Morsø S81-91 User manual

Morsø S81
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORSMORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
E-Mail: inf[email protected]om · Website: www.morsoe.comE-Mail: inf[email protected]om · Website: www.morsoe.com
DK Opstillings- og betjeningsvejledning
UK Instructions for installation and use

2
DK ENG
INDHOLD  CONTENTS
DK 1.0 Installation af Deres Morsø ovn .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..5
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn . .. .. .. .. .. .. .. 14
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen. .. .. .. .. .. 17
4.0 Tekniske data . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 18
UK 1.0 Installing your Morsø stove .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..23
2.0 Firing/using the stove .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 32
3.0 Routine stove maintenance.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..36

3
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
E-Mail: [e-mail] · Website: www.morsoe.com
Opstillings- og betjeningsvejledning
S81
EN 13229

4
DK ENG
1.0 Opstilling af Deres Morsø ovn Side nr
1.1 Udpakning af ovnen 5
1.2 Opstilling af ovnen 5
1.3 Skorstensfejer 5
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav 5
1.5 Skorstenen 11
1.6 Tilslutning til muret skorsten 11
1.7 Tilslutning til stålskorsten 12
1.8 Trækforhold 12
2.0 Fyringsteknik 14
2.1 Optænding og fyringsintervaller 15
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen 17
3.1 Udvendig vedligeholdelse 17
3.2 Indvendig vedligeholdelse 17
3.3 Rensning af ovn 18
4.0 Tekniske data 18
Til lykke med Deres nye Morsø ovn!
Morsø, som er den største udbyder på det danske
marked, har siden 1853 fremstillet brændeovne
af den højeste kvalitet. Hvis De blot følger omstå-
ende instruktioner, er vi sikre på, at De også vil få
nytte og glæde af Deres nye ovn i mange år.
Prøvningsattest - skal følge ovnen
Den danske Brændeovnsbekendgørelse trådte ikraft den 1. januar 2008. I forbindelse med
indførelsen af Brændeovnsbekendgørelsen er det et krav, at der med brændeovnen følger
en prøvningsattest, der er udstedt af det akkrediterede prøvningsinstitut, der har udført
miljøafprøvningen på ovnen.
Prøvningsattesten er vedlagt i ovnen og skal opbevares af ejeren og følge ovnen i ovnens
levetid.
Efter installation af brændeovnen og godkendelse af en skorstensfejer skal skorstensfeje-
ren underskrive prøvningsattesten som dokumentation på, at ovnen opfylder miljøkravene
i henhold til Brændeovnsbekendgørelsen.
Ekstra tilbehør
Til Morsø ovnene tilbydes et omfattende skorstens-, gulvplade- og tilbehørsprogram, der
kan lette den daglige betjening og vedligeholdelse af Deres Morsø ovn.
Indhold

