung schließen.
Danach Druckminderer durch Herausdrehen der Stellschraube entspannen.
Druckmindererausgangsventil schließen.
5.4 Brennschneiden
5.4.1 Brennschneiddüse entsprechend Werkstückdicke auswählen und in den Brennerkopf gasdicht ein-
schrauben. Hierzu geeigneten Montageschlüssel verwenden. An Flächen des Brennerkopfes gegenhalten. Nur
saubere, unbeschädigte Brennschneiddüsen verwenden. Auf einwandfreie Dichtflächen an Düse und Brenner-
kopf achten. Ggf. Führungswagen am Brennerkopf befestigen und dabei Düsenabstand zur Werkstoffoberflä-
che nach Tabelle einstellen.
5.4.2 Einstellen der Betriebsdrücke
Sauerstoff- und Brenngasventil am Griffstück geschlossen halten. Flaschenventil bzw. Entnahmeventil
( Verteilungsleitung ) langsam öffnen.
Absperrventil an den Druckmindereren öffnen.
Betriebsdrücke an beiden Druckmindereren nach Angaben auf dem Einsatz und nach Tabelle einstellen.
5.4.3 Zünden und Einstellen der Flamme
Sauerstoffventil am Griffstück voll öffnen. ( Heizsauerstoffventil am Schneideinsatz wenig öffnen ) dann Brenn-
gasventil am Griffstück wenig öffnen.
Ausströmendes Gasgemisch sofort zünden. Flamme durch Verstellen am Heizsauerstoff- und Brenngasein-
stellventil neutral einstellen ( wie Schweißflamme ). Schneidsauerstoffventil ganz öffnen, ggf. Sauerstoffdruck
( siehe Tabelle ) nachregulieren. Flamme neutral einstellen.
Schneidsauerstoffventil wieder schließen.
5.4.4 Anschneiden
Brenner in Anschnittstellung bringen und mit Heizflamme Werkstück örtlich auf Zündtemperatur, etwa hellrot,
erwärmen.
Achtung: Material nicht aufschmelzen! Dann Schneidsauerstoffventil öffnen und Brenner in Schneidrichtung
bewegen.
5.4.5 Schneidgeschwindigkeit
Die richtige Schneidgeschwindigkeit erkennt man am Schlackeaustritt, am senkrechten Funkenflug und am
Schneidgeräusch.
5.4.6 Abstellen des Schneidbrenners
Zuerst Schneidsauerstoffventil am Schneideinsatz, dann Einstellventil für Brenngas am Griffstück und Einstell-
ventil für Sauerstoff am Griffstück schließen. Bei längerer Arbeitsunterbrechung zusätzlich Flaschenventile
schließen. Durch Öffnen der Einstellventile sowie des Schneidsauerstoffventils Druckminderer und Schläuche
entlasten. Danach Druckminderer durch Herausdrehen der Stellschraube entspannen. Absperrventile der
Druckminderer schließen.
5.4.7 Kreisschnitt
Zirkelstange seitlich in den Führungswagen schrauben. Körnerspitze der Rundführung in angekörnten Kreis-
mittelpunkt des Werkstückes setzen. Radius der gewünschten Kreises durch Verschieben der Zirkelstange
einstellen. Schnittfugenbreite beachten. Bei Flanschen stets zuerst den äußeren Kreis schneiden, dann den In-
neren.
5.4.8 Gehrungsschnitte
Brennerkopf im Führungswagen entsprechend Skizze anordnen und befestigen.
6. Hinweise für Betrieb und Wartung
6.1 Das Gerät ist stets vor Beschädigung zu schützen ( Sichtkontrolle in regelmäßigen Abständen
vornehmen )
6.2 Störung
6.2.1 Brennerabknall
Verringerung der Ausströmgeschwindigkeit, z.B. durch Verschmutzung der Düsen beim Eintauchen in das

Schweißbad oder durch Bedienungsfehler. Die Flamme dringt in den Brenner und erlischt mit knallendem Ge-
räusch.
Brenner abstellen, neu einstellen und zünden!
6.2.2 Brennerrückzündung
Beim Rückzünden dringt die Flamme weiter in den Brenner ein und brennt im Bereich der Mischstelle weiter.
Hierbei entsteht ein pfeifendes Geräusch. In diesem Fall sofort Einstellventile für Sauerstoff und Brenngas am
Griffstück schließen.
6.2.3 Beschädigung des Brenners
Bei Undichtheit von Verschraubungen am Brenner und Düse sowie Beschädigung durch Brennerrückzün-
dung, Einschmelzung an der Mischstelle, verstopfte Injektordüsen usw., Brenner nicht in Betrieb nehmen.
Reparatur nur durch sachkundige Personen in autorisierter Reparaturwerkstatt.
6.3 Wiederinbetriebnahme nach Störung
6.3.1 Reinigung von Brenner und Düsen
Vor erneuter Inbetriebnahme Brenner und Düsen reinigen. Zum Reinigen der Düsen geeignete Düsenreiniger, evtl. Zusätzlich
Messingdrahtbürste verwenden. Achtung: Düsenbohrung nicht erweitern.
6.3.2 Saugprüfung
Hierzu Brenngasschlauch am Griffstück abschrauben bzw. abziehen bei Griffstücken mit nicht lösbaren Tüllen,
Sauerstoff- und Brenngas-Einstellventile öffnen, Sauerstoff strömt aus der Brennerdüse. Fingerkuppe an
Brenngaseingangsstutzen des Griffstücks halten.
Bei guter Saugwirkung wird die Fingerkuppe angesaugt. Wird keine Saugwirkung festgestellt, darf der Brenner
nicht in Betrieb genommen werden und muss in einer autorisierten Werkstatt überprüft bzw. instandgesetzt
werden.
6.4 Umgang mit Sauerstoff
Alle mit Sauerstoff in Berührung kommenden Teile öl- und fettfrei halten!
AUSBRANDGEFAHR!
6.5 Dichtungen
Brennereinsätze dürfen nur mit einwandfreien Dichtungen und Dichtflächen verwendet werden.
Beschädigte Dichtungen sofort ersetzen. Beschädigte Dichtflächen nacharbeiten oder Teile ersetzen.
6.6 Ventile
An Stopfbuchsenventilen muss die Stopfbuchse in regelmäßigen Abständen, auch nach längerer Lagerzeit ge-
prüft werden und ggf. nachgezogen werden. Bei Undichtheit Dichtring ersetzen oder komplettes Ventil aus-
wechseln.
Bei undichten Ventilsitz Ventikegel und Sitz reinigen oder Brenner reparieren lassen.
6.7 Festlegen von Prüffristen
Diese sind vom Arbeitgeber festzulegen.
7. Instandhaltung
7.1 Reparaturen dürfen nur von sachkundigen Personen in autorisierten Reparaturwerkstätten ausge-
führt werden.
7.2 Nur bei Verwendung von Orginalersatzteilen ist die einwandfreie Funktion und die Sicherheit ge-
währleistet.
7.3 Bei eigenmächtigen Reparaturen oder Änderungen von seitens des Verwenders
oder
Dritter ohne Genehmigung des Herstellers wird die Haftung für die daraus entstehenden Folgen aufge-
hoben.

