Morsø 5460 User manual

Morsø 5460
DK Opstillings- og betjeningsvejledning
UK Instructions for installation and use
www.morsoe.com

2
DK ENG
INDHOLD · CONTENT
DK 1.0 Opstilling af Deres morsø ovn .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..5
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn .. .. .. .. .. .. .. 14
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen . .. .. .. .. 18
4.0 Tekniske data .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 21
UK 1.0 Installing your Morsø stove .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 24
2.0 Firing/using the stove. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 33
3.0 Routine stove maintenance .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 37

3
DK ENG
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
E-Mail: [email protected] · Website: www.morsoe.com
Opstillings- og betjeningsvejledning
5460
EN 13240 · SINTEF 110-0324

4
DK ENG
Til lykke med Deres nye Morsø ovn!
Morsø, som er den største udbyder på det danske
marked, har siden 1853 fremstillet brændeovne
af den højeste kvalitet. Hvis De blot følger om-
stående instruktioner, er vi sikre på, at De også
vil få nytte og glæde af Deres nye ovn i mange år.
Ekstra tilbehør
Til Morsø ovnene tilbydes et omfattende skorstens-, gulvplade- og tilbehørsprogram, der kan
lette den daglige betjening og vedligeholdelse af Deres Morsø ovn.
Støbejern
Støbejern er et levende materiale. Der er derfor ikke to ovne, der er helt ens. Det skyldes dels
tolerancerne på støbejern, dels at ovnene er håndværksmæssigt udført.
Side nr
1.0 Opstilling af Deres morsø ovn 5
1.1 Udpakning af ovnen 5
1.2 Opstilling af ovnen 5
1.3 Skorstensfejer 5
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav 5
1.5 Skorstenen 11
1.6 Tilslutning til muret skorsten 12
1.7 Tilslutning til stålskorsten 12
1.8 Trækforhold 13
2.0 Fyringsteknik 14
2.1 Optænding og fyringsintervaller 15
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen 18
3.1 Udvendig vedligeholdelse 18
3.2 Indvendig vedligeholdelse 18
3.3 Rensning af ovn 19
4.0 Tekniske Data 21
Indhold
Prøvningsattest - skal følge ovnen
Den danske Brændeovnsbekendgørelse trådte ikraft den 1. januar 2008. I forbindelse med
indførelsen af Brændeovnsbekendgørelsen er det et krav, at der med brændeovnen følger en
prøvningsattest, der er udstedt af det akkrediterede prøvningsinstitut, der har udført miljøaf-
prøvningen på ovnen.
Prøvningsattesten er vedlagt i ovnen og skal opbevares af ejeren og følge ovnen i ovnens
levetid.
Efter installation af brændeovnen og godkendelse af en skorstensfejer skal skorstensfejeren
underskrive prøvningsattesten som dokumentation på, at ovnen opfylder miljøkravene i hen-
hold til Brændeovnsbekendgørelsen.

5
DK ENG
1.0 Opstilling af Deres Morsø Ovn
1.1 Udpakning af ovnen
Det anbefales at være to mand til dette arbejde, da ovnen er tung at håndtere ene.
MORSØ 5460 vejer ca. 125 kg.
Ovnen er egnet til intermitterende brug.
1.2 Opstilling af ovnen
Man skal være opmærksom på nationale og lokale bestemmelser vedrørende opstilling af
brændeovne. Samtidig skal man følge de lokale bestemmelser med hensyn til tilslutning til
skorsten samt opstilling af skorstene. Spørg evt. Deres skorstensfejer til råds. Det er dog Dem
selv, Deres tekniske rådgiver eller håndværker, der er ansvarlig for, at de nationale og lokale
bestemmelser overholdes.
1.3 Skorstensfejer
Det kan, som nævnt, være klogt at rådføre sig med den lokale skorstensfejer inden opstilling
af ovnen. Under alle omstændigheder skal skorstensfejeren underrettes, når brændeovnen er
opstillet. Skorstensfejeren foretager et check af installationen, og der aftales fejningsterminer.
Hvis skorstenen ikke har været i brug i nogen tid, bør den undersøges for revnedannelser, fug-
lereder m.v., inden den igen tages i brug.
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav.
Kravene til indsatsovnens placering og afstandskrav er afhængig af i hvilket miljø indsatsen
placres i
A. Som indbygning i murværk eller i eksisterende pejseåbning
B. Specialbygget pejsemiljø i brændbare omgivelser
A. Indbygning i murværk eller i eksisterende pejseåbning
Indsatsovnen er hovedsagligt beregnet til indbygning i murværk eller i eksisterende pejseåb-
ning.
De tilstødende materialer skal være ubrændbare.
Et lag tapet bliver normalt, når det er påsat murværk, betragtet som ikke-brændbart materiale.
Et ikke brændbart underlag skal dække gulvet mindst 300 mm. foran fyrdøren, og mindst
150 mm. til hver side foran fyråbningen.
Vær opmærksom på at gulvet skal kunne bære installationen.
Kun når ovnen placeres op ad brændbart materiale, stilles der krav til afstand.
Der følgende afstandskrav.
Møbleringsafstand 1100 mm.
*Afstand til 90° brændbar sidevæg 400 mm.
** Højde over brændbar gulv 350 mm.

