ADURO H1 User manual

Last edited: 03.07.2023
Aduro H1, H2, H3 LUX, H4 LUX & H5
EN13240 - EN14785 - NS3058 - Ecodesign 2022
aduro.dk / adurofire.com
Betjeningsvejledning
Bedienungsanleitung
User Manual
DA/NO (2-25)
Eldningsinstruktion
DE (26-51)
EN (52-76)
SE (77-100)

2
Tillykke med din nye Aduro hybridovn!
For at få mest mulig glæde og nytte af din nye hybridovn er det vigtigt, at du læser betjeningsvejledningen
grundigt igennem, inden ovnen installeres og tages i brug. Fejl eller forkerte indstillinger kan forårsage farlige
forhold og/eller dårlig drift.
Har du brug for yderligere informationer, kan du læse meget mere på www.aduro.dk / www.aduro.no.
Produktionsnummer
På hybridovnen er der angivet et produktionsnummer på typeskiltet nederst bag på ovnen.
Produktionsnummeret er desuden stemplet på forsiden af quickguiden, der medfølger ovnen. Af hensyn til
garantien og ved øvrige henvendelser er det vigtigt, at du kan oplyse dette nummer.
SÅDAN FÅR DU SUCCES MED DIN NYE BRÆNDEOVN
I Aduros kundeserviceunivers kan du finde tips og tricks til at få succes
med din nye Aduro hybridovn. Her finder du nyttige informationer om
vedligeholdelse, svar på tekniske spørgsmål og en række gode
fyringsråd.
1. Generelt
1.1 Godkendelser
Alle Aduro hybridovne opfylder det europæiske direktiv Ecodesign 2022, de europæiske standarder
EN13240, EN14785 samt Norsk standard NS3058 og er dermed godkendt til montering og brug i Europa.
Produktionen er samtidig underlagt ekstern kvalitetskontrol. DoC (Declaration of Conformity) kan
downloades på www.aduro.dk/download / www.aduro.no/download.
Alle Aduro hybridovne overholder desuden følgende direktiver: EMC DIRECTIVE 2014 30 EU, LVD
DIRECTIVE 2014 35 EU, 2006 42 Maskindirektiv. Wi-Fi-modulet er godkendt i henhold til CMIIT ID:
2016DP3252.
DA/NO

3
1.2 Advarsler og sikkerhedsforanstaltninger
•Låget til pillebeholderen skal altid være lukket, mens hybridovnen er i drift både med piller og
brænde.
•Når ovnen bruges med brænde i perioder uden strøm (evt. ved strømsvigt), skal den løbende
overvåges, da sikkerhedssensorer ikke er aktive.
•Hybridovnen skal stå tørt og må ikke udsættes for fugt.
•Afbryd strømmen til ovnen og vent til den er kold, inden vedligeholdelsesarbejde udføres (undtagen
den hurtige rengøring af brændehulen).
•Forkert brug eller manglende vedligeholdelse af hybridovnen kan forårsage farlige situationer.
•Anbring ikke brændbare materialer på ovnen for at tørre. Vær opmærksom på afstand til brændbart
materiale jf. afsnit 2.1.
•De obligatoriske servicebesøg er afgørende for hybridovnens funktion og sikkerhed.
Servicebesøgene skal udføres af en autoriseret Aduro servicetekniker - ellers frafalder garantien.
•Brug ikke hybridovnen, hvis glasset er brudt.
•Sluk for hybridovnen, hvis der opstår fejl.
•Hvis du får alarmen ”skakt for varm” eller ”ekstern snegl udgang defekt”, må du ikke bruge ovnen -
heller ikke med brænde - før fejlen er udbedret, da dette kan ødelægge ovnen. Bruges ovnen
alligevel, kan det føre til en meget bekostelig reparation af ovnen.
•Lågerne på hybridovnen skal forblive lukkede, når ovnen ikke er i brug.
•Brug kun godkendte træpiller i pillebeholderen, som opfylder de europæiske normer, i størrelsen Ø6
mm med en max længde på 30 mm. Se afsnit 4.4.2. Det er forbudt at anvende flydende
brændstoffer og bioethanol væsker til optænding af træ eller piller.
•Hybridovnen skal være forbundet til jord via elledningen.
•I tilfælde af skorstensbrand skal du slukke for ovnen, afbryde strømmen, lukke for lufttilførslen og
ikke åbne døren. Kontakt herefter myndighederne for at få hjælp.
•Denne ovn kan bruges af børn fra 15 år og op. Børn må ikke lege med ovnen. Børn uden tilsyn må
ikke udføre rengøring og vedligeholdelse.
•Personer med nedsat fysisk, sensorisk eller mental kapacitet kan bruge ovnen, hvis de har fået
vejledning eller instruktion om brug af ovnen på en sikker måde og forstår de involverede farer.
•Overfladerne på hybridovnen kan blive meget varme (dør, håndtag, glas, røgrør osv.). Undgå direkte
kontakt med disse dele uden passende beskyttelsestøj eller egnede redskaber, såsom handsker
med termisk beskyttelse.
•Akkumulerede og ubrændte piller i brændehulen efter "optænding mislykkedes" eller andre alarmer
skal fjernes før ny optænding. Kontroller, at brændehulen er ren og placeret korrekt, før du tænder
op igen.
•Vi anbefaler, at der opsættes en brandalarm i rummet, hvor ovnen installeres.
•Hvis røgtemperaturen overstiger 350 grader, kan det skade gearmotoren.
•Det anbefales at lade ovnen brænde tom for piller samt rengøre den inden en stillestående periode
på mere end 2 uger - især hvis fugtigheden i huset er høj.
Aduro A/S afviser ethvert ansvar for skader, direkte eller indirekte, på personer, dyr eller genstande - som
følge af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne betjeningsvejledning, især advarsler
vedrørende installation, brug og vedligeholdelse af ovnen.