CZE
Souprava pro svařování a řezání
Návod k provozu svařovacích a řezacích hořáků pro autogenní techniku
Tento návod k provozu má sloužit k umožnění bezpečného používání hořáků v souladu s jejich účelem.
Přečtení návodu k provozu a jeho dodržování napomáhá předcházet nebezpečím, snižovat prostoje a zvyšovat
spolehlivost a životnost přístrojů.
Tento návod k provozu musí být vždy k dispozici.
Bezpečnostní pokyny, viz také bod 3
V případě pochybností kontaktujte výrobce / prodejce.
0. Pokyny pro uživatele
0.1 Odborné znalosti a vzdělání uživatele
Pracovní prostředky a zařízení vyžadující monitorování mohou samostatně obsluhovat pouze osoby, které jsou
starší 18 let a jsou k tomu tělesně způsobilé.
Manipulace s těmito pracovními prostředky vyžaduje od uživatele odborné znalosti nebo zaškolení
kompetentní osobou podle Vyhlášky o bezpečnosti provozu. Doporučujeme pravidelná školení, min. 1krát
ročně.
0.2 Osobní ochranná výbava
Je třeba používat nezbytnou osobní ochrannou výbavu.
1. Popis
1.1 Popis typu konstrukce
Kombinované svařovací a řezací hořáky jsou tvořeny rukojetí s nastavovacími ventily a různými nástavci.
Tyto nástavce se volí podle aktuální použité metody a po spojení s rukojetí představují hořák připravený
k použití.
1.2 Popis směšovacích systémů
Např. injektorový hořák, tlakový hořák. Symboly podle DIN ISO 5172 jsou na směšovacím systému uvedeny.
( I = injektorový hořák, II = tlakový hořák, vysvětlení viz bod 4)
2. Použití
2.1 Použití v souladu s účelem:
Tyto pracovní prostředky jsou určeny výlučně pro autogenní metody.
Podle typu hořáku se používají k svařování, řezání plamenem, ohřívání nebo opalování plamenem.
Údaje o rozsahu výkonu, např.
svařování 0,5 - 30 mm
řezání plamenem 3 - 200 mm
pájení a ohřívání velikosti 4 až 8
opalování plamenem šířka hořáku 50 - 250 mm.
2.1.1 Hořlavé plyny
Pro různé autogenní metody se mohou používat různé hořlavé plyny nebo také jen jeden hořlavý plyn.
Svařování acetylen ( A )
Řezání plamenem acetylen ( A ), propan ( P ), zemní plyn ( M ), vodík ( H ), směsi
Ohřívání metylacetylenu a propandienu
Pájení
Opalování plamenem
Pokud se používá barevné značení, platí:
Modrá = kyslík
Červená = hořlavý plyn
Černá = stlačený vzduch
Jestliže je hořák použitelný pro více plynů, jsou na něm uvedena písmena všech příslušných plynů.
Kromě toho mohou být některé přístroje označeny písmenem "F". Provozní data obsahují podrobnosti
k hořlavým plynům.
Použitý hořlavý plyn se v hořáku smísí s kyslíkem. Pro metody ohřívání a pájení je možné použít rovněž
stlačený vzduch. To je přípustné pouze tehdy, když je nástavec hořáku označen také pro stlačený vzduch.

Svařovací nebo ohřívací tryska Tryska pro řezání plamenem (tryska směšující plyny)
Smějí se používat pouze ty hořlavé plyny, pro které je příslušný nástavec hořáku označen. Alternativní použití
různých hořlavých plynů se stejným nástavcem hořáku je povoleno pouze tehdy, když v trysce hořáku dojde
k smísení hořlavého plynu s kyslíkem nebo vzduchem (trysky směšující plyny). Při tom se musí respektovat
značení druhu plynu na trysce hořáku.
2.1.2 Kombinované hořáky se smějí používat pouze pro metodu, pro kterou je příslušný nástavec hořáku
určen.
2.2 Použití v rozporu s účelem
Nepovoleno je např. svařování pomocí řezacích nástavců nebo řezání pomocí svařovacích nástavců
(nebezpečí zpětného zápalu). Smějí se používat pouze rukojeti a nástavce stejného druhu a ze stejné sou-
pravy. Zpracování nekovových materiálů je možné pouze pomocí ohřívacích hořáků. V případě pochyb se
obraťte na výrobce. Hořáky se nesmějí používat k přečerpávání plynů nebo pro ofukovací práce. Hořáky
nejsou vhodné pro použití plynů v tekutém skupenství.
3. Základní bezpečnostní pokyny
3.1 Všechny texty označené představují speciální bezpečnostní pokyny.
! 3.2 Tento přístroj (svařovací a řezací hořáky) odpovídá stavu a uznávaným pravidlům techniky
a požadavkům stávající normy (DIN ISO 5172).
! 3.3 Bez svolení výrobců se na přístrojích nesmějí provádět žádné změny ani přestavby.
! 3.4 Při neodborné manipulaci a používání v rozporu s účelem může hrozit nebezpečí pro uživatele
a jiné osoby a poškození přístroje.
! 3.5 Manipulace s autogenními hořáky a s hořlavými plyny vyžaduje odborné znalosti a dodržování
pokynů uvedených v tomto návodu k provozu. Školení a bezpečnostní instruktáž obsluhujícího
personálu jsou nezbytností (viz Kap. 0.1).
! 3.6 Před uvedením do provozu je třeba dbát na možná nebezpečí na pracovišti, např. nebezpečí
požáru následkem snadno vznětlivých látek, plynů nebo kapalin. Při ohřívání je třeba mít na paměti, že
vznikající teplo se šíří, resp. stoupá nahoru. Popř. může být nutné materiál vedoucí teplo ochlazovat.
Nenechávejte z hořáku proudit nezapálené směsi s hořlavým plynem, resp. s kyslíkem.
! 3.7 Příslušné předpisy a normy
DIN ISO 5172
DIN EN 559
DIN EN 560
DIN EN 561
DIN EN 730
DIN EN 731
DIN EN 8541
Předpis k bezpečnosti práce pro kyslík
Je třeba respektovat požadavky k realizaci Směrnice PED (97/23/ES) a ATEX (94/9/ES a 99/92/ES). Rovněž
je třeba dodržovat požadavky příslušné země specifické pro plyny.
Dále je nutné dodržovat předpisy specifické pro určitou zemi (např. předpisy k bezpečnosti provozu, předpisy
k bezpečnosti práce, pravidla profesních úrazových pojišťoven).
4. Značení
4.1 Tryska (příklad), značení podle DIN EN ISO 5172
Trysky (spotřební přístroje) musejí být označeny takto:
značka výrobce
rozsah výkonu
druh plynu
hodnoty tlaku kyslíku
směšovací systém
4.2 Hořák
Velikost
Rozsah
Druh plynu
Značka výrobce
Značka výrobce
Druh plynu
Řezací rozsah
Značení směšovacích
systémů
(např. svářečské brýle, ...)
Řezací tlak O2