5
1.1 Udpakning af ovnen
Morsø S81-90 indsatsovnen vejer 58 kg. For at undgå skamferinger i forbindelse med ud-
pakning og montering af ovnen anbefales det at være 2 personer til dette arbejde.
Emballagen kan bortskaes efter gældende regler om renovation.
Ovnen er egnet til intermitterende brug.
1.2 Opstilling af ovnen
Man skal være opmærksom på nationale og lokale bestemmelser vedrørende opstilling af
brændeovne. Samtidig skal man følge de lokale bestemmelser med hensyn til tilslutning til
skorsten samt opstilling af skorstene. Spørg evt. Deres skorstensfejer til råds. Det er dog
Dem selv, Deres tekniske rådgiver eller håndværker, der er ansvarlig for, at de nationale og
lokale bestemmelser overholdes.
1.3 Skorstensfejer
Det kan, som nævnt, være klogt at rådføre sig med den lokale skorstensfejer inden opstilling
af ovnen. Under alle omstændigheder skal skorstensfejeren underrettes, når indsatsovnen
er opstillet. Skorstensfejeren foretager et check af installationen, og der aftales fejningster-
miner. Hvis skorstenen ikke har været i brug i nogen tid, bør den undersøges for revnedan-
nelser, fuglereder m.v., inden den igen tages i brug.
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav.
Kravene til indsatsovnens placering og afstandskrav er aængig af i hvilket miljø indsatsen
placeres i
A. Som indbygning i murværk eller i eksisterende pejseåbning
B. Specialbygget pejsemiljø i brændbare omgivelser
A. Indbygning i murværk eller i eksisterende pejseåbning
Indsatsovnen er hovedsagligt beregnet til indbygning i murværk eller i eksisterende pejse-
åbning.
De tilstødende materialer skal være ubrændbare.
Et lag tapet bliver normalt, når det er påsat murværk, betragtet som ikke-brændbart ma-
teriale. Et ikke brændbart underlag skal dække gulvet mindst 300 mm. foran fyrdøren, og
mindst
150 mm. til hver side foran fyråbningen.
Vær opmærksom på at gulvet skal kunne bære installationen.
Kun når ovnen placeres op ad brændbart materiale, stilles der krav til afstand.
Der gælder følgende afstandskrav (minimum).
Møbleringsafstand 700 mm
Afstand til 90° brændbar sidevæg 225 mm
Højde over brændbar gulv 150 mm
1.0 Opstilling af Deres Morsø Ovn

6
DK ENG
S81-90 installeret i eksisterende murværk

7
Montering
Eksisterende røgspjæld i skorsten ernes eller låses i åben stilling
Det er vigtigt, at der er nogle millimeter luft mellem pladekassen og det omgivende mur-
værk, da varmeudvidelsen af pladekassen ellers kan forårsage revnedannelse i murværket.
Som udgangspunkt kan man regne med en indfatningsåbning på 420 mm.x 500 mm.x425
mm. (bredde x højde x dybde) i murværket.
Indsatsen skal rettes op ved hjælp af stilleskruerne, så indsatsen står vandret. Bemærk, at
kassen skal være plan med murværket.
Forbindelsen mellem indsatsen og skorstenen udføres med et ø 125 mm røgrør, som fast-
gøres i røgrørsstudsen.
Mellem røgrøret og den murede skorsten tætnes med ildfast mørtel. En varmeudvidelse af
røgrøret kan forårsage revnedannelse i den ildfaste mørtel. Det er derfor vigtigt at bruge
en murbøsning og tætningssnor.
Hvis der ikke i forvejen er en renselem som vist på skitserne, kan det være en fordel at mon-
tere en. Herved gøres monteringen af røgrøret lettere; men i nogle tilfælde kan det være et
krav fra skorstensfejeren.
Til Morsø S81-90 indsatsovnen skal der tilsluttes en rørbøjning eller et exrør på den støbte
røgtud (1).
Med rørbøjningen kan man opnå både vandret og lodret røgafgang, aængig af, hvorledes
man vender rørbøjningen under monteringen.
Installationen bør udføres, så det er
muligt at få indsatsen ud ved en even-
tuel senere reklamation uden at skade
murværk eller andet materiale om-
kring indsatsen.
Placering af røgledeplade
Røgledepladen (2), der er udført i ver-
miculite, er placeret ved modtagelsen.
Man skal sikre sig, at røgledepladen
korrekt monteret inden en optæn-
ding af ovnen nder sted.
( se skitse ) 2
1