6
DK ENG
Morsø 5460 tilsluttet til eksisterende muret
skorsten

7
DK ENG
Montering
Eksisterende røgspjæld i skorsten fjernes eller låses i åben stilling
Det er vigtigt, at der er nogle millimeter luft mellem pladekassen og det omgivende murværk, da
varmeudvidelsen af pladekassen ellers kan forårsage revnedannelse i murværket.
Som udgangspunkt kan man regne med en indfatningsåbning på 440 mm.x735 mm.x400mm.
(bredde x højde x dybde) i murværket.
Indsatsen skal rettes op ved hjælp af stilleskruerne, så indsatsen står vandret. Bemærk, at kas-
sen skal være plan med murværket
Det kan være en fordel at isolere omkring pladekassen med 25-50 mm Rockwool eller lignende
varmebestandigt isoleringsmateriale.
Forbindelsen mellem indsatsen og skorstenen udføres med et ø 120 mm røgrør, som fastgøres
i røgrørsstudsen med de medfølgende selvskærende skruer (forboring ø 3,00 mm) og tætnes
med den medfølgende tætningssnor.
Mellem røgrøret og den murede skorsten tætnes med ildfast mørtel. En varmeudvidelse af
røgrøret kan forårsage revnedannelse i den ildfaste mørtel. Det er derfor vigtigt at bruge en
murbøsning og tætningssnor.
Hvis der ikke i forvejen er en renselem som vist på skitserne, kan det være en fordel at montere
en. Herved gøres monteringen af røgrøret lettere; men i nogle tilfælde kan det være et krav fra
skorstensfejeren.
Til Morsø 5460 ovnen skal der tilsluttes
en 45° rørbøjning på den støbte røgtud
(1).
Med rørbøjningen kan man opnå både
vandret og lodret røgafgang, afhængig
af, hvorledes man vender rørbøjningen
under monteringen
Placering af røgledeplader
Røgledepladerne (2) og (3), der er udført
i vermiculite, er placeret ved modtagel-
sen.
Man skal sikre sig, at røgledepladerne er
korrekt monteret inden en optænding af
ovnen finder sted. ( se skitse )