4.3 Druh plynu
Značení plynu podle DIN EN ISO 5172
O = kyslík
A = acetylen
P = propan, butan nebo LPG (tekutý plyn)
M = metan, zemní plyn
Y = MPS (směsi metylacetylenu a propandienu a jiné směsi s hořlavým plynem)
4.4 Barevné značení
Modrá = kyslík
Červená = hořlavý plyn
Černá = stlačený vzduch
4.5 Směšovací systémy
Značení podle DIN EN ISO 5172
I = směšovací systém s injektorovým hořákem (injektorový hořák)
I = směs s injektorovým účinkem, zajištěná proti zpětnému proudění plynu (injektorový hořák)
II = ...směs bez injektorového účinku - tlakový hořák
5 Uvedení do provozu
5.1 Před zahájením práce si prosím přečtěte instrukce v tomto návodu k provozu a během práce je
dodržujte.
5.2 Příprava
Všechny díly, které mohou přijít do kontaktu s kyslíkem, udržujte v odmaštěném stavu - nebezpečí vypálení.
Zkontrolujte, zda jsou všechny závitové přípojky a těsnicí plochy (např. kónické a kulaté) čisté a bez
poškození. Při poškození se hořák nesmí připojit.
5.2.1 Připojení hadic podle DIN EN 559
Používejte pouze hadicové koncovky a převlečné matice podle DIN EN 560.
Zajistěte hadice na koncovkách vhodnými hadicovými sponami.
Použijete-li hadicové spojky, musejí odpovídat normě DIN EN 561.
5.2.2 Odběr hořlavého plynu
Při odběru hořlavého plynu z rozvodného potrubí je nezbytné použití bezpečnostních zařízení podle DIN EN
730. Při odběru z jednotlivých lahví může být nutné použití bezpečnostních zařízení.
5.2.3 Volba nástavce připojovaného k rukojeti.
Při volbě je rozhodujícím kritériem prováděná práce jako svařování, pájení, ohřívání, opalování plamenem nebo
řezání plamenem a tloušťka materiálu, resp. velikost obrobku. Při montáži nástavce k rukojeti je třeba dbát na
čistotu a nepoškozenost dílů a těsnění.
Připojovací matici utáhněte ručně pouze za pomoci montážního klíče.
5.3 Svařování, ohřívání, pájení, opalování plamenem
5.3.1 Nastavení hodnot provozního tlaku
Ventily pro kyslík a hořlavý plyn na rukojeti mějte zpočátku zavřené.
Otevřete pomalu ventily na lahvi, resp. ventily pro odběr (z rozvodného potrubí), nastavte hodnoty provozního
tlaku na obou redukčních ventilech podle údajů na nástavci a podle tabulky.
5.3.2 Zapálení a nastavení plamene
Otevřete naplno nastavovací ventil pro kyslík na rukojeti. Otevřete trochu ventil pro hořlavý plyn na rukojeti.
Zapalte unikající plynovou směs. Potom příp. doregulujte hodnoty provozního tlaku na redukčním ventilu.
Obrázky s tvarem plamene odshora dolů:
- neutrální plamen
- plamen s přebytkem kyslíku
- plamen s přebytkem acetylenu
5.3.3 Vypnutí
Značka výrobce
Rozsah, velikost
Značka druhu plynu Výrobce nebo distributor
Druh plynu Směšovací systém
Tlak kyslíku
Viz Oddíl 4.1, Tryska

Při vypínání hořáku postupujte v opačném pořadí než při zapalování.
Nejprve zavřete nastavovací ventil pro hořlavý plyn na rukojeti.
Při delším přerušení práce navíc zavřete ventily na lahvi, resp. ventily pro odběr z rozvodného potrubí.
Potom povolte redukční ventily vyšroubováním stavěcího šroubu.
Zavřete výstupní redukční ventil.
5.4 Řezání plamenem
5.4.1 Vyberte trysku pro řezání plamenem podle tloušťky obrobku a zašroubujte ji plynotěsně do hlavy
hořáku. Použijte k tomu vhodný montážní klíč. Jako oporu použijte plochy hlavy hořáku. Používejte pouze
čisté, nepoškozené trysky pro řezání plamenem. Dbejte na to, aby těsnicí plochy na trysce a hlavě hořáku byly
nepoškozené. Příp. připevněte k hlavě hořáku vodicí vozík a při tom nastavte vzdálenost trysky od povrchu
materiálu podle tabulky.
5.4.2 Nastavení hodnot provozního tlaku
Ventily pro kyslík a hořlavý plyn na rukojeti mějte zavřené. Otevřete pomalu ventil na lahvi, resp. ventil pro
odběr (z rozvodného potrubí).
Otevřete uzavírací ventil na redukčních ventilech.
Nastavte hodnoty provozního tlaku na obou redukčních ventilech podle údajů na nástavci a podle tabulky.
5.4.3 Zapálení a nastavení plamene
Otevřete naplno ventil pro kyslík na rukojeti. (Otevřete trochu ventil ohřívacího kyslíku na řezacím nástavci),
potom trochu otevřete ventil pro hořlavý plyn na rukojeti.
Zapalte ihned unikající plynovou směs. Plamen nastavte pomocí ventilu ohřívacího kyslíku a nastavovacího
ventilu hořlavého plynu na neutrální (jako svařovací plamen). Otevřete úplně ventil řezacího kyslíku, příp.
doregulujte tlak kyslíku (viz tabulka). Nastavte plamen na neutrální.
Zavřete opět ventil řezacího kyslíku.
5.4.4 Zahájení řezání
Dejte hořák do polohy pro řezání a zahřejte obrobek lokálně pomocí ohřívacího plamene na zápalnou teplotu
(zhruba světle červená barva).
Upozornění: Materiál neroztavte! Potom otevřete ventil řezacího kyslíku a pohybujte hořákem ve směru řezání.
5.4.5 Řezací rychlost
Správná řezací rychlost se pozná podle tvorby strusky, svislého odlétávání jisker a zvuků při řezání.
5.4.6 Vypnutí řezacího hořáku
Nejprve zavřete ventil řezacího kyslíku na řezacím nástavci, potom nastavovací ventil pro hořlavý plyn na
rukojeti a nastavovací ventil pro kyslík na rukojeti. Při delším přerušení práce navíc zavřete ventily na lahvi.
Otevřením nastavovacích ventilů a ventilu řezacího kyslíku odlehčete redukčním ventilům a hadicím. Potom
povolte redukční ventily vyšroubováním stavěcího šroubu. Zavřete uzavírací ventily redukčních ventilů.
5.4.7 Kruhový řez
Našroubujte kružítko po straně do vodicího vozíku. Nasaďte středicí hrot kulatého vodítka do vyznačeného
středu kruhu na obrobku. Poloměr požadovaného kruhu nastavte posouváním tyčky kružítka. Dávejte pozor na
šířku řezné spáry. U přírub řežte vždy nejprve vnější kruh, potom vnitřní.
5.4.8 Pokosové řezy
Umístěte hlavu hořáku ve vodicím vozíku podle obrázku a upevněte ji.
6. Pokyny pro provoz a údržbu
6.1 Přístroj je třeba stále chránit před poškozením (je nutné provádět v pravidelných
intervalech vizuální kontrolu).
6.2 Porucha
6.2.1 Třaskavé zvuky v hořáku
Snížení rychlosti proudění plynu, např. zanesením trysek při ponořování do svarové lázně nebo chybami při
obsluze. Plamen pronikne do hořáku a zhasne doprovázen třaskavým zvukem.
Vypněte hořák, znovu ho nastavte a zapalte!
6.2.2 Zpětný zápal v hořáku
Při zpětném zápalu pronikne plamen dále do hořáku a hoří dále ve směšovací oblasti. Při tom vzniká pískavý
zvuk. V tomto případě ihned zavřete nastavovací ventily pro kyslík a hořlavý plyn na rukojeti.
správná příliš nízká příliš vysoká