4
Ansvaret for ukorrekt brug af hybridovnen bæres fuldstændigt af brugeren og fratager producenten ethvert
civilretligt og strafferetligt ansvar. Ændring af hybridovnen eller uautoriseret udskiftning af reservedele kan
være farlig for din sikkerhed og fratager Aduro A/S ethvert civilretligt og strafferetligt ansvar.
1.3 Tekniske data
Mål i cm
Aduro H1
Aduro H2
Aduro H3 Lux
Aduro H4 Lux
Aduro H5
Røgafgang
Ø15 top/bag
Ydre mål (HxBxD)*
120 x 50 x
50,8
120 x 50 x
50,8
120 x 50 x
50,8
120 x 50 x
50,8
116,7 x 50,3 x
50,6
Højde røgstuds over gulv,
topafgang*
117,8
117,8
117,8
117,8
114,7
Afstand fra gulv til center
bagudgang*
108,2
108,2
108,2
108,2
104,1
Afstand fra center røgstuds
til hybridovnens bagkant*
25
25
25
25
25,3
Friskluftstilslutning
Ø7,8 udvendig
Ø7,8 udvendig
Ø7,8 udvendig
Ø7,8 udvendig
-
Vægt
135 kg
135 kg
135 kg
135 kg
132 kg
Brændsel
Træ og træpiller Ø6 mm, max længde 30 mm. træpiller i ENplus A1-kvalitet.
Kapacitet pillebeholder
Ca. 13 kg
Brændelængde max.
39
39
39
39
37
Maksimal afbrændings-
mængde per time:
- Træ
- Snegleydelse: træpiller
pr. time
Ca. 3,1 kg
Ca. 1,5 kg
Elektrisk tilslutning
230V / 50Hz
Strømforbrug i drift
18-33 Watt
Nominel effekt
7,0 kW træ / 6,8 kW piller
Opvarmer
20-140 m² / 2-9 kW. Brændeovn 3-9 kW / Pilleovn 2-7 kW
Virkningsgrad ved nominel
effekt
>81 %
brændeovn /
>87 % pilleovn
>81 %
brændeovn /
>87 % pilleovn
>81 %
brændeovn /
>87 % pilleovn
>81 %
brændeovn /
>87 % pilleovn
>83 %
brændeovn /
>87 % pilleovn
Energieffektivitetsindeks
122,3
122,3
122,3
122,3
128,1
Energieffektivitetsklasse
A+
Materiale
Pladejern
Konvektionsovn
✓
Rudeskyl
✓
Askeskuffe
✓
Primær, sekundær og
tertiær lufttilførsel
✓
Keramisk el-tænder
✓
Skorstenstræk
I henhold til EN13240 og EN14785: 10-14 Pa ved kold ovn.
Varmeeffekt i bygninger
med:
- Optimal isolering
- Gennemsnitlig isolering
- Dårlig isolering
150 m2
100 m2
60 m2
*Se måltegninger på aduro.dk / aduro.no
1.4 Hybridovnens egenskaber

5
1: Askeskuffe
2: Spjæld til pillefyring
3: Spjæld til brændefyring
4: Adgang til styringsprint (inkl. wi-fi-board)
5: Brændehule i støbejern
6: Dørkontakt
7: Aduro-tronic
8: Låge til pillebeholder
9: Betjeningspanel
10: Røgafgang top
11: Røgafgang bag
12: Wi-fi-antenne
13: Udvendigt luftindtag
14: Strømstik
15: Service-låge til eltænder

6
1.5 Hjemtransport
Ved hjemtransport af ovnen skal den stå lodret op. Emballagen skal bortskaffes i henhold til nationale
bestemmelser vedr. bortskaffelse af affald.
2. Installation af ovnen
Du må gerne selv installere din hybridovn –vi anbefaler dog at tage din skorstensfejer med på råd. Det er
vigtigt at være opmærksom på, at alle lokale forordninger og regler, inklusive dem, der henviser til nationale
og europæiske standarder, skal overholdes ved installation af ovnen. Du kan også søge råd om installation
hos din forhandler. Husk, at det er dig, der har ansvaret for, at gældende regler overholdes.
Vi anbefaler ikke, at hybridovnen tilsluttes en koncentrisk skorsten.
SPESIELT FOR NORGE: Installasjon av nye ildsteder meldes til lokale bygningsmyndigheter. Huseier står
selv ansvarlig for at alle krav til sikkerhet er ivaretatt på en forskriftsmessig måte og er forpliktet til å få
installasjonen inspisert og sikkerheten bekreftet av en kvalifisert kontrollør. Lokalt feiervesen må informeres
dersom installasjonen medfører endret feiebehov.
KUN GÆLDENDE FOR INSTALLATION I STORBRITANNIEN: For at overholde de britiske byggeregler skal
en godkendt CO-måler installeres i samme rum som ovnen.
2.1 Ovnens placering og afstandskrav
Hvis ovnen placeres op ad brændbart materiale, stilles der krav til afstand. Se nedenstående skema og
illustration:
Afstand til brændbart
materiale (cm)
Aduro H1
Aduro H2
Aduro H3 Lux
Aduro H4 Lux
Aduro H5
Ved siden af ovn (A)
70
10 / 40
70
10 / 40
27,5 / 37,5
Bag ovn (B)
7,5
7,5
7,5
7,5
7 cm bag ovn
(5 cm fra
luftindtag)
Møbleringsafstand foran
ovn (C)
100
100
100
100
100
Hjørneopstilling (D)
-
10
-
10
-
Hybridovnen må først tages i brug, når den er godkendt af den lokale
skorstensfejer.