8
DK ENG B. Specialbygget pejsemiljø i brændbare omgivelser
Såfremt indsatsovnen opstilles i brændbart miljø skal der bygges et pejsemiljø som indsatsen
skal sættes ind i. Pejsemiljøet skal sikre beskyttelse af omgivelserne mod indsatsens varme-
påvirkning ved hjælp af afskærmning og ventilation. Der ndes utallige individuelle måder at
bygge et pejsemiljø på.
Følgende er derfor en principiel vejledning.
Pejsemiljøet, som skal huse indsatsen skal som minimum opbygges af gasbetonsten med en
bredde på minimum 100 mm. Benyttes der andre ubrændbare materialer (mursten, rock-
wool m.m.) skal man sikre sig at isoleringsgraden modsvares. Isolansen for det ubrændbare
materiale skal minimum være 0,54 K x m²/W
Man skal sikre sig, at åbningen, hvor indsatsen sættes i, har den rigtige størrelse. I siderne
skal der være 25 mm. imellem indsatsens pladekasse og pejsemiljøets væg. Imellem plade-
kassens bagvæg og pejsemiljøets bagvæg skal der være minimum 100 mm. Åbningen skal
som minimum placeres 150 mm. over gulv, hvis det er udført i brændbart materiale
Pejsemiljøet skal have udluftningshuller.
Indløbshullet skal som minimum have et areal på 105 cm², og skal placeres i niveau under
indsatsen. Luften, der kommer igennem indløbshullet skal kunne passere op og forbi ind-
satsen. Udløbshullet skal som minimum have et areal på 140 cm², og skal placeres i niveau
over indsatsen.
Lige over udløbshullet skal en ubrændbar plade (25 mm. Rockwool el. tilsvarende) dække
henover pejsemiljøet. Som minimum skal der være 175 mm mellem indsatsovnens plade-
kasse (top) og den ubrændbare plade.
Et ikke brændbart underlag skal dække gulvet mindst 300 mm. foran fyrdøren, og mindst
150 mm.til hver side foran fyråbningen.
Vær opmærksom på at gulvet skal kunne bære installationen.
Overholdes ovenstående retningslinjer er det tilladt at placere brændbart materiale op ad
pejsemiljøets sider og bagvæg.
Afstand til 90° brændbar væg foran fyråbningen: 225 mm.
Højde over brændbar gulv: 150 mm.
Møbleringsafstand: 700 mm.
Montering
Indsatsen placeres i pejsemiljøets åbning og rettes op ved hjælp af stilleskruerne, så indsat-
sen står vandret.
Forbindelsen mellem indsatsen og skorstenen udføres med et ø 125 mm isoleret røgrør, som
fastgøres til røgrørsstudsen.
Røggastemperaturen i skorsten kan blive høj. Derfor skal man sørge for at afstande til brænd-
bart materialer bliver overholdt.

9
Isoleret
stålskorsten
Ubrændbar
plade
Gasbetonsten
Ventilationsåbning
140 cm²
Ventilationsåbning
105 cm²
S81-90 installeret i specialbygget pejsemiljø