6.2.3 Poškození hořáku
Při netěsnosti šroubových spojení na hořáku a trysce či poškození hořáku zpětným zápalem, natavením ve
směšovací oblasti, ucpanými injektorovými tryskami atd. neuvádějte hořák do provozu. Opravu smějí provést
pouze odborníci v autorizované opravně.
6.3 Znovuuvedení do provozu po poruše
6.3.1 Čištění hořáků a trysek
Před opětovným uvedením do provozu hořáky a trysky vyčistěte. K čištění trysek použijte vhodné čističe
trysek, příp. také kartáč z mosazného drátu. Upozornění: Nerozšiřujte otvor trysek.
6.3.2 Zkouška injektorového účinku
Za tím účelem odšroubujte hadici na hořlavý plyn od rukojeti, příp. ji stáhněte u rukojetí s nedemontovatelnými
průchodkami a otevřete nastavovací ventily pro kyslík a hořlavý plyn. Z trysky hořáku proudí kyslík. Přidržte
špičku prstu u vstupního hrdla pro hořlavý plyn na rukojeti.
Při dobrém injektorovém účinku se špička prstu přisaje. Hořák, u kterého není zjištěn injektorový účinek,
nesmí být uváděn do provozu a musí být překontrolován, resp. opraven v autorizované dílně.
6.4 Manipulace s kyslíkem
Všechny díly, které mohou přijít do kontaktu s kyslíkem, udržujte v odmaštěném stavu!
NEBEZPEČÍ VYPÁLENÍ!
6.5 Těsnění
Nástavce hořáku se smějí používat pouze s nepoškozenými těsněními a těsnicími plochami. Poškozená těsnění
ihned vyměňte. Poškozené těsnicí plochy opravte nebo příslušné díly vyměňte.
6.6 Ventily
U ventilů s ucpávkou se musí v pravidelných intervalech a také po delší době skladování kontrolovat a příp.
dotáhnout ucpávka. V případě netěsnosti vyměňte těsnicí kroužek nebo celý ventil.
V případě netěsného sedla ventilu vyčistěte ventilovou kuželku a sedlo nebo nechte opravit hořák.
6.7 Stanovení termínů kontrol
Termíny kontrol stanovuje zaměstnavatel.
7. Údržba
7.1 Opravy smějí provádět pouze odborníci v autorizovaných opravnách.
7.2 Bezvadná funkčnost a bezpečnost je zaručena pouze při používání originálních náhradních dílů.
7.3 Při opravách nebo změnách prováděných uživatelem nebo třetí osobou bez svolení výrobce je
ručení za takto vzniklé následky vyloučeno.

Svejse-skærebrændersæt
DAN
Brugsanvisning til svejse- og skærebrænder til autogenteknik
Denne brugsanvisning skal sikre, at brænderen anvendes sikkert og efter bestemmelserne.
Læsningen og forståelsen af denne brugsanvisning hjælper til, at fare undgås, udfaldstider nedsættes og
pålideligheden og levetiden for apparatet forhøjes.
Denne brugsanvisning skal altid være til rådighed.
Sikkerhedshenvisning se også punkt 3.
I tvivlstilfælde skal producenten spørges.
0. Henvisning til brugeren
0.1 Sagkundskab og uddannelse til brugeren
Arbejdsmiddel og overvågningstrængende bilag skal selvfølgelig kun betjenes af personer der er over 18 år
og fysisk er egnet.
Omgang med dette arbejdsmiddel kræver fra brugeren sagkundskab eller vejledning gennem en kvalificeret
person efter BetrSichV. En regelmæssig undervisning, mindst 1 gang om året anbefales.
0.2 Person beskyttelsesudstyr
Der skal anvendes det nødvendig personlige beskyttelsesudstyr.
1. Beskrivelse
1.1 Beskrivelse af konstruktionen
Kombineret svejse- og skærebrænder består af et håndtag med indstillingsventiler og forskellige indsatse.
Disse indsatse udvælges efter anvendelsesproceduren og samles med håndtaget så det er en brugsklar
brænder.
1.2 Beskrivelse af blandingssystemer
f.eks. sugebrænder, trykbrænder, symboler efter DIN ISO 5172 er angivet på blandingssystemet.
(i_ = sugebrænder, II = trykbrænder, forklaring se punkt 4)
2. Anvendelse
2.1 Anvendelse efter bestemmelser
Dette arbejdsmiddel må udelukkende bruges til autogenprocedure.
Alt efter brænderindsats bliver det anvendt til svejsning, brænderskæring, varme eller flammestråle.
Angivelser af ydelsesområde f.eks.
Svejsning 0,5-30 mm
Brænderskæring… 3 – 200 mm
Lodning og opvarmning størrelse 4 til 8
Flammestråle brænderbredde 50-250 mm
2.1.1 Brændergas
Til forskellige autogenprocedure kan indsættes forskellige brændergasser eller kun en brændergas
Svejsning Acetylen (A)
Brænderskæring Acetylen (A), Propan (P), Naturgas (M), Brint (H), Metylacetylen-
Opvarmning Propan blanding
Lodning
Flammeståler
Bliver der anvendt farvemærkning gælder:
Blå = oxygen
Rød = brændergas
Sort = trykluft
Anvendeligheden for brænderen ved flere brændergasser bærer disse alle kendingsbogstaver for gassen.
Afvigende herfra kan mange apparater være mærket med bogstavet ”F”. Driftsdata indeholder enkelthed over
brændergas.
Det anvendte brændergas bliver i brænderen blandet med oxygen. For proceduren opvarmning og lodning
kan også anvendes trykluft. Dette er kun tilladt, når brænderindsatsen også er mærket til trykluft.
Der må kun bruges brændergas, der er mærket til den enkelte brænderindsats. Den valgfrie anvendelse af
forskellige brændergas med den samme brænderindsats er kun tilladt, når der sker blanding af brændergas
med oxygen eller luft i brænderdysen (gasblandende dyser). Herved skal man være opmærksom på
gasartmærkningen på brænderdysen.