8
For at sikre adgang til inspektionsåbninger og luft til forbrændingen skal der altid være minimum 7,5 cm
afstand til væggen bagud og 60 cm til siden. Af hensyn til rengøringen og for at sikre let adgang ved service
anbefaler vi dog at holde minimum 10 cm afstand til væggen. Man må dog være forberedt på at afmontere
røgrør og dreje ovnen ved det årlige serviceeftersyn og ved vedligeholdelse.
Ønsker du at placere din hybridovn på et brændbart underlag som fx. trægulv eller gulvtæppe, er det
nødvendigt med en ikke-brændbar gulvplade. Gulvpladens størrelse afhænger af ovnens størrelse og skal
minimum dække 30 cm foran ovnen og 15 cm til hver side målt fra indfyringsåbningen.
SPESIELT FOR NORGE: I Norge er det ikke et krav, at golvplattan skal dekke 15 cm till var sida. Vi
anbefaler imidlertid, at golvplattan minimum dekker 5-10 cm till sidan.
2.2 Rørtilslutning
Vær opmærksom på, at Bygningsreglementet skal overholdes ved tilslutning til skorsten, herunder at
røgrøret skal være CE-mærket, og at kravene til sikkerhedsafstande for røgrør skal overholdes. Fx skal
sikkerhedsafstanden for et uisoleret røgrør til brændbart materiale i Danmark typisk være 3x
røgrørsdiameteren (45 cm).
Til alle Aduro hybridovne anvendes et røgrør med en indvendig diameter på 150 mm. Aduro Hybridovne er
typetestet med et uisoleret røgrør på minimum 100 cm.
Aduro hybridovne er fra fabrikken monteret med røgafgang i toppen. Ønskes røgafgang bagud ”knækkes” de
runde dækplader af øverst bag på ovnen. Røgstudsen (fra topafgangen) ombyttes med den påskruede
dækplade fra bagudgangen. Dækpladen fra bagudgangen påmonteres topudgangen. Topafgangen afsluttes
med en pynteplade, som ligger i askeskuffen. Mellem røgrør og røgstuds anbefaler vi at lægge en tynd
pakning.
2.3 Tilslutning til muret skorsten
Hvis hybridovnen skal tilsluttes en muret skorsten, benyttes bagudgangen eller et buet røgrør via
topafgangen. Efter opmåling laves hul i skorstenen, hvor murbøsningen placeres og mures tæt med
pejsemørtel. Herefter placeres ovnen, og røgrøret sættes på plads. Læg en tynd pakning mellem røgrør og
murbøsning for at tætne samlingerne. Røgrøret skal gå ind i murbøsningen, men må ikke gå ind og blokere
for åbningen i skorstenen (se illustrationer nedenfor). Mellem røgrør og røgstuds anbefaler vi at lægge en
tynd pakning.
Hybridovnen skal installeres på et gulv med tilstrækkelig bæreevne. Hvis den
eksisterende konstruktion ikke opfylder denne forudsætning, skal der foretages
passende foranstaltninger (fx belastningsfordelende plade) for at opnå dette.

9
Læs eventuelt mere om de danske regler i ”Bygningsreglement for småhuse” udgivet af Byggestyrelsen.
Hybridovnen kan tilsluttes til en skorsten med flere påmonterede varmekilder.
2.4 Ekstern lufttilførsel
Alle brændeovne har brug for konstant tilførsel af luft for at sikre en ren og effektiv forbrænding. Dette er ofte
et problem i moderne energieffektive huse, som er meget tætte. Derfor er alle Aduro hybridovne udstyret
med ekstern lufttilførsel, hvor luften til forbrændingen kan tilføres via en kanal udefra og direkte ind i ovnen.
Den eksterne luftkanal tilsluttes studsen bag på ovnen. Den luftmængde, der bruges til forbrændingen, er ca.
25 m3/h. Luftriste skal placeres således, at de ikke kan blokeres.
Studsen på hybridovnen til ekstern lufttilførsel har en udvendig diameter på 78 mm, så der skal bruges et rør
med en diameter på 80 mm. Ved en rørføring på mere end 100 cm, eller hvis der er buk eller bøjninger på
røret, øges modstanden i røret betydeligt. Undertryk udenfor på læsiden af huset kan også påvirke
modstanden i røret betydeligt. I sådanne situationer skal røret være minimum 100 mm i diameter. Det kan
også kræve et stærkere skorstenstræk, som du kan opnå ved at montere en kraftigere blæser (Aduro Air
Booster) eller endnu bedre en Aduro DraftOptimizer.
Du kan simpelt teste modstanden i røret ved at åbne et vindue tæt på ovnen, afmontere den eksterne
lufttilførsel på ovnen og herefter tænde op. Ser du et andet forbrændingsbillede end tidligere, er der for stor
modstand i den eksterne lufttilførsel. Ved en rørføring på over en meter skal rørdiameteren øges til 100 mm,
og en tilsvarende større vægventil vælges. I varme rum skal kanalen kondensisoleres med 30 mm
mineraluld, der udvendigt forsynes med fugtspærre (byggeplast). I gennemføringen er det vigtigt at tætne
mellem røret og væggen med tætningsmasse. Brug eventuelt det komplette Aduro friskluftskit.
Brug af ovnen uden ekstern lufttilførsel
Tætte huse, kraftige emhætter og ventilationsanlæg kan skabe undertryk omkring brændeovnen, hvilket
giver røggener og dårlig forbrænding. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at åbne et vindue for at tilføre
luft til forbrændingen og udligne undertrykket. Alternativt kan du montere en luftrist i det rum, hvor
hybridovnen står.
2.5 Elektrisk tilslutning
Hybridovnen bliver leveret med ca. 1,5 meter ledning med et Euro-stik,som skal tilsluttes 230 volt / 50 Hz
stik. Strømforbruget ved drift er ca. 33 Watt. Ledningen skal placeres, så den ikke har kontakt med varme
overflader eller spidse genstande.