10
DK ENG

11
Møbleringsafstand
Den anbefalede møbleringsafstand er 700 mm, men man bør dog vurdere, om møbler og
andet vil blive udtørret af at stå tæt på ovnen.
Afstand til brændbart materiale foran ovnen er 700 mm.
En brændeovn bliver varm under fyring. Der skal derfor udvises en fornøden forsigtighed,
specielt i.f.m. børns kontakt med ovnen.
Ovnen er monteret med et håndtag i rustfrit stål - et materiale der leder varmen dårligt.
1.5 Skorstenen
Hvis lokale bestemmelser tillader det, kan ovnen tilsluttes en skorsten, hvortil der i forvejen
er tilsluttet et andet lukket ildsted ( f.eks. en anden brændeovn eller oliefyr ). Men bemærk
at en brændeovn ikke må tilsluttes samme skorsten som nye kondenserende oliefyr. Er De i
tvivl bedes De kontakte Deres skorstensfejer.
Man skal være opmærksom på eventuelle krav til placering af røgrør, hvis to eller ere ild-
steder tilsluttes samme skorsten.
Brændeovnen må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor et gasfyr er tilsluttet.
En moderne eektiv ovn stiller større krav til Deres skorsten. Lad derfor skorstensfejeren
vurdere skorstenen.
Skorstenens lysning skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Men generelt bør lys-
ningsarealet mindst være 175 cm2 for brændeovne.
En for stor skorstenslysning bevirker, at der bruges for meget energi på at få opvarmet skor-
stenen til et acceptabelt træk. Er der tale om en muret skorsten med større lysning, anbefales
det at isætte en isolerende skorstensforing med den rigtige diameter. Herved opnås et for-
øget træk og tillige en bedre fyringsøkonomi.
Der stilles ingen krav til nogen bestemt skorstenshøjde, men den skal være så høj, at træk-
forholdene er i orden og røgen ikke generer. Som hovedregel er trækforholdene tilfreds-
stillende, når skorstenen er 4 meter over ovnen og er ført mindst 80 cm over tagrygnin-
gen. Placeres skorstenen ved husets sider bør toppen af skorstenen aldrig være lavere end
husets tagryg eller tagets højeste punkt. Bemærk, at der ofte gælder nationale og lokale
bestemmelser med hensyn til placering af skorstene i forbindelse med stråtag. Se afsnittet
trækforhold 1.8.
Skorsten og røgrør skal forsynes med renselemme. Størrelsen på renselemme i skorsten skal
mindst svare til skorstenens lysningsareal.
Skorstenen skal være tilgængelig for udvendigt eftersyn, og der skal være mulighed for ad-
gang til renselemme og til skorstenen, hvis den skal renses fra toppen (eks. stålskorstene).
1.6 Tilslutning til muret skorsten
I den murede skorsten fastmures en røgrørsbøsning, og røgrøret føres ind i denne. Rø-
ret må ikke stikkes ind i selve skorstensåbningen, men kun gå til den indvendige side af
skorstenslysningen. Samlingerne ved ovn/rør og rør/murbøsning skal tætnes med glassnor.
Normalt behøver man ikke tætne mellem evt. rørsamlinger.
Evt. overgang fra lodret til vandret røgrør kan med fordel monteres med en blød bøjning for
at undgå tab af skorstenstræk.
Dimensioneringen af røgrør skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Morsø anbefa-
ler dog, at røgrør udføres i 2 mm stålplade, da det vil forlænge røgrørets levetid.

12
DK ENG 1.7 Tilslutning til stålskorsten
Er der tale om opstilling, hvor skorstenen føres direkte op gennem loftet, skal man følge de
nationale og lokale bestemmelser m.h.t. skorstenens afstand til brandbart loft. Skorstenen
tætnes ved røgtuden med vedlagte glassnor. Det er vigtigt at skorstenen er monteret med
tagbæring eller loftkrave med styr. (Se skorstensfabrikantens vejledning). En stor vægt på
ovnens topplade kan forårsage revnedannelse af denne.
Morsøs garanti omfatter ikke toppladen, hvis skorstenen er monteret uden tagbæring, tag-
styr eller lignende.
Skulle der opstå skorstensbrand i.f.m. fejlbetjening af ovnen eller længere tids anvendelse
af fugtigt brændsel, lukkes spjældet helt, og brandvæsnet kontaktes.
Vær opmærksom på!
Rensningsmuligheder. Tal med skorstensfejeren.
Ved for lidt træk i skorstenen kan man med fordel montere røgrøret ovenud, da
man derved mindsker røgvandringen i selve brændkammeret.
Undgå ere bøjninger end nødvendigt og begræns røgrørslængden, da trækfor-
holdene ellers nedsættes.
Frisklufttilførsel
En brændeovn kræver luft til forbrændingen. Dette bevirker, at brændeovnsfyring
er med til at give et sundt indeklima i et hus. Hvis huset er meget tæt, og især hvis
der er emhætte eller ventilationsanlæg i huset, kan det være nødvendigt at anbrin-
ge en luftrist i det rum, hvor brændeovnen er opstillet. I modsat fald vil skorsten-
strækket blive for svagt, hvilket kan medføre at ovnen ikke vil brænde ordentligt, og
der kan komme røg ud af ovnen når fyrdøren åbnes.
Er det nødvendigt at anbringe luftriste, skal de placeres således, at de ikke kan blokeres.
1.8 Trækforhold
Hvis der kommer røg ud af ovnen, når fyrdøren åbnes, skyldes det dårligt skortstenstræk.
Der kræves et skorstenstræk på mindst 12 pa. for at afgive tilfredsstillende forbrænding og
forhindre røgudslip. Der vil dog være risiko for røgudslip, hvis ovndøren åbnes under meget
kraftig fyring.
Røggastemperaturen ved nominel ydelse er 155°C henført til 20°C.
Røggasmasseowet er 3,8 gr./sek.
Er De i tvivl, kan De eventuelt lade Deres skorstensfejer måle trækket i skorstenen.