2.1.2 Kombineret brænder må kun indsættes til procedure, som den enkelte brænderindsats er
beregnet til.
2.2 Anvendelse ud over bestemmelserne
Dette er ikke tilladt f.eks. at svejse med skærebrænderindsats eller skære med svejsebrænderindsats
(eftertændingsfare). Der må kun anvendes håndtag og indsatse af samme fabrikat og samme type.
Bearbejdningen af ikke metalliske materialer er kun tilladt med varmebrænder. I tvivlstilfælde skal producenten
spørges. Brænderen må ikke bruges til påfyldning af gas eller til udblæsningsarbejde. Brænderen er ikke
egnet til anvendelse af gasser i væskefasen.
3. Grundlæggende sikkerhedshenvisning
3.1 Alle angivelser der er mærket med gælder som specielle sikkerhedshenvisninger
!3.2 Dette apparat (svejse- og skærebrænder) opfylder standen og den anerkendte regel af teknik samt
kravene af den bestående norm (DIN ISO 5172).
!3.3 Uden tilladelse fra producenten må der ikke foretages ændringer på apparatet.
!3.4 Ved uhensigtsmæssig behandling og anvendelse ud over bestemmelserne kan der opstå fare for
brugeren og andre personer samt beskadigelser på apparatet.
!3.5 Omgang med autogenbrænder og med brændergas og oxygen kræver sagkundskab og hensyn til
denne brugsanvisning. En skoling og sikkerhedsundervisning af brugeren er nødvendig (se kap. 0.1)
!3.6 Inden ibrugtagning skal du være opmærksom på mulige farer på arbejdspladsen.
F.eks. brandfare gennem letantændelige materialer, gasser eller væsker. Ved opvarmning skal der
tænkes på, at den opstående varme spreder sig eller stiger op ad. I givet fald skal varmeledende
materiale afkøles. Lad ikke brændergas- eller oxygenblandinger strømme utændt ud af brænderen.
!3.7 Forskrifter og normer der skal tages hensyn til
DIN ISO 5172
DIN EN 559
DIN EN 560
DIN EN 561
DIN EN 730
DIN EN 731
DIN EN 8541
UVV oxygen
Der skal tages hensyn til kravene til omsætning af PED (RL97/23/EG) og ATEX (RL94/9/EG og RL99/92/EG).
Ligeså skal gasspecifikke angivelser fra de forskellige anvendelseslande overholdes.
De forskellige landespecifikke regelsæt (f.eks. BSV, UVV,BGR) skal overholdes.
4. Mærkning
4.1 Dyse (eksempel) mærkning efter DIN EN ISO 5172
Dysen (forbrugsapparatet) skal mærkes med:
Producentmærke
Ydelsesområde
Gasart
Oxygen-tryk
Blandingssystem
4.2 Brænder
Svejse- eller varmedyse Brænderskæredyse (gasblandende)
Område Producentmærke
Størrelse Gasart
Skær-02-Tryk
Mærkning af
blandingssystemer
Skæreområde
(f.eks. svejsebriller,….)
Producentmærke
Gasart
Producentmærke
Størrelse, Område Gasartmærkning
Gasart Blandingssystemer
Producentmærke
Oxygen-tryk

4.3 Gasart
Gasmærkning efter DIN EN ISO 5172
O = oxygen
A = Acetylen
P = Propan, Butan eller LPG (flydende gas)
M = Metan, naturgas
Y = MPS (metylacetylen-propan-blanding og andre brændgasblandinger)
4.4 Kendingsfarver
Blå = Oxygen
Rød = Brændergas
Sort = Trykluft
4.5 Blandingssystemer
Mærkning efter DIN EN ISO 5172
I = blandingssystem med sugebrænder (sugebrænder)
I = gasafgangssikker blanding med sugevirkning (sugebrænder)
II = …. Blanding uden sugevirkning trykbrænder
5. Ibrugtagning
5.1 Inden optagelse af arbejde skal denne brugsanvisning læses og der skal tages hensyn til denne
under arbejdet.
5.2 Forberedelse
Alle dele der kommer i berøring med oxygen skal holdes olie- og fedtfri - brandfare.
Kontroller, om alle gevindtilslutninger og tætningsflader (f.eks. konus og kugle) er rene og fri for skader. Ved
beskadigelser må brænderen ikke tilsluttes.
5.2.1 Slange tilsluttes efter DIN EN 559
Anvend kun slangenipler og omløbermøtrikker efter DIN EN 560.
Sikre slangen på slangeniplen med egnet spændebånd.
Ved anvendelse af slangekobling skal disse svarer til DIN EN 561.
5.2.2. Brændergasudtagelse
Ved borttagelse af brændergas fra en fordelerledning er det nødvendig med indsats fra sikkerhedsudstyr efter
DIN EN 730. Ved borttagelse af enkeltflasker kan indsats af sikkerhedsudstyr være nødvendig.
5.2.3 Vælg den indsats der skal monteres i håndtaget. Ved valget skal det udførende arbejde som svejsning,
lodning, opvarmning, flammestråle eller brænderskæring samt materialetykkelsen eller emnestørrelsen være
udslagsgivende. Ved montage af indsatse i håndtaget skal du være opmærksom på rene, ubeskadigede dele
og pakninger.
Tilslutningsmøtrikken skal strammes ved hjælp af montagenøgle.
5.3 svejsning, opvarmning, lodning, flammestråling
5.3.1 Indstilling af driftstryk
Oxygen- og brændergasventil på håndtaget holdes for det første lukket.
Flaskeventil eller borttagelsesventil (fordelingsledning) åbnes langsom, driftstryk på begge trykregulatorer
indstilles efter angivelserne på indsatsen og tabellen.
5.3.2 Tænding og indstilling af flammen
Oxygenindstillingsventil på håndtaget skal åbnes helt. Brændergasventil på håndtaget skal åbnes lidt.
Udstrømmende gasblandinger tændes. Derefter efterreguleres evt. driftstryk på trykregulator
Flammebilleder fra oven og nedad:
- neutral flamme
- flamme med oxygen-overskud
- flamme med acetylen-overskud
5.3.3 Tages ud af drift
Når brænderen tages fra skal det foregå i modsat rækkefølge som ved tænding.
Først lukkes brændergasindstillingsventilen på håndtaget
Ved længere arbejdsafbrydelse lukkes yderligere flaske- eller borttagelsesventilen på fordelingen.
Derefter kobles trykregulator fra ved at dreje på stilleskruen.
Luk trykregulatorudgangsventilen.
5.4 Brænderskæring
5.4.1 Udvælg brænderskæredysen passende til materialetykkelsen og skru den i brænderhovedet så det er
gastæt. Anvend til dette en egnet montagenøgle. Hold på fladerne på brænderhovedet. Anvend kun rene,
ubeskadigede brænderskæredyser. Vær opmærksom på upåklagelige tætningsflader på dyse og
brænderhoved. I givet fald fastgøres føringsslæde på brænderhoved og derved indstilles dyseafstand til
materialeoverflade efter tabellen.