10
3. Betjening af hybridovnen
Du kan betjene hybridovnen på tre måder:
1. Via betjeningspanelet på ovnen.
2. Via appen Aduro Hybrid og ovnens Wi-Fi-modul ”Aduro” i umiddelbar nærhed af ovnen.
3. Via appen Aduro Hybrid, når ovnens Wi-Fi-modul er forbundet til husets router, og ovnen er på
clouden. Når ovnen er på Aduro Cloud, kan den betjenes på lang afstand.
3.1 Betjeningspanel på ovnen
Nederst på ovnen findes et betjeningspanel, du kan benytte til at betjene ovnen manuelt (se billede
nedenfor). Knapperne og LED har følgende funktioner:
ON/OFF-knap: Tryk på knappen for at tænde og slukke. Hold
knappen nede for at nulstille alarm.
Snegleknappen: Tryk på knappen for at skifte varmeniveau, når
ovnen er i drift. Hold knappen nede for manuelt at fremføre piller,
når ovnen ikke er i drift.
LED lyser ved ON: Ovnen er i drift
LED lyser ved OFF: Ovnen er i standby
LED lyser ved STOP: Lågen er åben / ovnen er i alarm
3.2 Aduro Hybrid app
Appen Aduro Hybrid er gratis og kan downloades i App Store eller Google Play. Appen gælder til iOS 12
eller nyere og Android versioner fra 5.0 eller nyere. Kig efter dette appikon i din app-butik:
Udviklingen indenfor telefoner og elektronik giver løbende nye muligheder og stiller løbende krav til
opdateringer og udvikling af appen. Når du køber en Aduro hybridovn, er opdateringer af app og styring
inkluderet i 5 år efter køb.
3.2.1 Opsætning af app
1. Tilslut ovn til strøm (jf. punkt 2.5).
2. Download appen Aduro Hybrid i enten Google Play (Android) eller App Store (Apple).
3. Følg instruktionerne i vejledningen på appen eller find den udvidede vejledning i vores
kundeserviceunivers.
4. Serienummer til styring (5-6 cifre) og kodeordet til appen (10 cifre) findes på mærkatet på indersiden
af nederste frontlåge til pillebeholderen. Det ser således ud:

11
5. Du er nu forbundet og kan betjene ovnen ved hjælp af app’en.
3.2.2 Appens funktioner
Appen har flere funktioner at vælge imellem: varmeniveau, ønsket rumtemperatur samt funktionen
”urstyring”. Urstyring gør det muligt at planlægge, hvordan ovnen skal køre i løbet af ugen. Sådan bruges
urstyringen i Aduro Hybrid appen.
På appens startside kan du se:
1. Driftstilstand
2. Varmeniveau
3. Røgtemperatur
4. Ekstern rumtemperatursensor (hvis tilkoblet)
5. CO-niveau*
6. App-version, firmware-version og ovnens serienummer
*CO-niveauet er en sikkerhedsmåling, der måler, om der kommer
røg bagud i systemet. Grøn bjælke er OK. Hvis niveauet når gult
niveau, sænker Hybridovnen varmeniveauet til 1. Nås rødt niveau,
slukker ovnen.
CO-sensoren sidder ved pilleskakten og skal sikre, at der ikke fyres
med utilstrækkeligt skorstenstræk. Nogle gange kan CO-sensoren
påvirkes af træpillerne. I nogle pilleposer er der et højt niveau af
CO, som kan påvirke sensoren op til 24 timer efter, at pillerne er
fyldt på. Hvis dette problem opstår, kan du åbne lågen til
pillebeholderen og tilføre frisk luft til rummet, indtil CO-niveauet er
faldet.
Fra appens startside kan du også tilgå og justere ovnens
indstillinger via tandhjulsikonet, skifte mellem ovnene via pilene,
hvis du er forbundet med flere Aduro Hybridovne, eller slette
forbindelsen til en ovn via skraldespandsikonet.
12345
0123456789

12
3.3 Wi-fi-tilslutning
Hybridovnen kan kun tilsluttes et 2.4 GHz-netværk (router). Det er vigtigt, at der er en stærk og stabil wi-fi-
dækning, der hvor Aduro hybridovnen er installeret. Er dækningen ikke god, kan det være vanskeligt at
forbinde ovnen til routeren og dermed udnytte cloudløsningen, og der kan forekomme ustabil forbindelse.
Vi anbefaler, at der er en wi-fi-signalstyrke med 3 ud af 3 ”buer” eller 4 ud af 4 . Din telefon/tablet
skal være tilsluttet dit lokale wi-fi. Oplever du vanskeligheder med at styre ovnen via mobilen, kan dette
skyldes, at mobilen har et styringsystem, som ikke lever op til vores krav (se punkt 3.2). Kan du styre ovnen
via mobilen, men ikke koble ovnen til wi-fi-routeren, skyldes det, at routeren er for gammel og har for svagt
signal. Vi anbefaler derfor, at du køber en ny router, som har et stærkt signal, og en wi-fi-forstærker, der er
placeret et sted imellem routeren og ovnen.
Kan hybridovnen ikke forbindes, mens andre elektroniske apparater i huset virker fint på din wi-fi, så skyldes
det, at hybriden kræver mere wi-fi-signalstyrke end andre elektroniske apparater.
Du kan finde en vejledning til opsætning af wi-fi i vores kundeserviceportal.
3.4 Registrer din hybridovn på Aduro Cloud
Vi anbefaler, at du registrerer din hybridovn på vores cloud www.adurocloud.com, lige så snart ovnen er
tilsluttet din wi-fi-router. Når du registrerer ovnen på Aduro Cloud, får du direkte adgang til din ovns data og
indstillinger. Du kan se information og statistik om forbrænding, temperatur, pilleforbrug og optændingstider.
Du kan også se og justere dine indstillinger og kontrollere potentielle alarmer.
Ved at registrere din ovn på Aduro Cloud, hjælper du også os og montøren, hvis du skulle opleve problemer
med ovnen eller i forbindelse med de obligatoriske servicebesøg. I vores kundeserviceunivers kan du finde
en vejledning til at logge på clouden.
4. Fyring i hybridovnen
Det kan ske, at røglederpladen i metal falder af under transport. Inden du tager ovnen i brug, bør du derfor
tjekke, at røglederpladen sidder rigtigt på krogene for at opnå optimal forbrænding og forhindre sod på
glasset.
Vigtige sikkerhedsoplysninger
•Hybridovnen bliver varm under brug, og der skal derfor udvises nødvendig forsigtighed.
•Opbevar aldrig letantændelige væsker som benzin i nærheden af hybridovnen.
•Anvend aldrig letantændelige væsker til at antænde brændet i hybridovnen.
•Anvend aldrig træ med søm og andre genstande, der kan ødelægge de snegle, der transporterer
træpillerne.
•Ved optænding og genindfyring, er det vigtigt at få hurtigt gang i bålet. Hvis ilden ikke får hurtigt
fat, og brændet kun ulmer, kan det give kraftig røgudvikling og i værste fald forårsage en
eksplosionsagtig antændelse af røggasserne, hvilket kan beskadige hybridovnen.
•Brændehulen må ikke tages ud under fyring –hverken med træ eller piller (bortset fra når man
udfører en hurtig rengøring under brændehulen og skraber aske og slagger væk).
•Lågen skal være lukket, mens hybridovnen er i brug. Kun de første minutter under optænding kan
lågen stå på klem.