13
Trækforhold
Skorstenens træk skabes på grund af forskellen mellem den høje temperatur i skorste-
nen og den koldere udetemperatur. Skorstenens længde og isolering, vind og vejrfor-
hold er også afgørende for, at man kan opnå det rette undertryk, så trækket skabes.
Nedsat træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen er for lille. Eksempelvis ved for dårlig isoleret skorsten.
Hvis skorstenen er kold, kan det inden optænding hjælpe at antænde (alus-
se) en sammenkrøllet avis i skorstenens rensedør.
- Udetemperaturen er for høj. Eksempelvis om sommeren.
- Det er vindstille.
- Skorstenen ikke har den rette højde, så den er i læ af tagade og høje træer. I
disse tilfælde er der også størst risiko for røgnedslag.
- Der kommer falsk luft ind i skorstenen. Eksempelvis gennem manglende fuger
eller utætheder ved renselem eller røgrør.
- Der er utætte ubenyttede ildsteder tilsluttet skorstenen.
- Røgrør og skorsten er tilstoppet af sod p.g.a. manglende rensning.
- Huset er for tæt (se afsnittet: Frisklufttilførsel).
Godt træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen i skorstenen og udenfor er stor. Altså ved fyring, når
behovet er størst.
- Det er klart i vejret og der er en god vind.
- Skorstenen har den rette højde. Min. 4 meter over ovnen og fri af tagryg.

14
DK ENG
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn
Ovnens varmeafgivelse reguleres med reguleringshåndtaget over lågen.
Ovnen har 3 typer forbrændingsluft.
Primær forbrændingsluft, der tilføres op gennem askeristen. Denne luft reguleres af håndtaget
over lågen. Minimums position er i midten og maximum position er helt til venstre. Denne luft-
type benyttes kun i opstarten ved dårlige driftforhold. Dette sikrer en god antændelse af træet.
Sekundær forbrændingsluft, der tilføres ned langs glasset. Denne luft reguleres også af hånd-
taget over lågen. Minimums position er i midten og maximum position er helt til højre.
Tertiær forbrændingsluft der tilføres forbrændingen lige over bålet. Denne lufttilførsel kan
ikke reguleres.
Ovnens nominelle varmeydelse er 4,0 kW.
Deres nye Morsø ovn er EN afprøvet og anbefalet til fyring med træ.
VIGTIGT!
Træ er et yderst gasholdigt materiale (ca. 75 %). Disse gasser frigives under opvarm-
ning og antændelse af træet. Det er derfor vigtigt at disse gasser antændes hurtigt
efter en påfyldning. Ligger træet kun og ulmer, specielt efter en ny påfyldning, giver
det en kraftig røgudvikling, som i værste fald kan forårsage en eksplosionsagtig an-
tændelse af gasserne med skader på ovnen til følge. For at kunne antænde disse fri-
givne gasser fra træet og opretholde klare og blivende ammer i forbrændingsfor-
løbet, er det derfor vigtigt altid at tilføre den nødvendige mængde ilt (luftmængde).
Indstilling af lufttilførsel, optændingsmetode og fyringsintervaller er aængig
af skorstenstræk, vind- og vejrforhold, varmebehov, brændsel m.m. Derfor kan
der gå tid, inden De kender ovnens korrekte funktion under de givne forhold.
Selv om der kan fyres med næsten alle former for træ i Deres Morsø ovn, skal man ikke
fyre med vådt eller ulagret træ. Træ bør under tag lagres mindst 1 år og helst 2 år med fri
adgang for vind. Træ skal kløves hurtigst muligt efter fældningen, hvis det skal tørre hur-
tigt. Træet kan anvendes, når fugtigheden er under 20%. Under EN afprøvningen testes
alle brændeovne med træ der har et fugtindhold på (16 ± 4)%. Brug aldrig drivtømmer,
da det som regel er meget saltholdigt, og ødelægger dermed både ovnen og skor-
sten. Imprægneret og malet træ samt spånplader udsender giftig røg og dampe
og må derfor heller ikke anvendes som brænde.
Bemærk, der må ikke anvendes ydende brændsel i ovnen.
Brændestykker med en diameter større end 10 cm bør altid kløves. Brændestyk-
kerne må ikke være længere, end de kan ligge plant over glødelaget med luft til
begge ender. Maximal brændelængde i ovnen er 30 cm.
Maximal brændemængde er ca 2 kg./time (max. 2 stykker træ pr. påfyldning).
De første optændinger skal være moderate, således at den varmebestandige ma-
ling kan hærdes, inden der fyres kraftigere. Malingen kan i hærdningsfasen udvik-
le røg og lugtgener under den første optænding, hvilket er ganske normalt. Sørg
derfor for udluftning i denne periode.
Under opvarmning og nedkøling kan ovnen afgive nogle knirkelyde, hvilket skyl-
des den store temperaturforskel materialet udsættes for.

