Morsø 8100 User manual

Morsø 8100
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
DK Opstillings- og betjeningsvejledning
UK Instructions for installation and use

2
DK ENG
INDHOLD · CONTENT
DK 1.0 Opstilling af Deres morsø ovn .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..5
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn .. .. .. .. .. .. .. 10
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen . .. .. .. .. 14
UK 1.0 Installing your Morsø stove .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 21
2.0 Firing/using the stove. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 26
3.0 Routine stove maintenance .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 30

3
DK ENG
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
Opstillings- og betjeningsvejledning
8100
EN 13240 · SINTEF 110-0210

4
DK ENG
1.0 Opstilling af Deres morsø ovn Side nr
1.1 Udpakning af ovnen 5
1.2 Opstilling af ovnen 5
1.3 Skorstensfejer 5
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav 5
1.5 Skorstenen 6
1.6 Rørstilslutning 7
1.7 Tilslutning til muret skorsten 8
1.8 Tilslutning til stålskorsten 8
1.9 Trækforhold 9
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn 10
2.1 Optænding og fyringsintervaller 11
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen 14
3.1 Udvendig vedligeholdelse 14
3.2 Indvendig vedligeholdelse 14
3.3 Rensning af ovnen 15
Ekstra ti lbehør
Til Morsø ovnene tilbydes et omfattende skorstens-, gulvplade- og tilbehørsprogram, der kan
lette den daglige betjening og vedligeholdelse af Deres Morsø ovn.
Indhold
Til lykke med Deres nye Morsø ovn!
Morsø, som er den største udbyder på det danske
marked, har siden 1853 fremstillet brændeovne
af den højeste kvalitet. Hvis De blot følger om-
stående instruktioner, er vi sikre på, at De også
vil få nytte og glæde af Deres nye ovn i mange år.

5
DK ENG
1.1 Udpakning af ovnen
Morsø 8100 ovnene vejer mellem 150 og 260 kg. For at undgå skamferinger i forbindelse med
udpakning og montering af ovnen anbefales det at være 2 personer til dette arbejde.
Toppladen, der ligger løs, fjernes inden brændkammeret løftes af træpallen. Ovnen sættes
omhyggeligt på plads centralt på bundpladen.
1.2 Opstilling af ovnen
Man skal være opmærksom på nationale og lokale bestemmelser vedrørende opstilling af
brændeovne. Samtidig skal man følge de lokale bestemmelser med hensyn til tilslutning til
skorsten samt opstilling af skorstene. Spørg evt. Deres skorstensfejer til råds. Det er dog Dem
selv, Deres tekniske rådgiver eller håndværker, der er ansvarlig for, at de nationale og lokale
bestemmelser overholdes.
1.3 Skorstensfejer
Det kan, som nævnt, være klogt at rådføre sig med den lokale skorstensfejer inden opstilling
af ovnen. Under alle omstændigheder skal skorstensfejeren underrettes, når brændeovnen er
opstillet. Skorstensfejeren foretager et check af installationen, og der aftales fejningsterminer.
Hvis skorstenen ikke har været i brug i nogen tid, bør den undersøges for revnedannelser,
fuglereder m.v., inden den igen tages i brug.
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav
Kun når ovnen placeres op ad brandbart materiale, stilles der krav til afstand. Deres nye ovn
kan placeres som angivet på godkendelsesskiltet på ovnens bagside, når væggene er udført i
brændbart materiale.
1.0 Opstilling af Deres Morsø Ovn
Min. afstand til brandbart materiale:
Ovn type Bag ovnen (A) Ved Ovnens sider (B) Møbleringsafstand
Morsø 8100
uisoleret røgrør 150 mm 500 mm 1100 mm
Morsø 8100
med drejesokkel 150 mm 1100 mm 1100 mm
uisoleret røgrør