8
DK ENG
B. Specialbygget pejsemiljø i brændbare omgivelser

9
DK ENG

10
DK ENG
Såfremt indsatsovnen opstilles i brændbart miljø skal der bygges et pejsemiljø som indsatsen
skal sættes ind i. Pejsemiljøet skal sikre beskyttelse af omgivelserne mod indsatsens varme-
påvirkning ved hjælp af afskærmning og ventilation. Der findes utallige individuelle måder at
bygge et pejsemiljø på.
Følgende er derfor en principiel vejledning.
Pejsemiljøet, som skal huse indsatsen skal som minimum opbygges af gasbetonsten med en
bredde på minimum 100 mm. Benyttes der andre ubrændbare materialer (mursten, rockwool
m.m.) skal man sikre sig at isoleringsgraden modsvares.
Man skal sikre sig, at åbningen, hvor indsatsen sættes i, har den rigtige størrelse. I siderne skal
der være 50 mm. imellem indsatsens pladekasse og pejsemiljøets væg. Imellem pladekassens
bagvæg og pejsemiljøets bagvæg skal der være minimum 50 mm. Åbningen skal som minimum
placeres 300 mm. over gulv, hvis det er udført i brændbart materiale
Pejsemiljøet skal have udluftningshuller.
Indløbshullet skal som minimum have et areal på 300 cm², og skal placeres i niveau under
indsatsen. Luften, der kommer igennem indløbshullet skal kunne passere op og forbi indsat-
sen. Udløbshullet skal som minimum have et areal på 450 cm², og skal placeres i niveau over
indsatsen. Udløbshullet skal placeres minimum 600 mm. fra loft.
Lige over udløbshullet skal en ubrændbar plade (25 mm. Rockwool el. tilsvarende) dække
henover pejsemiljøet
Et ikke brændbart underlag skal dække gulvet mindst 300 mm. foran fyrdøren, og mindst
150 mm.til hver side foran fyråbningen.
Vær opmærksom på at gulvet skal kunne bære installationen.
Overholdes ovenstående retningslinjer er det tilladt at placere brændbart materiale op ad pej-
semiljøets sider og bagvæg.
Afstand til 90° brændbar væg foran fyråbningen: 400 mm.
Møbleringsafstand: 1100 mm.
Montering
Indsatsen placeres i pejsemiljøets åbning og rettes op ved hjælp af stilleskruerne, så indsatsen
står vandret.
Forbindelsen mellem indsatsen og skorstenen udføres med et ø 120 mm røgrør, som fastgøres
til røgrørsstudsen med de medfølgende selvskærende skruer (forboring ø 3,00 mm) og tætnes
med den medfølgende tætningssnor.
Røgen i skorsten kan blive høj. Derfor skal man sørge for at afstande til brændbart materialer
bliver overholdt.

11
DK ENG
Møbleringsafstand
Den anbefalede møbleringsafstand er 1100 mm, men man bør dog vurdere, om møbler og andet
vil blive udtørret af at stå tæt på ovnen.
Afstand til brændbart materiale foran ovnen er 1100 mm.
En brændeovn bliver varm under fyring. Der skal derfor udvises en fornøden forsigtighed, specielt
i.f.m. børns kontakt med ovnen.
Håndtaget bliver varmt under fyring. Der er derfor leveret en handske med ovnen.
1.5 Skorstenen
Hvis lokale bestemmelser tillader det, kan ovnen tilsluttes en skorsten, hvortil der i forvejen er
tilsluttet et andet lukket ildsted ( f.eks. en anden brændeovn eller oliefyr ). Men bemærk at en
brændeovn ikke må tilsluttes samme skorsten som nye kondenserende oliefyr. Er De i tvivl bedes
De kontakte Deres skorstensfejer.
Man skal være opmærksom på eventuelle krav til placering af røgrør, hvis to eller flere ildsteder
tilsluttes samme skorsten.
Brændeovnen må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor et gasfyr er tilsluttet.
En moderne effektiv ovn stiller større krav til Deres skorsten. Lad derfor skorstensfejeren vurdere
skorstenen.
Skorstenens lysning skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Men generelt bør lysnings-
arealet mindst være 175 cm2 (150 mm diameter ) for brændeovne.
En for stor skorstenslysning bevirker, at der bruges for meget energi på at få opvarmet skorstenen
til et acceptabelt træk. Er der tale om en muret skorsten med større lysning, anbefales det at
isætte en isolerende skorstensforing med den rigtige diameter. Herved opnås et forøget træk
og tillige en bedre fyringsøkonomi.
Der stilles ingen krav til nogen bestemt skorstenshøjde, men den skal være så høj, at trækfor-
holdene er i orden og røgen ikke generer. Som hovedregel er trækforholdene tilfredsstillende,
når skorstenen er 4 meter over ovnen og er ført mindst 80 cm over tagrygningen. Placeres
skorstenen ved husets sider bør toppen af skorstenen aldrig være lavere end husets tagryg eller
tagets højeste punkt. Bemærk, at der ofte gælder nationale og lokale bestemmelser med hensyn
til placering af skorstene i forbindelse med stråtag. Se afsnittet trækforhold 1.9.
Skorsten og røgrør skal forsynes med renselemme. Størrelsen på renselemme i skorsten skal
mindst svare til skorstenens lysningsareal.
Skorstenen skal være tilgængelig for udvendigt eftersyn, og der skal være mulighed for adgang
til renselemme og til skorstenen, hvis den skal renses fra toppen (eks. stålskorstene).