5.4.2 Indstilling af driftstryk
Oxygen- og brændergasventil holdes lukket på håndtaget. Flaskeventil eller borttagelsesventil
(fordelingsledning) åbnes langsom.
Åben afspærringsventil på trykregulatoren.
Indstil driftstryk på begge trykregulatorer efter angivelser på indsatsen og efter tabellen.
5.4.3 Tænding og indstilling af flammen
Oxygenventil på håndtaget åbnes helt. (varmeoxygenventil på skæreindsats åbnes lidt) Så åbnes
brændergasventil på håndtaget lidt.
Udstrømmende gasblandinger tændes straks. Flamme gennem indstilling på varmeoxygen- og
brændergasindstillingsventil indstilles neutral (som svejseflamme). Skæreoxygenventil åbnes helt, i givet fald
efter reguleres oxygentryk (se tabel). Indstil flammen neutral.
Skæreoxygenventil lukkes igen.
5.4.4 Skæring
Sæt brænder i snitfladestilling og opvarm med varmeflamme materialet lokal på tændtemperatur, måske
lyserød.
Advarsel: Smelt ikke materialet! Åben så skæreoxygenventilen og brænder bevæges i skæreretning.
5.4.5 Skærehastighed
Den rigtige skærehastighed ser man på slaggeudtræden, på lodrette gnister og på skærerøg.
5.4.6 Lukning af skærebrænder
Først lukkes skæreoxygenventil på skæreindsats, så indstillingsventil til brændergas på håndtag og
indstillingsventil til oxygen på håndtaget. Ved længere tids arbejdsafbrydelse lukkes yderligere flaskeventil.
Gennem åbning af indstillingsventil samt skæreoxygenventil aflastes trykregulator og slange. Derefter
spændes trykregulator gennem uddrejning af stilleskrue. Afspærringsventil på trykregulator lukkes.
5.4.7 Rundsnit
Cirkelstænger skrues i fra siden i føringsslæde. Kørnerspids på rundføring sættes på det markerede
cirkelmidtpunkt på materialet. Radius indstilles på den ønskede cirkel ved at skubbe cirkelstangen. Vær
opmærksom på snitfugebredde. Ved flanger skæres altid den yderste cirkel, så den inderste.
5.4.8 Geringssnit
Arranger brænderhovedet i føringsslæden svarende til skitsen og fastgør det.
6. Henvisning til drift og service
6.1 Apparatet skal altid beskyttes mod beskadigelser (synskontrol foretages med jævne mellemrum)
6.2 Forstyrrelser
6.2.1 Tilbageslag
Forringelser af udstrømningshastigheden, f.eks. gennem forurening af dysen ved at dyppe den i smeltebadet
eller gennem betjeningsfejl. Flammen trænger ind i brænderen og går ud med en smældende lyd.
Sluk for brænderen og indstil den på ny og tænd!
6.2.2 Brændertilbagetænding
Ved tilbagetænding trænger flammen videre ind i brænderen og brænder videre i området af blandingsstedet.
Herved opstår en fløjtende lyd. I dette tilfælde lukkes straks for indstillingsventilen til oxygen og brændergas
på håndtaget.
6.2.3 Beskadigelse af brænder
Ved utætheder af forskruninger på brænder og dyse samt beskadigelser gennem brændertilbagetænding,
nedsmeltning på blandingsstedet, forstoppet injektordyser osv. tag ikke brænderen i brug.
Reparationer må kun foretages af sagkyndige personer på autoriseret reparationsværksted.
6.3 Ibrugtagning efter forstyrrelse
6.3.1 Rensning af brænder og dyser
Inden ibrugtagning skal brænder og dyser renses. Til rensning af dyser anvendes egnet dyserenser evt.
yderligere messingstålbørste. Advarsel: Dysehuller må ikke udvides.
6.3.2 Sugekontrol
Hertil skrues brændergasslange af håndtaget eller fjernes ved håndtaget med ikke opløselig tud, oxygen-
og brændergas-indstillingsventil åbnes, oxygen strømmer ud af brænderdyse. Hold fingerspids på
brændergasindgangsstudsen på håndtaget.
Ved god sugevirkning bliver fingerspidsen suget fast. Er der ingen sugevirkning, må brænderen ikke tages
i brug og skal kontrolleres eller repareres af et autoriseret værksted.
rigtig for lav for høj

6.4 Omgang med oxygen
Alle dele der kommer i berøring med oxygen skal holdes olie- og fedtfri!
BRANDFARE!
6.5 Pakninger
Brænderindsatse må kun anvendes med ubeskadigede pakninger og tætningsflader. Beskadigede pakninger
skal straks skiftes. Beskadigede tætningsflader efterarbejdes eller dele skiftes.
6.6 Ventiler
På pakdåseventiler skal pakdåsen jævnligt kontrolleres, også efter længere tids opbevaring og i givet fald
strammes. Ved utæthed skiftes pakningen eller hele ventilen.
Ved utæt ventilsæde renses ventil og sæde eller brænderen repareres.
6.7 Fastlæggelse af kontrolfrister
Disse skal fastlægges af arbejdsgiver
7. Vedligeholdelse
7.1 Reparationer må kun udføres af sagkyndige personer i autoriserede reparationsværksteder
7.2 Kun ved anvendelse af originale reservedele er en upåklagelig funktion og sikkerhed garanteret
7.3 Ved reparationer eller ændringer foretaget af brugerens eller tredje person uden tilladelse fra
producenten bliver hæftningen for de derpå opstående følger ophævet.
Las- en snij-set
DUT
Gebruikershandleiding voor las- en snijbrander voor de autogene techniek
Deze gebruikershandleiding moet ervoor zorgen dat de branders reglementair en veilig worden gebruikt.
Het lezen en naleven van de gebruikershandleiding helpt om gevaren te voorkomen, uitvaltijden te verlagen en
de betrouwbaarheid en levensduur van het gereedschap te verhogen.
Deze gebruikershandleiding moet altijd binnen handbereik ter beschikking staan.
Veiligheidsinstructies, zie ook punt 3
In geval van twijfel producent of overhandigende persoon raadplegen
0. Aanwijzingen voor de gebruiker
0. Vakkennis en opleiding voor de gebruiker
Arbeidsmiddelen en installaties die toezicht vereisen mogen zelfstandig slechts door personen worden
bedient die meerderjarig en lichamelijk geschikt zijn.
Het gebruik van dit arbeidsmiddel vereist van de gebruiker vakkennis of instructies door een vakbekwame
persoon volgens de Duitse verordening m.b.t. bedrijfsveiligheid (BetrSichV) of soortgelijk. Regelmatige
instructies, min. 1 keer per jaar zijn aanbevolen.
0.2 Persoonlijke beschermingsmiddelen
De noodzakelijke persoonlijke beschermingsmiddelen moeten worden gebruikt.
1. Omschrijving
1.1 Omschrijving van het type
Gecombineerde las- en snijbranders bestaan uit een handgreep met regelkleppen en verschillende
voorstukken.
Deze voorstukken worden volgens de desbetreffende gebruiksprocedures gekozen en met de handgreep tot
gebruiksklare branders verbonden.
1.2 Omschrijving van de mengsystemen
bv. injectorbrander, drukbrander, symbolen volgens DIN ISO 5172 zijn aangegeven op het mengsysteem.
(i‗= injectorbrander, II = drukbrander, uitleg zie punt 4 )
2. Gebruik
2.1 Reglementair gebruik
Deze arbeidsmiddelen zijn uitsluitend voor autogeen lassen te gebruiken.
Afhankelijk van het brander-voorstuk worden zij voor het lassen, snijbranden, verwarmen of vlamstralen
gebruikt.
Gegevens over bv. vermogensbereik
Lassen 0,5 – 30mm
Snijbranden 3 – 200mm