6
DK ENG Af hensyn til varmecirkulation, rengøring og evt. indvendig rensning af ovn, anbefales afstand
til murværk at være 10-15 cm. Et lag tapet bliver normalt, når det er påsat murværk, betragtet
som ikke-brændbart materiale.
På gulvet
Sker opstillingen på brændbart gulv, skal de nationale og lokale bestemmelser overholdes
med hensyn til størrelsen på et ikke brændbart underlag, der skal dække gulvet under ovnen.
Man bør naturligvis sikre sig, at underlaget kan bære ovnens og evt. stålskorstenens vægt.
Møbleringsafstand
Den anbefalede møbleringsafstand er 1100 mm, men man bør dog vurdere, om møbler og
andet vil blive udtørret af at stå tæt på ovnen.
Afstand til brændbart materiale foran ovnen er 1100 mm. Denne afstand gælder også til siden
på ovne monteret med drejesokkel.
En brændeovn bliver varm under fyring. Der skal derfor udvises en fornøden forsigtighed,
specielt i.f.m. børns kontakt med ovnen.
1.5 Skorstenen
Hvis lokale bestemmelser tillader det, kan ovnen tilsluttes en skorsten, hvortil der i forvejen er
tilsluttet et andet lukket ildsted ( f.eks. oliefyr eller en anden brændeovn ). Man skal være op-
mærksom på eventuelle krav til placering af røgrør, hvis to eller flere ildsteder tilsluttes samme
skorsten.
Brændeovnen må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor et gasfyr er tilsluttet.
En moderne effektiv ovn stiller større krav til Deres skorsten. Lad derfor skorstensfejeren vur-
dere skorstenen.
Skorstenens lysning skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Men generelt bør lys-
ningsarealet mindst være 175 cm2 (150 mm diameter) for brændeovne.
En for stor skorstenslysning bevirker, at der bruges for meget energi på at få opvarmet skor-
stenen til et acceptabelt træk. Er der tale om en muret skorsten med større lysning, anbefales
det at isætte en isolerende skorstensforing med den rigtige diameter. Herved opnås et forøget
træk og tillige en bedre fyringsøkonomi.
Der stilles ingen krav til nogen bestemt skorstenshøjde, men den skal være så høj, at trækfor-
holdene er i orden og røgen ikke generer. Som hovedregel er trækforholdene tilfredsstillende,
når skorstenen er 4 meter over ovnen og er ført mindst 80 cm over tagrygningen. Placeres
skorstenen ved husets sider bør toppen af skorstenen aldrig være lavere end husets tagryg
eller tagets højeste punkt. Bemærk, at der ofte gælder nationale og lokale bestemmelser med
hensyn til placering af skorstene i forbindelse med stråtag. Se afsnittet trækforhold 1.9.
Skorsten og røgrør skal forsynes med renselemme. Størrelsen på renselemme i skorsten skal
mindst svare til skorstenens lysningsareal.
Skorstenen skal være tilgængelig for udvendigt eftersyn, og der skal være mulighed for ad-
gang til renselemme og til skorstenen, hvis den skal renses fra toppen (eks. stålskorstene).

7
DK ENG
1.6 Rørtilslutning
Den øverste støbte topplade løftes af ovnen.
Den runde støbte dækplade i toppladen skal forblive fastmonteret, hvis ovnen skal monteres
med røgrør bagud, og skrues af toppladen, hvis røgrøret ønskes monteret ovenud.Ovnen er
forberedt til montering af røgtud (1) ovenud, og et støbt dæksel er monteret i den støbte bag-
plade bag konvektionsbagpladerne. Ønskes ovnen monteret med røgafgang bagud, afmonte-
res den runde plade bag på ovnen og pladejernsbrikken på den indvendige konvektionsbag-
plade slåes ud med små kontante slag med en hammer ud for de små ” broer ”, der holder
brikken på plads.
Det støbte dæksel fjernes fra bagpladen, ved at dreje det mod uret, og monteres igen på
den indvendige topplade ved at trykke det ned og dreje det med uret. Dækslet kan fungere
som rensedæksel og lette adgangen til den årlige rensning af ovnen. Røgtuden centreres og
skrues fast på ovnens bagside med de vedlagte lus og skruer.
Placering af røgledeplader
Røgledepladerne (2) og (3), der er udført i vermiculite, er placeret ved modtagelsen.
Man skal sikre sig, at røgledepladerne er korrekt monteret inden en optænding af ovnen
finder sted. (se skitse)