12
DK ENG
1.6 Tilslutning til muret skorsten
I den murede skorsten fastmures en røgrørsbøsning, og røgrøret føres ind i denne. Røret må ikke
stikkes ind i selve skorstensåbningen, men kun gå til den indvendige side af skorstenslysningen.
Samlingerne ved ovn/rør og rør/murbøsning skal tætnes med den vedlagte glassnor. Normalt
behøver man ikke tætne mellem evt. rørsamlinger.
Evt. overgang fra lodret til vandret røgrør kan med fordel monteres med en blød bøjning for at
undgå tab af skorstenstræk.
Dimensioneringen af røgrør skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Morsø anbefaler
dog, at røgrør udføres i 2 mm stålplade, da det vil forlænge røgrørets levetid.
1.7 Tilslutning til stålskorsten
Er der tale om opstilling, hvor skorstenen føres direkte op gennem loftet, skal man følge de
nationale og lokale bestemmelser m.h.t. skorstenens afstand til brandbart loft. Skorstenen tætnes
ved røgtuden med vedlagte glassnor. Det er vigtigt at skorstenen er monteret med tagbæring, så
det ikke er ovnen der bærer skorstenen. (Se skorstensfabrikantens vejledning). En stor vægt på
ovnens topplade kan forårsage revnedannelse af denne. Morsøs garanti omfatter ikke toppladen,
hvis skorstenen er monteret uden tagbæring.
Skulle der opstå skorstensbrand i.f.m. fejlbetjening af ovnen eller længere tids anvendelse af
fugtigt brændsel, lukkes spjældet helt, og brandvæsnet kontaktes.
Vær opmærksom på!
Rensningsmuligheder. Tal med skorstensfejeren.
Undgå flere bøjninger end nødvendigt og begræns røgrørslængden, da trækfor-
holdene ellers nedsættes.
Frisklufttilførsel
En brændeovn kræver luft til forbrændingen. Dette bevirker, at brændeovnsfyring
er med til at give et sundt indeklima i et hus. Hvis huset er meget tæt, og især
hvis der er emhætte eller ventilationsanlæg i huset, kan det være nødvendigt at
anbringe en luftrist i det rum, hvor brændeovnen er opstillet. I modsat fald vil
skorstenstrækket blive for svagt, hvilket kan medføre at ovnen ikke vil brænde
ordentligt, og der kan komme røg ud af ovnen når fyrdøren åbnes.
Er det nødvendigt at anbringe luftriste, skal de placeres således, at de ikke kan
blokeres.

13
DK ENG
1.8 Trækforhold
Hvis der kommer røg ud af ovnen, når fyrdøren åbnes, skyldes det dårligt skortstenstræk.
Der kræves et skorstenstræk på mindst 12 pa. for at afgive tilfredsstillende forbrænding og
forhindre røgudslip. Der vil dog være risiko for røgudslip, hvis ovndøren åbnes under meget
kraftig fyring.
Røggastemperaturen ved nominel ydelse er 249°C henført til 20°C.
Er De i tvivl, kan De eventuelt lade Deres skorstensfejer måle trækket i skorstenen.
Trækforhold
Skorstenens træk skabes på grund af forskellen mellem den høje temperatur i
skorstenen og den koldere udetemperatur. Skorstenens længde og isolering, vind
og vejrforhold er også afgørende for, at man kan opnå det rette undertryk, så træk-
ket skabes.
Nedsat træk fremkommer når:
- temperaturforskellen er for lille. Eksempelvis ved for dårlig isoleret skorsten.
Hvis skorstenen er kold, kan det inden optænding hjælpe at antænde (afblusse)
en sammenkrøllet avis i skorstenens rensedør.
- Udetemperaturen er for høj. Eksempelvis om sommeren.
- Det er vindstille.
Skorstenen ikke har den rette højde, så den er i læ af tagflade og høje træer.
I disse tilfælde er der også størst risiko for røgnedslag.
- Der kommer falsk luft ind i skorstenen. Eksempelvis gennem manglende
fuger eller utætheder ved renselem eller røgrør.
- Der er utætte ubenyttede ildsteder tilsluttet skorstenen.
- Røgrør og skorsten er tilstoppet af sod p.g.a. manglende rensning.
- Huset er for tæt (se afsnittet: Frisklufttilførsel).
Godt træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen i skorstenen og udenfor er stor. Altså ved fyring, når
behovet er størst.
- Det er klart i vejret og der er en god vind.
- Skorstenen har den rette højde. Min. 4 meter over ovnen og fri af tagryg.