13
•Pilledriften stopper, hvis lågen har været åben i 3 minutter.
•Lægges der brænde i en varm ovn, skal du altid åbne for primærluften og sikre dig, at brændet
antænder indenfor 2-3 minutter. Antænder brændet ikke, skal du lægge nogle
optændingsprodukter ind og antænde dem manuelt. Du skal sikre dig, at flammerne brænder
stabilt de første 10 minutter før du forlader ovnen.
•Tøm aldrig askeskuffen, når hybridovnen er varm. Der kan ligge gløder i askeskuffen i op til 24
timer efter, at ilden er gået ud. Vent derfor med at tømme askeskuffen til du er sikker på, at der
ingen gløder er i asken.
•I tilfælde af skorstensbrand: luk alle spjæld på hybridovnen og ring til brandvæsenet.
Du kan vælge at tænde din brændeovn kun med træpiller eller manuelt med træ –
eller en kombination, hvor du lægger træ i brændkammeret og bruger pillerne til
at antænde træet. Vi anbefaler den kombinerede drift, da brændefyring giver en
højere temperatur og dermed afbrænder pilleresterne.
Hvis du kun ønsker at anvende hybridovnen med træ, har hybridovnen et spjæld
(se illustration), hvor du manuelt kan lukke for luften til pilleforbrændingen. Når
dette spjæld er lukket, virker pilledriften ikke.
Dette spjæld er monteret, da du må lukke for luften til pilleforbrændingen for at få
den mest optimale forbrænding af træstykker.
Anvender du hybridovnen både med træ og træpiller, skal dette spjæld være
åbent (dvs. trukket frem).
4.1 Fyring med træ
Hybridovnen med træfyring er beregnet til intermitterende forbrænding. Dette betyder, at hver påfyring
brændes ned til gløder, før der genpåfyres. Respektér altid MAX-load linjen, som markerer grænsen for
mængden af træ.
Du kan regulere effekten/varmemængden med brændslet. Små stykker brænde giver kraftigere forbrænding
end store stykker brænde. Den ideelle varmeydelse opnås ved at påfyre ca. 1,5 kg træ pr. time.
Hvis du oplever problemer med at få gang i ilden, eller at ilden dør ud efter kort tid, kan det skyldes følgende:
•Brændet er ikke tilstrækkeligt tørt. Brænde bør have en fugtighed på under 18%.
•Der er undertryk i huset.
•Røgudtaget er muligvis stilstoppet af sod. Dette kan forekomme efter skorstensfejning. Kontroller da
røgudtaget.
•Den anvendte mængde brænde kan være for lille. Dette resulterer i, at glødelaget er blevet for lille
og for koldt og kan derfor ikke antænde nyt brænde.
Hvis du overfyrer hybridovnen og afbrænder mere end den anbefalede mængde
træ per time, er der risiko for, at lakken på ovnen misfarves og senere falder af.
Ovnen kan senere efterlakeres.

14
4.1.1 Luftspjæld til brændefyring
Hybridovnen er forsynet med et luftspjæld til regulering af primær- og sekundærluften. Primærluften bruges
i starten til at få bålet i gang, og sekundærluften holder bålet ved lige. Tertiærluften sikrer, at røggasserne
afbrændes og kan ikke justeres. Der skal altid tilføres sekundær- og tertiærluft, mens der fyres i hybridovnen.
Bruger du ovnens pilledrift, anbefaler vi, at dette luftspjæld altid er skubbet helt ind, da pillerne brænder mest
optimalt på denne måde.
Med luftspjældet kan du tilpasse hybridovnen til skorstenstrækket og den varmeeffekt, du ønsker. Jo
længere spjældet er trukket ud, jo mere luft tilføres, og jo kraftigere forbrænding opnås. Når spjældet
trækkes helt ud, tilføres der maksimal luftmængde. På nedenstående illustration kan du se, hvor meget luft,
der tilføres ved de forskellige spjældindstillinger. Brug lågekanten til at aflæse positionen for lufttilførslen:
4.1.1.1 Primærluft
Når du lægger nyt træ i ovnen, skal der åbnes for primærluften, indtil ilden har fået rigtig fat. For at udnytte
brændslet optimalt kan du vente med at lægge nyt træ på, indtil glødelaget er så lille, at det er nødvendigt at
åbne for primærluften i ca. 2 min. for at få ild i de nye brændestykker. Det er dog vigtigt at fyre på et
tidspunkt, så flammerne ikke går ud i løbet af den tid, det tager for Aduro-tronic at lukke.
For at reducere risikoen for at der kommer aske ud af ovnen, når lågen åbnes for indfyring af nyt træ, er det
en god ide at åbne primærluften ca. 1 minut før, at lågen åbnes. Dette resulterer i øget træk gennem ovnen.
4.1.1.2 Sekundærluft
Hybridovnen fungerer under normale omstændigheder med sekundærluften mellem 60 % og 100 % åbent
(dvs. spjældet skubbet ind til mellem position 2 og 3). Du må aldrig lukke så langt ned for luftspjældet, at
flammerne går ud. Der skal altid være synlige flammer for at opnå en ren og effektiv forbrænding. For lav
lufttilførsel kan føre til dårlig forbrænding, høje emissioner og en lav virkningsgrad.
Hvis du ønsker at betjene ovnen med laveste ydelse –dvs. omkring 3 kW –skal du lukke sekundærluften
næsten helt 45 minutter efter, at træet er fyret ind. På dette tidspunkt er der kun få flammer, og ovnen kan
brænde rent ved hjælp af tertiærluften bagerst i brændkammeret.
1: Primær, sekundær og tertiær lufttilførsel er helt
åben. Denne position kan fastholdes ved brug af
Aduro nøglen, som sættes i spænd i de to huller (se
pkt. 4.1.2.1).
2: Primær lufttilførsel er lukket, sekundær- og tertiær
lufttilførsel er helt åben.
3: Primær lufttilførsel er lukket, sekundær lufttilførsel
er halvvejs lukket, og tertiær lufttilførsel er helt åben.
4: Primær og sekundær lufttilførsel er lukket, og
tertiær lufttilførsel er helt åben.
5: Regulator er skubbet helt ind. Al lufttilførsel er
lukket (dette er positionen ved forbrænding af
træpiller).