8
DK ENG
1.8 Tilslutning til stålskorsten
Er der tale om opstilling, hvor skorstenen føres direkte op gennem loftet, skal man følge de
nationale og lokale bestemmelser m.h.t. skorstenens afstand til brandbart loft. Skorstenen
tætnes ved røgtuden med vedlagte glassnor. Det er vigtigt at skorstenen er monteret med
tagbæring, så det ikke er ovnen der bærer skorstenen. (Se skorstensfabrikantens vejledning).
En stor vægt på ovnens topplade kan forårsage revnedannelse af denne. Morsøs garanti om-
fatter ikke toppladen, hvis skorstenen er monteret uden tagbæring.
Skulle der opstå skorstensbrand i.f.m. fejlbetjening af ovnen eller længere tids anvendelse af
fugtigt brændsel, lukkes lufttilførslen helt, og brandvæsnet kontaktes.
Vær opmærksom på!
Rensningsmuligheder. Tal med skorstensfejeren.
Ved for lidt træk i skorstenen kan man med fordel montere røgrøret ovenud, da
man derved mindsker røgvandringen i selve brændkammeret.
Undgå flere bøjninger end nødvendigt og begræns røgrørslængden, da trækfor-
holdene ellers nedsættes.
Frisklufttilførsel
En brændeovn kræver luft til forbrændingen. Dette bevirker, at brændeovnsfy-
ring er med til at give et sundt indeklima i et hus. Hvis huset er meget tæt, og
især hvis der er emhætte eller ventilationsanlæg i huset, kan det være nødven-
digt at anbringe en luftrist i det rum, hvor brændeovnen er opstillet. I modsat
fald vil skorstenstrækket blive for svagt, hvilket kan medføre at ovnen ikke vil
brænde ordentligt, og der kan komme røg ud af ovnen når fyrdøren åbnes.
Er det nødvendigt at anbringe luftriste, skal de placeres således, at de ikke kan
blokeres.
1.7 Tilslutning til muret skorsten
I væggen fastmures en røgrørsbøsning, og røgrøret føres ind i denne. Røret må ikke stikkes
ind i selve skorstensåbningen, men kun gå til den indvendige side af skorstenslysningen.
Samlingerne ved ovn/rør og rør/murbøsning skal tætnes med den vedlagte glassnor. Normalt
behøver man ikke tætne mellem evt. rørsamlinger.
Evt. overgang fra lodret til vandret røgrør kan med fordel monteres med en blød bøjning for at
undgå tab af skorstenstræk.
Dimensioneringen af røgrør skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Morsø anbefaler
dog, at røgrør udføres i 2 mm stålplade, da det vil forlænge røgrørets levetid.