15
Vigtigt!
Det er vigtigt, at den friske træmængde hurtigt be-
gynder at brænde. En hurtig antændelse af bræn-
det opnås ved at åbne forbrændingsluften på max.
eller ved at lade døren stå på klem for at tilføre den
mængde luft, der skal til for at antænde træet.
Hvis brændet derimod kun ulmer, giver det en kraf-
tig røgudvikling, som i værste fald kan forårsage en
eksplosionsagtig antændelse af røggasserne med
risiko for såvel materielle skader som personskader.
2.1 Optænding og fyringsintervaller
Under optænding er der behov for en stor luftmængde. Startes der op med en helt kold ovn,
kan man med fordel lade døren stå på klem de første minutter.
For at opbygge et isolerende askelag i bunden af ovnen, bør De ved første optænding arænde
ca. 1,5-2 kg tørt pindebrænde. Behold herefter altid ca. 1 cm aske i bunden af brændkammeret.
1. Glødelaget dannes ved optænding med 1,5-2,0 kg træ
samt et par optændingstabletter efter følgende metode:
Ovenpå et par større kævler á 0,25-0,50 kg placeres en
stablet bunke små pinde. Under de øverste pinde anbrin-
ges optændingstabletterne som antændes.
2. Der åbnes helt for sekundærluften vha reguleringshånd-
taget. (træk helt til højre)
3. Efter antænding af optændingstabletter lukkes fyrdøren
på klem, så der er godt med træk ved en åbning på ca. 1 cm.
4. Når man kan se (efter 5-10 min.), at skorstenen er så varm,
at der er træk igennem den, lukkes døren helt. Hvis alle forud-
sætninger er opfyldt, vil der efter yderligere ca. 40 min. være
dannet et pænt glødelag i brandkammeret.
5. Normal påfyring bør ske, mens der endnu er gløder til-
bage. Fordel gløderne i bunden, dog est foran i ovnen.
6. Der lægges et stykke brænde à ca. 0,5-0,9 kg og 20-25
cm lang ind over gløderne . Bedste forbrænding opnås hvis
kævlens længderetning er parallel med ovnens bagvæg.
7. Når den sekundære lufttilførsel er åbnet på max. og dø-
ren lukkes, vil den friske træ mængde være antændt på et
par minutter.