Solderen en verwarmen maat 4 t/m 8
Vlamstralen branderbreedte 50 – 250mm
2.1.1 Verbrandingsgassen
Voor verschillende procedures bij autogeen lassen kunnen verschillende verbrandingsgassen of ook slechts
één verbrandingsgas worden gebruikt
Lassen Acetyleen (A)
Snijbranden Acetyleen (A), propaan (P), aardgas (M), waterstof (H), methylacetyleen-
Verwarmen propadieen-mengsels
Solderen
Vlamstralen
Als kleurmarkeringen worden gebruikt, geldt het volgende:
Blauw = zuurstof
Rood = verbrandingsgas
Zwart = perslucht
M.b.t de bruikbaarheid van de brander voor meerdere verbrandingsgassen draagt deze alle letters van de
gassen.
Daarvan afwijkend kunnen sommige gereedschappen met een letter “F” zijn gemarkeerd. De bedrijfsdata
bevatten details over verbrandingsgassen.
Het gebruikte verbrandingsgas wordt in de brander met zuurstof gemengd. Voor de procedures verwarmen en
solderen kan ook perslucht worden gebruikt. Dit is alleen toegestaan als het brandervoorstuk ook voor
perslucht gemarkeerd is.
Slechts die verbrandingsgassen mogen worden gebruikt waarvoor het brandervoorstuk gemarkeerd is. Het
optioneel gebruik van verschillende verbrandingsgassen met hetzelfde brandervoorstuk is alleen toegestaan
als het mengsel van het verbrandingsgas met zuurstof of lucht binnen de branderkop gebeurt (gasmengende
kop). Daarbij moet worden gelet op de markering van de gassoort op de branderkop.
2.1.2 Gecombineerde branders mogen slechts voor die procedure worden gebruikt waarvoor het
desbetreffende brandervoorstuk bedoeld is.
2.2 Niet-reglementair gebruik
Het is bijvoorbeeld niet toegestaan om met snijbrander-voorstukken te lassen of om met lasbrander-voorstuk-
ken te snijden (terugslaggevaar). Er mogen slechts handgrepen en voorstukken van hetzelfde merk en van
hetzelfde type worden gebruikt. Het bewerken van niet-metaal werkstoffen is slechts met warmbranders
toegestaan.
In geval van twijfel producent raadplegen. De branders mogen niet voor het omgieten van gassen of voor het
afblazen worden gebruikt. De branders zijn niet geschikt voor het gebruik met gassen in de vloeistoffase.
3. Principiële veiligheidsinstructies
3.1 Alle met gekenmerkte punten gelden als speciale veiligheidsinstructies.
! 3.2 Dit gereedschap (las- en snijbrander) voldoet aan de stand en de erkende regels van de techniek
alsook de vereisten van de bestaande norm (DIN ISO 5172).
! 3.3 Zonder toestemming van de producent mogen geen wijzigingen of verbouwingen aan het gereed-
schap worden uitgevoerd.
! 3.4 Bij niet-vakkundig en niet-reglementair gebruik kunnen gevaren voor de gebruiker en anderen al-
sook beschadigingen van het gereedschap ontstaan.
! 3.5 Het gebruik van autogene branders, verbrandingsgassen en zuurstof vereist vakkennis en het na-
leven van deze gebruikershandleiding. Een opleiding of veiligheidsinstructie van de gebruikers is nood-
zakelijk (zie hoofdstuk 0.1).
! 3.6 Voor ingebruikname moet op mogelijke gevaren op de werkplek worden gelet.
Bijvoorbeeld brandgevaar door licht ontvlambare stoffen, gassen of vloeistoffen. Bij het verwarmen
moet ermee rekening worden gehouden dat de warmte die ontstaat zich uitbreidt oftewel opstijgt.
Evtl. moet warmtegeleidend materiaal gekoeld worden. Verbrandingsgas- of zuurstofmengsels niet on-
ontstoken uit de brander laten stromen.
! 3.7 Na te leven voorschriften en normen
DIN ISO 5172
DIN EN 559
DIN EN 560
DIN EN 561
DIN EN 730
DIN EN 731
DIN EN 8541
UVV Sauerstoff (Duitse veiligheidsvoorschriften voor zuurstof)

De vereisten voor de implementatie van de richtlijnen PED (97/23/EG) en ATEX (94/9/EG en 99/92/EG)
moeten worden nageleefd. Daarnaast moeten de gasspecifieke voorschriften van het land van gebruik worden
nageleefd.
De desbetreffende per land verschillende regels (bv. BSV, UVV, BGR) moeten worden nageleefd.
4. Markering
4.1 Mondstuk (voorbeeld) markering volgens DIN EN ISO 5172
De mondstukken (verbruiksgereedschap) moeten gemarkeerd zijn met:
Teken van producent
Vermogensbereik
Gassoort
Zuurstof-drukken
Mengsysteem
4.2 Brander
4.3 Gassoort
Gasmarkering volgens DIN EN ISO 5172
O: zuurstof
A: acetyleen
P: propaan, butaan of lpg
M: methaan, aardgas
Y: MPS (methylacetyleen-propadieen-mengsels en andere verbrandingsgas-mengsels)
4.4 Markeringskleuren
Blauw: zuurstof
Rood: verbrandingsgas
Zwart: perslucht
4.5. Mengsystemen
Markering volgens DIN EN ISO 5172
I = Mengsysteem met injectorbrander (injectorbrander)
I = Menging, veilig tegen terugstromen van gas, met zuigwerking (injectorbrander)
II = Menging zonder zuigwerking (drukbrander)
5. Ingebruikname
5.1 Voor begin van de werkzaamheden moeten de aanwijzingen van deze gebruikershandleiding worden
gelezen en tijdens het werken worden nageleefd.
5.2 Voorbereiding
Alle met zuurstof in contact rakende onderdelen vrij van olie en vet houden - gevaar van uitbranding.
Controleren of alle schroefdraadaansluitingen en dichte oppervlaktes (bv. conus en kogel) schoon en niet
beschadigd zijn. Bij beschadiging mag de brander niet aangesloten worden.
5.2.1 Slangen volgens DIN EN 559 aansluiten
Alleen slangaansluitingen en wartelmoeren volgens DIN EN 560 gebruiken.
Slangen en slangaansluitingen met geschikte slangklemmen vastzetten.
Bij gebruik van slangkoppelingen moeten deze voldoen aan DIN EN 561.
Las- of verwarm-mondstuk Brandsnij-mondstuk (gasmengend)
Maat
Bereik
Gassoort
Teken van
producent
Teken van producent
Gassoort
Snij-bereik
Markering van de
mengsystemen
(bv. lasbril,…)
Snij-02-druk
Gassoort
Teken van producent Producent of distributeur
Bereik, maat
Gas-markering
Zuurstof-druk
zie pos. 4.1, mondstuk
Mengsysteem