9
DK ENG
1.9 Trækforhold
Hvis der kommer røg ud af ovnen, når fyrdøren åbnes, skyldes det dårligt skorstenstræk. Der
kræves, for denne ovntype, et skorstenstræk på mindst 12 PA for at afgive tilfredsstillende
forbrænding og forhindre røgudslip. Der vil dog være risiko for røgudslip, hvis ovndøren åb-
nes under meget kraftig fyring, hvilket derfor frarådes.
Røggastemperaturen ved nominel ydelse er 256°C henført til 20°C.
Er De i tvivl, kan De eventuelt lade Deres skorstensfejer måle trækket i skorstenen.
Trækforhold
Skorstenens træk skabes på grund af forskellen mellem den høje temperatur
i skorstenen og den koldere udetemperatur. Skorstenens længde og isolering,
vind og vejrforhold er også afgørende for, at man kan opnå det rette undertryk,
så trækket skabes.
Nedsat træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen er for lille. Eksempelvis ved for dårlig isoleret skorsten.
Hvis skorstenen er kold, kan det inden optænding hjælpe at antænde (afblusse)
en sammenkrøllet avis i skorstenens rensedør.
- Udetemperaturen er for høj. Eksempelvis om sommeren.
- Det er vindstille.
- Skorstenen ikke har den rette højde, så den er i læ af tagflade og høje træer.
I disse tilfælde er der også størst risiko for røgnedslag.
- Der kommer falsk luft ind i skorstenen. Eksempelvis gennem manglende
fuger eller utætheder ved renselem eller røgrør.
- Der er utætte ubenyttede ildsteder tilsluttet skorstenen.
- Røgrør og skorsten er tilstoppet af sod p.g.a. manglende rensning.
- Huset er for tæt (se afsnittet: Frisklufttilførsel).
- For lidt lufttilførsel.
Godt træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen i skorstenen og udenfor er stor. Altså ved fyring, når
behovet er størst.
- Det er klart i vejret og der er en god vind.
- Skorstenen har den rette højde. Min. 4 meter over ovnen og fri af tagryg.

10
DK ENG
VIGTIGT!
Træ er et yderst gasholdigt materiale (ca. 75 %). Disse gasser frigives under op-
varmning og antændelse af træet. Det er derfor vigtigt at disse gasser antændes
hurtigt efter en påfyldning. Ligger træet kun og ulmer, specielt efter en ny påfyld-
ning, giver det en kraftig røgudvikling, som i værste fald kan forårsage en eksplosi-
onsagtig antændelse af gasserne med skader på ovnen til følge.
For at kunne antænde disse frigivne gasser fra træet og opretholde klare og bli-
vende flammer i forbrændingsforløbet, er det derfor vigtigt altid at tilføre den nød-
vendige mængde ilt (luftmængde). Indstilling af lufttilførsel, optændingsmetode og
fyringsintervaller er afhængig af skorstenstræk, vind- og vejrforhold, varmebehov,
brændsel m.m. Derfor kan der gå tid, inden De kender ovnens korrekte funktion
under de givne forhold.
Selv om der kan fyres med næsten alle former for træ i Deres Morsø ovn, skal man
ikke fyre med vådt eller ulagret træ. Træ bør under tag lagres mindst 1 år og helst
2 år med fri adgang for vind. Træ skal kløves hurtigst muligt efter fældningen, hvis
det skal tørre hurtigt. Træet kan anvendes, når fugtigheden er under 20%. Under EN
afprøvningen testes alle brændeovne med træ med et fugtindhold på (16 ± 4)%.
Brug aldrig drivtømmer, da det som regel er meget saltholdigt, og ødelægger der-
med både ovnen og skorsten. Imprægneret og malet træ samt spånplader udsen-
der giftig røg og dampe og må derfor heller ikke anvendes som brænde.
Bemærk, der må ikke anvendes flydende brændsel i ovnen.
Brændestykker med en diameter større end 10 cm bør altid kløves.
Brændestykkerne må ikke være længere, end de kan ligge plant over glødelaget
med luft til begge ender.
Maximal brændelængde i ovnen er 30 cm.
Maximal brændemængde er 2,5 kg./time (max 3 stykker træ pr. påfyldning).
De første optændinger skal være moderate, således at den varmebestandige ma-
ling kan hærdes, inden der fyres kraftigere. Malingen kan i hærdningsfasen udvikle
røg og lugtgener under den første optænding, hvilket er ganske normalt. Sørg der-
for for udluftning i denne periode.
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn
Deres ovn er konstrueret med lufttilførsel 2 steder.
En forvarmet forbrændingsluft tilføres forbrændingen med stor hastighed over glasset og be-
tjenes ved hjælp af grebet over døren. Forbrændingsluften tilføres, når grebet skydes til højre
og lukkes når grebet skydes til venstre.
En anden lufttilførsel er en konstant forvarmet lufttilførsel uden reguleringsmulighed, der tilfø-
res forbrændingen lige over bålet, og hjælper med at brænde de sidste gasser af, som træet
afgiver under opvarmningen.
Rysteristen betjenes med rystestangen, der er placeret bag døren.
Ovnens nominelle varmeydelse er 6 kW.
Deres nye Morsø ovn er EN afprøvet til fyring med træ og egnet til intermitterende brug.