15
4.1.2 Aduro-tronic
Aduro hybridovne er udstyret med den patenterede automatik Aduro-tronic som standard. Aduro-tronic er en
manuel betjent mekanisk opstartsanordning, der virker uden tilslutning af strøm, og som automatisk regulerer
forbrændingsluften og sikrer optimal forbrænding. Læs mere på www.aduro.dk.
4.1.2.1 Sådan betjenes Aduro-tronic
Ved optænding med brænde alene
Ved første optænding af hybridovnen skal der tilføres maksimal mængde
primærluft for at antænde bålet. Derfor skal primærspjældet holdes ”tvangsåbent”.
Dette gøres ved at trække primærspjældet helt ud og dernæst sætte den
medfølgende Aduro-nøgle i klemme (se illustration). Når ovnen er varm, og der er
skabt et glødelag i bunden af brændkammeret, kan Aduro-tronic sættes i
automatikposition, dvs., at Aduro-nøglen fjernes. Alternativt kan du lade lågen stå
på klem de første minutter af optændingsfasen (uden nøgle).
Ved indfyring
Du aktiverer automatikken ved at trække spjældet ud, hver gang der lægges brænde ind. Aduro-tronic
automatikken vil derefter lukke spjældet gradvist efter den forprogrammerede tid.
Regulering af Aduro-tronic automatikken
Automatikken er forudindstillet, så primærluften lukker i løbet af ca. 6 minutter. Denne indstilling er brugt
under test af hybridovnen på Teknologisk Institut med en standard skorsten, brænde i ”standard” størrelse
(længde ca. 30 cm, tykkelse ca. 10x10 cm) og med maksimal fugtighed på 18 %. I praksis kan disse forhold
dog ændre sig. Derfor har du mulighed for at indstille Aduro-tronic automatikken til lige netop dine forhold.
Ønsker du, at primærluften skal lukke lidt langsommere (fx hvis du har lidt mindre skorstenstræk, hvis dit
brænde er lidt større, eller hvis du ønsker lange intervaller imellem indfyringerne), kan du justere skruen på
frontsiden af styringsbeslaget med en lille unbraconøgle, så lukningen sker langsommere. Hvis skruen
drejes til højre, forlænges lukketiden, og drejes den mod venstre, afkortes lukketiden.
4.1.3 Første optænding
Den allerførste optænding bør foretages med ca. 1 kg træ for at hjælpe malingen med at hærde. Lågen skal
stå på klem ved den første fyring og må ikke lukkes, før ovnen er kold. Dette gøres for at forhindre, at
pakningen klistrer fast i malingen på selve ovnen.
De første gange hybridovnen anvendes, kan der forekomme røg og lugtgener fra hybridovnen, hvilket er
ganske normalt. Dette skyldes, at den varmefaste maling hærder. Sørg derfor for tilstrækkelig udluftning i
denne periode. Det er ligeledes vigtigt at fyre forsigtigt de første 2-3 gange, da stålet herved kan udvide sig
langsomt.
Desuden bør du være opmærksom på, at ovnen under opvarmning og nedkøling kan give „klikkelyde“, som
når du hælder kogende vand i en vask. Disse skyldes de store temperaturforskelle, materialet udsættes for.

16
4.1.3.1 Manuel optænding med træ
Optændingen er meget afgørende for en hurtig og effektiv start på forbrændingen.
1. Træk spjældet nederst under lågen helt ud, så primær-, sekundær- og tertiærlufttilførsel er helt åben.
2. Læg et kløvet stykke træ på tværs i brændkammeret og placer to optændingsprodukter op ad træet.
Tænd produkterne og læg hurtigt et nyt stykke kløvet træ tæt op af dem samt et par små stykker træ
på tværs ovenpå. Der skal kunne komme luft til optændingsprodukterne samtidig med, at
træstykkerne skal ligge tæt og ”varme” hinanden.
3. Når der er klare synlige flammer, og ilden har godt fat, lukkes for primærluften (se pkt. 4.1.1.1).
4.2 Fyring med træpiller
Anvender du hybridovnen med både træ og piller, skal spjældet til pillefyring være åbent (dvs. trukket frem).
Åbn den nederste låge, og du kan se det lille sorte spjæld til venstre under brændkammeret.
Hvis du kun ønsker at anvende hybridovnen med træpiller, bør du lukke spjældet til brændefyring for at opnå
optimal effekt af træpillerne (dvs. skubbe spjældet helt ind).
4.2.1 Påfyldning af træpiller
Placer den medfølgende tragt i åbningen til pillebeholderen og understøt den med lågen. Pillerne fordeles
med en ildrager i beholderen for at udnytte hele kapaciteten (ca. 13 kg piller).
Ved første optænding skal sneglene fyldes med træpiller:
Åbn lågen til brændkammeret og løft brændehulen ud (den sorte støbejernskegle med Aduro logo), så du
kan se ned til sneglen og træpillerne, der føres op af sneglen. Luk lågen igen. Hold SNEGLE-knappen inde,
og sneglene vil starte transport af træpillerne (kun ved tilstand OFF gul lampe). Efter ca. 12 minutter, hvor du
holder SNEGLE-knappen inde, er sneglerøret fyldt op med træpiller. Når træpillerne er ca. 2 cm under
sneglerørets øverste kant, giver du slip på SNEGLE-knappen. Indsæt herefter brændehulen, så den slutter
tæt til bunden.
4.2.2 Optænding med træpiller
Inden ovnens pilledrift tændes, bør du sikre dig, at der ligger nok piller under brændehulen. Dette kan du
tjekke ved at tage brændehulen til side. Ligger der piller op til ca. 2 cm under kanten til sneglerøret, er der
piller nok. Du kan nu sætte brændehulen tilbage på plads. Husk at tjekke, at den sidder korrekt og slutter
tæt. Herefter kan du tænde ovnen.
Betjeningsgreb bliver varme under brug. Anvend derfor den medfølgende
handske til betjening af ovnen.