16
DK ENG
Natfyring frarådes på det kraftigste. Det sviner miljøet og giver en ringe udnyttelse
af brændet, da træets gasser med den lave temperatur ikke antændes. Istedet sæt-
ter det sig som sod (uforbrændte gasser) i skorstenen og i ovnen. Under ekstreme
forhold såsom dårligt skorstenstræk, stor mængde træ eller vådt træ kan en eks-
plosionsagtig antændelse i værste fald forekomme.
Ved fyring om sommeren, når behovet for varme er minimal, bliver forbrændingen
dårlig. Ovnen varmer for meget og man skruer ned for forbrændingen. Men husk
altid at sørge for at der er blivende ammer, så længe træet ikke er omdannet til
trækul. Ønsker De at fyre svagere gøres dette ved at påfylde mindre mængde træ.
Hvis man fyrer med vådt brænde, vil en stor del af brændets varmeenergi medgå
til at fortrænge vandet fra brændet, uden at afgive varme til ovnen. Denne ufuld-
stændige forbrænding medfører sodaejring i ovn, rør og skorsten.
Skulle der opstå skorstensbrand i.f.m. fejlbetjening af ovnen eller længere tids an-
vendelse af fugtigt brændsel, lukkes lufttilførslen helt, og brandvæsnet kontaktes.
Sammenligning træfyring og olie:
Træart (vandindhold på 20%) Antal rummeter pr. 1000 liter olie
Eg
Bøg
Ask
Ær
Birk
Elm
Rødgran
Ædelgran
7,0
7,0
7,2
7,5
8,0
8,9
10,4
10,9
8. Herefter justeres den sekundære luftmængde ned til den
ønskede position, og den optimale forbrænding vil fortsætte
til grundglød.
Man skal sikre sig, at der altid er luft (ilt) nok til at op-
retholde klare og blivende ammer under og efter ned-
justering af forbrændingsluften.
Ved nominelle drifteekt er påfyldningsintervallet omkring
en time.
9. En ny portion træ kan påfyres på samme måde som an-
givet i pkt. 5 & 6.
Normalt skal ovndøren altid åbnes roligt de første 2-3 centimeter, og man skal vente til tryk-
ket er udlignet inden døren åbnes helt. På denne måde undgås eventuelle røggener specielt
i forbindelse med dårlige trækforhold.
Åbn aldrig ovndøren under voldsom fyring.
Når træet er brændt ud, er det omdannet til glødende trækul. Hvis der så forinden er dannet
et godt glødelag oven på et tilstrækkeligt lag aske, kan ovnen holde sig varm meget længe.

17
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen
3.1. Udvendig vedligeholdelse
Ovnens overade er malet med en varmebestandig senotherm maling. Den holder sig pæ-
nest, hvis den blot støvsuges med et blødt mundstykke eller aftørres med en tør fnugfri klud.
Den malede overade kan med tiden, ved for kraftig fyring, få et gråligt skær; men ovnen
kan let opfriskes med en Morsø spraymaling, der kan købes hos Deres lokale forhandler.
Morsø ovnene er malet med Morsø original sort (tidligere kaldet Morsø koks) eller Morsø
grå. Malingen kan købes i spray eller dåse.
3.2 Indvendig vedligeholdelse
Glas
Ved korrekt fyring med træ afsættes der ingen, eller kun lidt sod, på det keramiske glas. Er
der under optændelsen sket soddannelse på glassett sodet grundigt til ved fejlbetjening, kan
det let ernes. Brug kun Morsø Glasrens dertil. Glasset skal være koldt, når denne rengøring
nder sted. Man skal undgå at fylde ovnen med så lange stykker brænde, at det presser på
glasset, når lågen lukkes.
Udskiftning af glas
Keramisk glas kan ikke genanvendes, fordi det har en højere smeltetemperatur. Blandes kera-
misk glas med almindelig glas, ødelægges råvaren og genvindingsprocessen af glas kan stoppe.
Sørg for at det ildfaste glas ikke havner som almindelig genbrug. Det er til stor hjælp for miljøet.
OBS: Skal aeveres som keramisk glas på en genbrugsstation.
Indvendige støbejernsdele/og andre sliddele
Vermiculite sten og andre dele, som er i direkte berøring med ild og glødende brændsel, er
sliddele. De vil derfor være særlig udsat for gennembrænding. Ved korrekt brug vil disse dele
holde i mange år; men ved for kraftig fyring vil en gennembrænding selvfølgelig fremskyndes.
De nævnte dele kan let udskiftes.
Hvis røgledepladen beskadiges og ikke skiftes i tide, vil toppladen herefter være udsat for så
høj temperatur, at den kan tage skade.
Bemærk, at en uautoriseret ændring af konstruktionen ikke må foretages, og at de dele, der
udskiftes skal være originale Morsø dele.
Pakninger
Med tiden vil pakningerne i lågen blive slidte og skal, for at undgå løbsk forbrænding, udskif-
tes efter behov. Brug det originale Morsø pakningssæt, der leveres med en nøje vejledning.
Bemærk: Normale sliddele er ikke omfattet af Morsøs udvidede garantiordning.
Vedligeholdelsessortiment (Reservedele, Glasrens, Maling, Pakningssæt m.m.) ndes hos De-
res Morsø forhandler.
Årsager til sodet glas:
- For vådt brænde.
- For store stykker brænde/ukløvet træ.
- For lav forbrændingstemperatur.
Årsager til for hurtig slitage af indvendige dele:
- For kraftig fyring.
- Brug af for meget tørt træ (møbelaaldstræ).
- For meget sod ovenpå røgledepladerne (se afsnit Rensning).