11
DK ENG
1. Glødelaget dannes hurtigt ved optænding med 2-4 optæn-
dingstabletter eller 7-10 sammenkrøllede avissider under
ca. 1-2 kg tørt pindebrænde.
2. Der åbnes helt for lufttilførslen, der betjenes med grebet
over døren.
3. Efter antænding af papiret/sprittabletterne lukkes døren på
klem, så der er godt med træk ved en åbning på ca. 5-10
cm.
4. Når man kan se (efter 5-10 min.), at skorstenen er så varm,
at der er træk igennem den, lukkes døren helt. Hvis alle
forudsætninger er opfyldt, vil der efter yderligere ca. 15-
20 min. være dannet et tykt glødelag i brandkammeret og
der vil være en høj temperatur i brændkammeret, som er
nødvendig for at kunne fortsætte forbrændingsfasen.
2.1 Optænding og fyringsintervaller
Under optænding er der behov for en stor luftmængde. Når man starter op med en kold ovn,
skal døren stå på klem de første minutter og åbne forbrændingslufttilførsel på max.
Behold altid ca. 1 cm aske i bunden af brændkammeret. Dette virker isolerende og fremmer
en god forbrænding.

12
DK ENG 5. Er forudsætningen under pkt. 4 opfyldt, lægges der
max. 3 stykker brænde med en samlet vægt på 1,5-2,5 kg
og en længde på 25-30 cm ind over gløderne i ét lag med
en afstand på ca. 1 cm mellem træstykkerne.
6. Lufttilførslen åbnes på max. og døren lukkes. Den friske
træ mængde vil være antændt på 2-3 minutter.
Tænder det ikke, åbnes døren på klem for at tilføre den
mængde luft, der skal til for at antænde træet.
Døren lukkes igen når træet er antændt.
7. Herefter justeres forbrændingsluften ned til den ønskede
position, og den optimale forbrænding vil fortsætte. Man
skal sikre sig, at der altid er luft (ilt) nok til at opretholde
klare og blivende flammer under og efter nedjustering af
forbrændingsluften.
Under den officelle afprøvning lå påfyldningsintervallet på
70-80 minutter.
8. Når forbrændingen når ned til et tykt glødelag kan en ny
portion træ påfyres på samme måde
som angivet i pkt. 5 & 7.

13
DK ENG
Natfyring frarådes på det kraftigste. Det sviner miljøet og giver en ringe udnyttel-
se af brændet, da træets gasser med den lave temperatur ikke antændes. Iste-
det sætter det sig som sod (uforbrændte gasser) i skorstenen og i ovnen. Under
ekstreme forhold såsom dårligt skorstenstræk, stor mængde træ eller vådt træ
kan en eksplosionsagtig antændelse i værste fald forekomme.
Ved fyring om sommeren, når behovet for varme er minimal, bliver forbrændin-
gen dårlig. Ovnen varmer for meget og man skruer ned for forbrændingen. Men
husk altid at sørge for at der er blivende flammer, så længe træet ikke er om-
dannet til trækul. Ønsker De at fyre svagere gøres dette ved at påfylde mindre
mængde træ.
Hvis man fyrer med vådt brænde, vil en stor del af brændets varmeenergi medgå
til at fortrænge vandet fra brændet, uden at afgive varme til ovnen. Denne ufuld-
stændige forbrænding medfører sodaflejring i ovn, rør og skorsten.
Sammenligning træfyring og olie:
Træart (vandindhold på 20%) Antal rummeter pr. 1000 l. olie
Eg 7,0
Bøg 7,0
Ask 7,2
Ær 7,5
Birk 8,0
Elm 8,9
Rødgran 10,4
Ædelgran 10,9
Normalt skal ovndøren altid åbnes roligt de første 2-3 centimeter, og man skal vente til tryk-
ket er udlignet inden døren åbnes helt. På denne måde undgås eventuelle røggener specielt i
forbindelse med dårlige trækforhold.
Åbn aldrig ovndøren under voldsom fyring.
Når træet er brændt ud, er det omdannet til glødende trækul. Hvis der så forinden er dannet
et godt glødelag oven på et tilstrækkeligt lag aske, kan ovnen holde sig varm meget længe
ikke mindst i kraft af støbejernets gode egenskaber.