14
DK ENG
VIGTIGT!
Træ er et yderst gasholdigt materiale (ca. 75 %). Disse gasser frigives under op-
varmning og antændelse af træet. Det er derfor vigtigt at disse gasser antændes
hurtigt efter en påfyldning.
Ligger træet kun og ulmer, specielt efter en ny påfyldning, giver det en kraftig røg-
udvikling, som i værste fald kan forårsage en eksplosionsagtig antændelse af gas-
serne med skader på ovnen til følge.
For at kunne antænde disse frigivne gasser fra træet og opretholde klare og bli-
vende flammer i forbrændingsforløbet, er det derfor vigtigt altid at tilføre den nød-
vendige mængde ilt (luft)
Indstilling af lufttilførsel, optændingsmetode og fyringsintervaller er afhængig af
skorstenstræk, vind- og vejrforhold, varmebehov, brændsel m.m. Derfor kan der gå
tid, inden De kender ovnens korrekte funktion under de givne forhold.
Selv om der kan fyres med næsten alle former for træ i Deres Morsø ovn, bør man
ikke fyre med vådt eller ulagret træ. Træ bør under tag lagres mindst 1 år og helst 2
år med fri adgang for vind. Træ skal kløves hurtigst muligt efter fældningen, hvis det
skal tørre hurtigt.
Brug aldrig drivtømmer, da det som regel er meget saltholdigt, og ødelægger der-
med både ovnen og skorsten. Imprægneret og malet træ samt spånplader udsender
giftig røg og dampe og må derfor heller ikke anvendes som brænde.
Bemærk, der må ikke anvendes flydende brændsel i ovnen.
Brændestykker med en diameter større end 10 cm bør altid kløves.
Brændestykkerne må ikke være længere, end de kan ligge plant over glødelaget
med luft til begge ender.
Maximal brændelængde i ovnen er 30 cm.
Maximal brændemængde for ovnen er 2 kg i timen
De første optændinger skal være moderate, således at den varmebestandige maling
kan hærdes, inden der fyres kraftigere. Malingen kan i hærdningsfasen udvikle røg
og lugtgener under den første optænding, hvilket er ganske normalt. Sørg derfor for
udluftning i denne periode.
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn
Ovnens varmeafgivelse reguleres med reguleringsgrebet over lågen.
Ovnen har 2 typer forbrændingsluft.
Sekundær forbrændingsluft der tilføres ned langs glasset. Denne luft reguleres af grebet over
lågen.
Tertiær forbrændingsluft der tilføres forbrændingen lige over bålet. Denne lufttilførsel kan ikke
reguleres.
Ovnens nominelle varmeydelse er 6,2 kW.
Deres nye Morsø ovn er EN afprøvet og anbefalet til fyring med træ.

15
DK ENG
2.1 Optænding og fyringsintervaller
Under optænding er der behov for en stor luftmængde. Startes der op med en helt kold ovn,
kan man med fordel lade døren stå på klem de første minutter.
For at opbygge et isolerende askelag i bunden af ovnen, bør De ved første optænding afbrænde
ca. 2 kg tørt pindebrænde. Behold herefter altid ca. 1 cm aske i bunden af brændkammeret.
1. Glødelaget dannes hurtigt ved optænding med 2-4
optændingstabletter eller 7-10 sammenkrøllede
avissider under ca. 1-1,5 kg tørt pindebrænde.
2. Der åbnes helt for lufttilførslen, der betjenes med
reguleringsgrebet over lågen.
3. Efter antænding af papiret/sprittabletterne lukkes døren
på klem, så der er godt med træk ved en åbning på
ca. 5-10 cm.
4. Når man kan se (efter 5-10 min.), at skorstenen er så
varm, at der er træk igennem den, lukkes døren helt.
Hvis alle forudsætninger er opfyldt, vil der efter
yderligere ca. 15-20 min. være dannet et pænt
glødelag i brandkammeret.