5.2.2 Onttrekking van verbrandingsgas
Bij het onttrekken van verbrandingsgas uit een distributieleiding is het gebruik van veiligheidsvoorzieningen
volgens DIN EN 730 noodzakelijk. Bij het onttrekken uit aparte flessen kan het gebruik van veiligheidsvoorzie-
ningen noodzakelijk zijn.
5.2.3 Keuze maken van het in de handgreep te monteren voorstuk. Bij de keuze is de geplande werkzaamheid
zoals lassen, solderen, verwarmen, vlamstralen of snijbranden alsook de materiaaldikte of de grootte van het
werkstuk doorslaggevend. Bij de montage van het voorstuk in de handgreep moet op schone, onbeschadigde
onderdelen en pakkingen worden gelet.
De aansluitmoer moet middels montagesleutel met de hand goed worden aangetrokken.
5.3 Lassen, verwarmen, solderen, vlamstralen
5.3.1 Instellen van de werkdrukken
Klep voor zuurstof- en verbrandingsgas aan de handgreep vooralsnog gesloten houden.
Fleskleppen c.q. onttrekkingskleppen (distributieleiding) langzaam openen, werkdrukken aan beide
drukregelaars volgens aanwijzingen op het voorstuk en volgens tabel instellen.
5.3.2 Ontsteken en doven van de vlam
Instelklep voor zuurstof aan de handgreep volledig openen. Klep voor verbrandingsgas aan de handgreep
weinig openen.
Stromend gasmengsel ontsteken. Daarna evtl. werkdrukken aan de drukregelaar bijstellen. Vlammen van
boven naar beneden:
-neutrale vlam
-vlam met zuurstof-overschot
-vlam met acetyleen-overschot
5.3.3 Buitengebruikstelling
Bij het uitzetten van de brander is de procedure omgekeerd als bij het ontsteken.
Eerst instelklep voor verbrandingsgas aan de handgreep sluiten.
Bij langere onderbrekingen van de werkzaamheden ook kleppen aan de fles- c.q. ontrekkingsbron
(distributieleiding) afsluiten.
Daarna drukregelaar door uitdraaien van de stelschroef ontspannen.
Uitgangsklep van de drukregelaar sluiten.
5.4 Snijbranden
5.4.1 Mondstuk voor snijbranden volgens dikte van het werkstuk kiezen en in de branderkop gasdicht
schroeven. Daarvoor geschikte montagesleutel gebruiken. Aan de vlaktes van de branderkop tegenhouden.
Slechts schone, onbeschadigde mondstukken voor snijbranden gebruiken. Let op foutloze dichtvlaktes aan
mondstuk en branderkop. Evtl. branderwagen aan de branderkop bevestigen en daarbij afstand van het
mondstuk tot oppervlakte van het werkstuk volgens tabel instellen.
5.4.2 Instellen van de werkdrukken
Klep voor zuurstof- en verbrandingsgas aan de handgreep gesloten houden. Fleskleppen c.q.
onttrekkingskleppen (distributieleiding) langzaam openen.
Afsluiter aan de drukregelaars openen.
Werkdrukken aan beide drukregelaars volgens aanwijzingen op het voorstuk en volgens tabel instellen.
5.4.3 Ontsteken en instellen van de vlam
Zuurstofklep aan de handgreep volledig openen. (Klep voor vlamzuurstof aan het snij-voorstuk weinig
openen), dan klep voor verbrandingsgas aan de handgreep weinig openen.
Stromend gasmengsel meteen ontsteken. Vlam door bijstellen van de kleppen voor vlamzuurstof en
verbrandingsgas neutraal instellen (als lasvlam). Klep voor snijzuurstof volledig openen, evtl. zuurstofdruk
bijstellen (zie tabel). Vlam neutraal instellen.
Klep voor snijzuurstof weer sluiten.
5.4.4 Aansnijden
Brander in aansnij-stand plaatsen en met verwarmingsvlam werkstuk plaatselijk tot ontstekingstemperatuur,
ongeveer lichtrood, verwarmen.
Let op: Materiaal niet lossmelten! Dan klep voor snijzuurstof openen en brander in snijrichting bewegen.
5.4.5 Snijsnelheid
De juiste snijsnelheid herkent u aan het vrijkomen van slak, aan de loodrechte vonkenregen en aan het
snijgeluid.
5.4.6 Uitzetten van de snijbrander
Eerst klep voor snijzuurstof aan het snijvoorstuk, dan regelklep voor verbrandingsgas aan de handgreep en
regelklep voor zuurstof aan de handgreep sluiten. Bij langere onderbrekingen van de werkzaamheden ook
correct te traag te snel

kleppen aan de fles afsluiten. Door het openen van de regelkleppen alsook de klep voor snijzuurstof worden
de drukregelaar en slangen ontlast. Daarna drukregelaar door uitdraaien van de stelschroef ontspannen.
Afsluiters van de drukregelaars sluiten.
5.4.7 Cirkelsnede
Cirkelstang zijdelings in de branderwagen schroeven. Centerpunt van de cilindergeleiding in het met
centerpons gemarkeerde middelpunt van de cirkel van het werkstuk zetten. Radius van de gewenste cirkel
door verschuiven van de cirkelstang instellen. Op breedte van de snijvoeg letten. Bij flensen eerste de
buitenste cirkel snijden, dan de binnenste.
5.4.8 Versteksnedes
Branderkop in de branderwagen volgens tekening plaatsen en bevestigen.
6. Aanwijzingen voor gebruik en onderhoud
6.1 Het gereedschap moet altijd tegen beschadigingen worden beschermd (visuele inspectie in
regelmatige termijnen uitvoeren).
6.2 Storing
6.2.1 Knallen van de brander
Vermindering van de gasstroomsnelheid, bv. door vervuiling van het mondstuk bij het indompelen in het
lasbad of door gebruiksfouten. De vlam dringt de brander binnen en verdooft met een knallend geluid.
Brander uitzetten, opnieuw instellen en ontsteken!
6.2.2 Terugslag
Bij een terugslag dringt de vlam verder de brander binnen en brandt bij de mengkamer door.
Daarbij ontstaat een piepend geluid. In dit geval meteen regelkleppen voor zuurstof en verbrandingsgas aan
de handgreep sluiten.
6.2.3 Beschadiging van de brander
Brander niet gebruiken ingeval van lekkages bij schroefverbindingen tussen brander en mondstuk alsook bij
beschadiging door terugslag, wegsmelten aan de mengkamer, verstopte injector-mondstukken enz.
Herstel alleen door vakkundige personen in geautoriseerde werkplaats.
6.3 Heringebruikneming na storing
6.3.1 Reiniging van brander en mondstuk
Voor heringebruikneming brander en mondstuk reinigen. Voor het reinigen van de mondstukken geschikte
mondstuk-reiniger gebruiken, evtl. aanvullend met een draadborstel van messing. Let op: Boring van het
mondstuk niet uitwijden.
6.3.2 Zuigproef
Hiervoor slang voor verbrandingsgas aan de handgreep er af schroeven of er af trekken bij handgrepen met
slangaansluitingen die los gemaakt kunnen worden, kleppen voor zuurstof- en verbrandingsgas openen,
zuurstof stroomt uit de branderkop. Vingertop aan de ingang voor verbrandingsgas van de handgreep houden.
Bij een goede zuigwerking wordt de vingertop aangezogen. Wordt er geen zuigwerking geconstateert, mag de
brander niet in gebruik worden genomen en moet hij in een geautoriseerde werkplaats worden gecontroleerd
en hersteld.
6.4 Omgang met zuurstof
Alle met zuurstof in contact rakende onderdelen vrij van olie en vet houden! Gevaar van uitbranding!
6.5 Pakkingen
Brander-voorstukken mogen slechts met foutloze pakkingen en dichtvlaktes worden gebruikt.
Beschadigde pakkingen meteen vervangen. Beschadigde dichtvlaktes bijwerken of onderdelen vervangen.
6.6 Kleppen
Aan kleppen van pakkingbussen moet de pakkingbus regelmatig, ook na een langere tijd in opslag, gecontro-
leerd en evtl. bijgesteld worden. Wanneer ondicht afdichtring vervangen of volledige klep vervangen.
Bij ondichte zit van de klep, klepkegel en zit reinigen of brander laten herstellen.
6.7 Vaststellen van controle-termijnen
Deze zijn vast te stellen door de werkgever.
7. Instandhouding
7.1 Reparaties mogen slechts door vakkundige personen in geautoriseerde werkplaatsen worden
uitgevoerd.
7.2 Alleen bij gebruik van originele reserveonderdelen is een foutloze functie en de veiligheid
gewaarborgd.
7.3 Bij eigenmachtige reparaties of wijzigingen door de gebruiker of door derden zonder toestemming
van de producent vervalt de aansprakelijkheid voor de daaruit voortvloeiende gevolgen.