17
Optænding via ovnens betjeningspanel
Tryk på ON/OFF-knappen, og vent til at ON-lampen lyser med en konstant grøn farve. Optændingen starter
nu automatisk. Under optænding vil brændkammeret blive fyldt med røg, indtil pillerne antænder helt. Der vil
komme flammer efter ca. 6 minutter, og der er normal drift efter 15-20 minutter.
Ved ca. 90° røgtemperatur skifter ovnen fra opvarmningstilstand til tilstanden ”Drift Normal” og forsætter med
den effekt, den sidst blev indstillet til. Du kan manuelt skifte mellem tre varmetrin uden brug af appen ved at
trykke på snegleknappen på betjeningspanelet.
•Trin 3 (100% drift): LED ved ON lyser konstant grønt.
•Trin 2 (50% drift): LED ved ON blinker hurtigt grønt.
•Trin 1 (10% drift): LED ved ON blinker langsomt grønt.
Når du vil slukke for pilledriften, trykker du på ON/OFF-knappen på ovnens betjeningspanel eller på
Start/Stop-knappen i appen.
Optænding via appen
Tryk på tandhjulsikonet på startsiden i appen.
Vælg hvilken funktion, du vil fyre med: Varmeniveau, temperaturstyring eller tidsstyring. Vælges
tidsstyring, tænder ovnen automatisk efter de tidspunkter, du har gemt i kalenderen.
Vælger du at fyre efter varmeniveau eller temperaturstyring, kan du starte ovnen med det samme.
Tryk på ”Start” for at aktivere optændingen.
Alarm ”optænding mislykkedes”
Oplever du, at ovnen ikke tænder i første eller andet forsøg, men derimod melder alarmen ”optænding
mislykkedes”, er det vigtigt, at du ikke forsøger at tænde ovnen igen. Vent, til der ikke længere er røg i
brændkammeret, tag brændehulen til side, og skrab de ophobede piller væk. Der bør kun være piller op til
ca. 2 cm under kanten til sneglerøret. Overskydende piller skal fjernes. Du kan nu sætte brændehulen
tilbage på plads. Husk at tjekke, at den sidder korrekt. Herefter kan du tænde ovnen igen.
Alarmen ”optænding mislykkedes” skyldes oftest et utilstrækkeligt træk i skorstenen. Du kan øge
skorstenstrækket ved at antænde noget papir eller små stykker træ i brændkammeret –dette kan nogle
gange fjerne luftlommer i skorstenen.
Hybridovnen kan brænde med piller i op til 24 timer på en fyldt pillebeholder ved varmeniveau 1, i op til 12
timer ved varmeniveau 2 og i op til 8 timer ved varmeniveau 3. Ovnen kan i princippet bruges døgnet rundt,
hvis der påfyldes piller i tide, og den nødvendige rengøring foretages.
Du må aldrig placere træpiller i brændkammeret. Træpiller må kun tilføres
ovnen via pillebeholderen.

18
4.3 Fyring med både træ og træpiller
Kold ovn
Læg tørt brænde ind i brændkammeret, ligesom hvis du vil starte ovnen manuelt (jf. punkt 4.1.3.1) –dog
uden optændingsprodukter. Herefter optændes med piller som pkt. 4.2.2. Det er en fordel at starte med at
holde spjældet til brændefyring lukket, indtil pillerne er helt antændt i brændehulen. Herefter kan du åbne
spjældet for at lette optænding af brændet. Når brændestykkerne er godt antændt, og røgtemperaturen er
ca. 280 grader C, stopper pilletilførslen automatisk.
Ovn i pilledrift
Når ovnen er i pilledrift, kan du altid lægge brændestykker på –du skal dog huske at lukke lågen inden for 3
minutter, ellers lukkes pilletilførslen automatisk ned. Åbn lågen forsigtigt, hvorefter pilletilførslen stopper, og
ALARM lyser rødt. Læg brænde i brændkammeret, og luk lågen igen. Ovnen fortsætter nu i pilledrift. Når
brændestykkerne er godt antændt, og røgtemperaturen er ca. 280 grader C, stopper pilletilførslen
automatisk. Herefter skifter ovnen til TRÆFYRING.
Bruger du funktionen ”Varmeniveau” på appen, og ønsker du, at ovnen skal starte automatisk igen med
træpiller, når brændet er gået ud, kan du give ovnen besked om dette ved at trykke på Start/Stop-knappen i
appen. Ovnen vil nu stå på standby og afvente en røgtemperatur på under 100 grader, inden den tænder op
igen. Bruger du derimod funktionen ”Rumtemperatur”, starter pilletilførslen automatisk igen, når
røgtemperaturen er under 100 grader.
4.4 Hvilket brændsel er egnet til fyring?
4.4.1 Træ
Vi anbefaler at bruge kløvet løvtræ, der har været opbevaret mindst 1 år udendørs under tag. Træ, der
opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og dermed afbrænde for hurtigt. Vi anbefaler, at du
fælder træet om vinteren, da meget af fugtigheden i træet her er trukket ned i rødderne. For at opnå optimal
afbrænding må træets fugtighed ikke overstige 18 %, hvilket svarer til ca. et års opbevaring udendørs under
tag. Træets fugtighed kan måles ved hjælp af en fugtmåler eller ved at smøre opvaskemiddel i den ene ende
af træet og puste i den anden ende. Hvis træet er tørt nok, vil der komme sæbebobler. Træet kløves i stykker
med en diameter på ca. 10 cm og en brændelængde på max 39 cm. Ved anvendelse af for fugtigt træ
reduceres ovnens virkningsgrad betydeligt, der dannes glanssod og partikelemissionen øges.
Det er forbudt at afbrænde lakeret træ, imprægneret træ, spånplader, papir og andet affald. Afbrænding af
disse materialer skader både miljøet, hybridovnen og dit helbred. Fossile brændsler må ikke anvendes.
4.4.2 Træpiller
Du bør udelukkende anvende Ø6 mm træpiller med en max længde på 30 mm som er certificeret efter
klasse 1 standarden ISO 17225-2 (DIN plus, EN plus 14961-2 A1, PEFC / 04-31-0220 eller ÖNORM
M7135). Vi anbefaler, at du anvender træpiller af god kvalitet, som er nemme at knække –og gerne lyse
frem for mørke piller, idet mørke piller kan have negativ indflydelse på ovnens støjniveau, virkningsgrad og
renseinterval. Fugtigheden må ikke overstige 10 % af vægten, og askeprocentsatsen skal være under 1 % af
vægten.
Det er vigtigt, at pillerne opbevares tørt, idet fugtige piller kan reducere varmeydelsen med op til 50 %.
Når fyringssæsonen er slut, skal pillebeholder og snegle tømmes helt for piller. Ellers kan der opstå skade på
ovnen, når den tages i brug igen.