16
DK ENG
5. Normal påfyring bør ske, mens der endnu er gløder
tilbage. Gløderne fordeles i bunden, dog flest foran
i ovnen.
6. Der lægges 2 stykker brænde à ca. 0,7 kg og
ca. 25-30 cm lange ind over gløderne i ét lag
med en afstand på ca. 1 cm mellem træstykkerne.
7. Når lufttilførselen er helt åbnet og døren lukkes,
vil den friske træ mængde være antændt på et
par minutter.
8. Herefter justeres forbrændingsluften ned til den
ønskede position, og den optimale forbrænding vil
fortsætte til grundglød.
Under den nominelle afprøvning lå påfyldnings-
intervallet på 60-70 minutter.
9. En ny portion træ kan påfyres på samme måde som
angivet i pkt. 5 & 6.

17
DK ENG
Sammenligning træfyring og olie:
Træart (vandindhold på 20%) Antal rummeter pr. 1000 l. olie
Eg 7,0
Bøg 7,0
Ask 7,2
Ær 7,5
Birk 8,0
Elm 8,9
Rødgran 10,4
Ædelgran 10,9
Evt. natoverfyring frarådes på det kraftigste. Det sviner milljøet og giver en ringe
udnyttelse af brændet, da træets gasser med den lave temperatur ikke antændes.
Istedet sætter det sig som sod (uforbrændte gasser) i skorstenen og i ovnen. Under
ekstreme forhold såsom dårligt skorstenstræk, stor mængde træ eller vådt træ
kan en eksplosionsagtig antændelse i værste fald forekomme.
Ved fyring om sommeren, når behovet for varme er minimal, bliver forbrændingen
dårlig. Ovnen varmer for meget og man skruer ned for forbrændingen. Men husk
altid at sørge for at der er blivende flammer, så længe træet ikke er omdannet
til trækul. Ønsker De at fyre svagere gøres dette ved at påfylde mindre mængde
træ.
Hvis man fyrer med vådt brænde, vil en stor del af brændets varmeenergi medgå
til at fortrænge vandet fra brændet, uden at afgive varme til ovnen. Denne ufuld-
stændige forbrænding medfører sodaflejring i ovn, rør og skorsten.
Normalt skal ovndøren altid åbnes roligt de første 2-3 centimeter, og man skal vente til tryk-
ket er udlignet inden døren åbnes helt. På denne måde undgås eventuelle røggener specielt i
forbindelse med dårlige trækforhold. Åbn aldrig ovndøren under voldsom fyring.
Når træet er brændt ud, er det omdannet til glødende trækul. Hvis der så forinden er dannet et
godt glødelag oven på et tilstrækkeligt lag aske, kan ovnen holde sig varm meget længe ikke
mindst i kraft af støbejernets gode egenskaber.