14
DK ENG 3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen
Årsager til sodet glas:
- For vådt brænde.
- For store stykker brænde/ukløvet træ.
- For lav forbrændingstemperatur.
- For lidt luft.
Årsager til for hurtig slitage af indvendige dele
- For kraftig fyring Brug af for meget tørt træ (møbelaffaldstræ).
- For meget sod ovenpå røgledepladerne (se. afsnit Rensning).
- For meget aske i skuffen (se afsnit Aske).
3.1. Udvendig vedligeholdelse
Ovnens støbte overflade er malet med en varmebestandig senotherm maling. Den holder sig
pænest, hvis den blot støvsuges med et blødt mundstykke eller aftørres med en tør fnugfri
klud.
Den malede overflade kan med tiden, ved for kraftig fyring, få et gråligt skær; men ovnen kan
let opfriskes med en Morsø spraymaling, der kan købes hos Deres lokale forhandler.
Morsø ovnene er malet med Morsø koks eller Morsø lys grå. Kan købes i spray eller dåse.
3.2 Indvendig vedligeholdelse
Glas
Ved korrekt fyring med træ afsættes der ingen, eller kun lidt sod, på det keramiske glas. Er der
under optændelsen sket soddannelse på glasset, vil soden brænde væk, når der fyres normalt
i ovnen. Bliver glasset sodet grundigt til ved fejlbetjening, kan det let fjernes med f.eks. Morsø
Glasrens. Glasset skal være koldt, når denne rengøring finder sted. Man skal undgå at fylde ov-
nen med så lange stykker brænde, at det presser på glasset, når lågen lukkes.
Indvendige støbejernsdele/og andre sliddele
Røgledeplader og andre dele, som er i direkte berøring med ild og glødende brændsel, er
sliddele. De vil derfor være særlig udsat for gennembrænding. Ved korrekt brug vil disse dele
holde i mange år. Ved for kraftig fyring vil gennembrændingen selvfølgelig fremskyndes. De
nævnte dele kan udskiftes. Hvis røgledepladerne beskadiges og ikke skiftes i tide, vil toppla-
den herefter være udsat for så høj temperatur, at den kan tage skade.
Bemærk, at konstruktionen ikke må ændres, og dele, der udskiftes skal være originale
MORSØ dele.

15
DK ENG
Pakninger
Med tiden vil pakningerne i lågerne blive slidte og bør, for at undgå løbsk forbrænding, ud-
skiftes efter behov. Brug Morsø pakningssæt
Bemærk: Normale sliddele er ikke omfattet af Morsøs udvidede garantiordning.
Vedligeholdelsessortiment (Reservedele, Glasrens, Maling, Pakningssæt m.m.) findes hos De-
res Morsø forhandler.
3.3 Rensning af ovn
Specielt på oversiden af den øverste røgledeplade vil der, som følge af trækket i skorstenen
og efter en fejning, komme et aske- og sodlag. Asken vil have en isolerende virkning, hvilket
kan fremskynde en gennembrænding af røgledepladerne.
Under normal rensning kan røgledeplader tages ud af ovnen. Når disse er fjernet, giver det
adgang til rensning af røgkammeret over røgledepladerne.
Røgledeplader rengøres inden genmonteringen, hvor man skal sikre sig, at disse bliver kor-
rekt monteret.
I dag skal skorstensfejeren, udover fejning af skorsten og rensning af røgrør, sørge for tøm-
ning af sod i ovnen. Antallet af fejninger/rensning af ovnen vurderes af skorstensfejeren efter
samråd med Dem.
Aske
Som tidligere beskrevet bør der være ca. 1 cm isolerende askelag i bunden af brandkam-
meret, for at opnå en høj forbrændingstemperatur. Når askelaget er for tykt, fejes asken ned i
askeskuffen.
Tøm skuffen før den er helt fyldt, så asken ikke isolerer omkring risten, da det kan fremskynde
en gennembrænding.
Asken må i de fleste tilfælde bortskaffes med dagrenovationen. Da der kan ligge gløder
gemt i askeskuffen i flere døgn, kan det være nødvendigt at opbevare asken i en beholder af
ubrændbart materiale, inden asken hældes i affaldssækken.
Aske fra en brændeovn kan ikke gavne haven som gødning. Hvis der har været afbrændt far-
velagte brochurer, malet eller imprægneret træ og lignende i ovnen, må asken ikke hældes ud
på jord, da den kan indeholde tungmetaller.