19
5. Skorstenen
Ovnen er testet efter gældende normer, hvor en røgsuger sikrer et konstant røgtræk på 10-14 Pascal (Pa).
Med et naturligt træk (uden en røgsuger installeret) vil skorstenstrækket dog stige til 18-25 Pa under
optimale forhold. Der er mange faktorer, der påvirker skorstenstrækket, blandt andet temperaturen udenfor,
vindstyrke og omkringliggende bygninger. Skorstenen skal være så høj, at trækforholdene er i orden. Hvis
det anbefalede skorstenstræk ikke opnås, kan der opstå problemer med røg ud af lågen ved fyring.
Data til beregning af skorsten
Model
Aduro H1, H2,
H3 Lux & H4 Lux
Aduro H5
Brændsel
Træ
Piller
Træ
Piller
Røgtemperatur målt ved [20C]
273
210
329
170
Skorstenstræk ved prøvningseffekt [mbar]/[Pa]
0,13/13
0,11/11
0,12/12
0,12/12
Røggasmasseflow [g/s]
5,7
4,7
6,0
3,8
5.1 Dårligt træk i skorstenen
Hvis du oplever et dårligt træk i skorstenen efter montering af ovnen, kan dette skyldes, at der er noget i
skorstenen, som blokerer røggasserne. Kontroller derfor skorstenen, og at der ikke er et hus eller et træ i
nærheden, som kan påvirke vinden omkring skorstenen.
Hvis skorstenen er for lav, utæt eller mangelfuldt isoleret, kan der opstå problemer med skorstenstrækket
(lad skorstensfejeren vurdere det). Skorstenstrækket skal være tilstrækkeligt under optænding med en kold
ovn/skorsten for at sikre en tilfredsstillende forbrænding og forhindre røgudslip. Vi anbefaler derfor et
skorstenstræk på 5 Pa i optændingsfasen.
Når optændingen lykkes, og temperaturen stiger, er det vigtigt, at skorstenstrækket når et stabilt niveau
mellem 18-25 Pa (1 time efter optænding), når ovnen/skorstenen er varm. Det er vigtigt at opnå et træk
mellem 18-25 Pa i varm tilstand for at opnå en ren og optimal forbrænding og undgå problemer som
pilleophobning og røgudslip. Vi anbefaler, at du måler skorstenstrækket i kold tilstand samt i varm tilstand 1
time efter optænding.
I praksis svinger trækket i skorstenen dog rigtig meget –specielt i kold tilstand. Derfor er den bedste
indikation af skorstenstrækket at måle den i varm tilstand. Hvis skorstensfejeren vurderer, at trækket er
i orden, og du stadig har problemer med optændingen under drift med træ, kan du prøve at forlænge
optændingsfasen ved at bruge flere tynde optændingspinde samt 1-2 optændingsprodukter, så skorstenen
varmes godt igennem. Skorstenen trækker først optimalt, når den er varm. Når der er dannet glødelag,
fyldes 2-3 stykker tørt, kløvet brænde på.
Under pilledrift vil ovnen ikke kunne tænde, hvis der ikke er træk i skorstenen. Ovnen vil her give en alarm.
5.2 Skorsten og røg
Hvis du oplever, at der kommer røg ud af ovnen eller ud af den første del af røgrøret, kan dette skyldes
skiftende vejrforhold. På blæsende eller kolde vinterdage, eller hvis skorstenen ikke er blevet brugt i noget
tid, kan der dannes en kuldeprop i skorstenen, som vil forringe det naturlige træk i skorstenen.

20
Hvis skorstenen er kold, og der dannes en kuldeprop, kan dette give røgudslip under optændingsfasen. I
denne situation vil brændkammeret fyldes med mere røg end normalt, der vil sive ud af ovnen. Har du derfor
en kold skorsten, der ikke har været i brug længe, anbefaler vi, at du anvender et par pinde til at tænde
ovnen op med for at eliminere kuldeproppen, inden du tænder for pilletilførslen.
5.3 Skorstenens påvirkning på pilleforbrændingen
Trækket i skorstenen påvirker forbrændingen af træpillerne. Herunder ses 3 forskellige
forbrændingssituationer:
Optimal flamme
Flamme med mange ”stjerner” = for højt skorstenstræk
Lille flamme og overfyldt brændehule = for dårligt træk i skorstenen
Other manuals for H1
5
This manual suits for next models
4
Table of contents
Languages:
Other ADURO Wood Stove manuals
Popular Wood Stove manuals by other brands

Teba therm
Teba therm TKS-12 Installation and manual

Breckwell
Breckwell SW2.0 Owner’s Instruction and Operation Manual

SCAN
SCAN 3 Instructions for installation and use

SCAN
SCAN 60 Instructions for installation and use

Nibe
Nibe Contura C520 installation instructions

Morsø
Morsø S81-91 Instructions for installation and use