18
DK ENG
3.1. Udvendig vedligeholdelse
Ovnens overflade er malet med en varmebestandig senotherm maling. Den holder sig pænest,
hvis den blot støvsuges med et blødt mundstykke eller aftørres med en tør fnugfri klud.
Den malede overflade kan med tiden, ved for kraftig fyring, få et gråligt skær; men ovnen kan let
opfriskes med en Morsø spraymaling, der kan købes hos Deres lokale forhandler.
Kan købes i spray eller dåse.
3.2 Indvendig vedligeholdelse
Glas
Ved korrekt fyring med træ afsættes der ingen, eller kun lidt sod, på det keramiske glas. Er
der under optændingen sket soddannelse på glasset, vil soden brænde væk, når der fyres
normalt i ovnen. Bliver glasset sodet grundigt til ved fejlbetjening, kan det let fjernes med
Morsø Glasrens. Glasset skal være koldt, når denne rengøring finder sted. Man skal undgå at
fylde ovnen med så lange stykker brænde, at det presser på glasset, når lågen lukkes.
Brug kun Morsø Glasrens.
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen
Årsager til sodet glas:
- For vådt brænde.
- For store stykker brænde/ukløvet træ.
- For lav forbrændingstemperatur.
Udskiftning af glas
Keramisk glas kan ikke genanvendes, fordi det har en højere smeltetemperatur. Blandes ke-
ramisk glas med almindelig glas, ødelægges råvaren og genvindingsprocessen af glas kan
stoppe. Sørg for at det ildfaste glas ikke havner som almindelig genbrug. Det er til stor hjælp
for miljøet.
OBS: Skal afleveres som keramisk glas på en genbrugsstation.
Indvendige støbejernsdele/og andre sliddele
Vermiculite sten og andre dele, som er i direkte berøring med ild og glødende brændsel, er
sliddele. De vil derfor være særlig udsat for gennembrænding. Ved korrekt brug vil disse dele
holde i mange år; men ved for kraftig fyring vil en gennembrænding selvfølgelig fremskyndes.
De nævnte dele kan let udskiftes.
Hvis røgledepladen beskadiges og ikke skiftes i tide, vil toppladen herefter være udsat for så
høj temperatur, at den kan tage skade.
Bemærk, at en uautoriseret ændring af konstruktionen ikke må foretages, og at de dele, der
udskiftes skal være originale Morsø dele.
Årsager til for hurtig slitage af indvendige dele
- For kraftig fyring: Brug af for meget tørt træ (møbelaffaldstræ).
- For meget sod ovenpå røgledepladen (se. afsnit Rensning).
Pakninger
Med tiden vil pakningerne i lågen blive slidte og skal, for at undgå løbsk forbrænding, udskiftes
efter behov. Brug det originale Morsø pakningssæt, der leveres med en nøje vejledning.
Bemærk: Normale sliddele er ikke omfattet af Morsøs udvidede garantiordning.
Vedligeholdelsessortiment (Reservedele, Glasrens, Maling, Pakningssæt m.m.) findes hos Deres
Morsø forhandler.

19
DK ENG
3.3 Rensning af ovn
Specielt over røgledepladen vil der, som følge af trækket i skorstenen og efter en fejning,
komme et aske- og sodlag. Asken vil have en isolerende virkning, hvilket kan fremskynde
gennembrænding af røgledepladen, da den ikke kan komme af med varmen. Under normal
rensning kan røgledepladen tages ud af ovnen. I dag skal skorstensfejeren, udover fejning af
skorsten og rensning af røgrør, sørge for tømning af sod i ovnen.
Antallet af årlige fejninger/rensning af ovn vurderes af skorstensfejeren efter samråd med Dem.
1. Nederste røgledeplade løftes en smule og holdes
i den position. Derved løsnes sidestene.
2. Første sidesten vippes og tages ud.
3. Anden sidesten vippes og tages ud.
4. Efter at sidestenene er fjernet sænkes nederste
røgledeplade og løftes ud.

20
DK ENG
Vedligeholdelsesdele til 5460
Beskrivelse Produktnr.
Mellembund 34541200
Røgledeplade øverst 79540500
Røgledeplade nederst 79540400
Tertiær boks 71540200
Glas 79540100
Sidesten 79540300
Bagsten 79540200
5. Øverste røgledeplade løftes ud af sin holder
og vippes ud.
6. Man skal sikre sig, at røgledeplader og sten igen
er korrekt monteret inden optænding efter en
rensning.
Aske
Som tidligere beskrevet bør der være ca. 1 cm isolerende askelag i bunden af brandkammeret, for
at opnå en høj forbrændingstemperatur. Når askelaget er for tykt, fjernes den overskydende del.
Asken må i de fleste tilfælde bortskaffes med dagrenovationen. Da der kan ligge gløder gemt i
askeskuffen i flere døgn, kan det være nødvendigt at opbevare asken i en beholder af ubrændbart
materiale, inden asken hældes i affaldssækken.
Aske fra en brændeovn kan ikke gavne haven som gødning. Hvis der har været afbrændt
farvelagte brochurer, malet eller imprægneret træ og lignende i ovnen, må asken ikke hældes
ud på jord, da den kan indeholde tungmetaller.