16
DK ENG 1. Nederste røgledeplade løftes en smule og holdes i den po-
sition. Derved løsnes sidestene.
2. Første sidesten vippes og tages ud.
3. Anden sidesten vippes og tages ud.
4. Efter at sidestenene er fjernet sænkes nederste røgledep-
lade og løftes ud.

17
DK ENG
Vedligeholdelsesdele til 8100 serien
Beskrivelse Produktnr.
Støbt rist 44182800
Røgledeplade øverst 79810600
Røgledeplade nederst 79810500
Tertiær boks 71810861
Glas 79810100
Sidesten højre 79810300
Sidesten venstre 79810400
Bagsten 79810200
5. Øverste røgledeplade løftes ud af sin holder og vippes
ud.
6. Man skal sikre sig, at røgledeplader og sten igen er korrekt
monteret inden optænding efter en rensning.

18
DK ENG

19
DK ENG
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
Instructions for installation and use
8100
EN 13240 · SINTEF 110-0210
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS

20
DK ENG
1.0 Installing your Morsø stove 21
1.1 Unpacking the stove 21
1.2 Installing the stove 21
1.3 Chimney sweep 21
1.4 Location of the stove/distance requirements 21
1.5 The chimney 22
1.6 Pipe connections 23
1.7 Connecting to a brick chimney 24
1.8 Connecting to a steel chimney 24
1.9 Draught 25
2.0 Firing/using the stove 26
2.1 Lighting instructions and fuelling intervals 27
3.0 Routine stove maintenance 30
3.1 External maintenance 30
3.2 Internal maintenance 30
3.3 Cleaning the stove 30
Additional accessories
We offer a comprehensive line of chimney, floor plate and accessory products that can facili-
tate the daily operation and maintenance of your Morsø stove.
CONTENTS
Enjoy your new Morsø stove!
Morsø, the biggest stove company in the Danish
market, has been making wood-burning stoves of
the highest quality since 1853. Just follow the in-
structions below, and we are certain that you will
be able to use and enjoy your new stove for many
years to come.
Table of contents
Languages:
Other Morsø Wood Stove manuals
Popular Wood Stove manuals by other brands

Regency
Regency F2500 Owners & installation manual

EdilKamin
EdilKamin NILO Series Installation, use and maintenance

Harman
Harman TL300 Installation & operating manual

Henley
Henley THE DRUID user manual

Breckwell
Breckwell SWC21 Owner's operation and instruction manual

Westbo
Westbo CLASSIC Manual and instruction

Quadra-Fire
Quadra-Fire 21M-ACC-AU installation manual

Burning Technology
Burning Technology VELA INSTRUCTIONS FOR THE INSTALLATION, USE AND MAINTENANCE

CARBEL
CARBEL RI 100 Manual for use and maintenance

Palazzetti
Palazzetti NICOLE V2 PRODUCT TECHNICAL DETAILS

Century
Century CB00008 Installation and operation manual

BuckMaster
BuckMaster 80 Installation, operation, & maintenance instruction