18
DK ENG 3.3 Rensning af ovn
Specielt over røgledepladen kan der, som følge af trækket i skorstenen og efter en fejning,
komme et aske- og sodlag. Under normal rensning kan røgledepladen tages ud af ovnen. I
dag skal skorstensfejeren, udover fejning af skorsten og rensning af røgrør, sørge for tøm-
ning af sod i ovnen.
Antallet af årlige fejninger/rensning af ovn vurderes af skorstensfejeren efter samråd med Dem.
Aske
Som tidligere beskrevet bør der være ca. 1 cm isolerende askelag i bunden af brandkammeret, for
at opnå en høj forbrændingstemperatur. Når askelaget er for tykt, ernes den overskydende del.
Asken må i de este tilfælde bortskaes med dagrenovationen. Da der kan ligge gløder gemt i
askeskuen i ere døgn, kan det være nødvendigt at opbevare asken i en beholder af ubrænd-
bart materiale, inden asken hældes i aaldssækken.
Der må ikke foretages uautoriserede ændringer på indsatsen.
Vedligeholdelsesdele til S81
Beskrivelse Produktnr.
Vermiculite set 57810300
Paksnor til dør 62904300
Glas 57811800
4.0 Tekniske Data
Ovn model Morsø S81
CO emission (ved 13% 02) (%) 0,04
OGC (tjære o.l.) emission (mg/m3) 62
Partikel emission, vægtet gennemsnit (g/kg) 2,05
Partikel emission, maks. i enkel prøvning (g/kg) 2,05
Virkningsgrad (%) 88
Nominel drifteekt (kW) 4
Røgtræk, minimum (Pa.) 12
Forbrændingsluftforbrug (maks. indstilling) (m3/h) 17
Brændsel Træ
Alle måledata i henhold til prøvestandarder EN 13 229 samt NS 3058-3059.
Prøvninger er foretaget hos akkrediteret prøvningsinstitut.

19
MORSØ’S  ÅRS PRODUKTGARANTI
Bag hver MORSØ brændeovn ligger mere end 160 års erfaring i udviklingsarbejdet samt en grundig
kvalitetskontrol foretaget af vore medarbejdere gennem hele produktionsprocessen.
Derfor giver MORSØ 5 ÅRS GARANTI med hensyn til materiale- og fabrikationsfejl.
Garantiperioden regnes fra salgsdato. For at sikre bedst mulig garantibehandling anbefales det at
udfylde garantikortet og registrere det med det samme .
Læs mere om ”Morsø’s 5 års produktgaranti og -registrering” og
REGISTER din nye Morsø ovn online:
http://denmark.morsoe.com/garantiregistrering
Garanti
Produkt Registrering

20
DK ENG