
18
Vedligeholdelse af lydprocessoren
Lydprocessoren kan bæres i vågen tilstand, bortset
fra når du er i brusebad eller svømmer. Husk
på, at lydprocessoren består af to fintfølende
elektriske anordninger, der skal anvendes med
passende forsigtighed og opmærksomhed. Brug
lydprocessoren med omtanke, når du deltager i
fysiske aktiviteter. Hvis aktiviteten er af en sådan
karakter, at lydprocessoren kan blive beskadiget
(for eksempel kontaktsport) – så tag den af!
Når du ikke bruger lydprocessoren
Når lydprocessoren ikke er i brug, skal du sikre
dig, at den er slukket og lagt af vejen således, at
den hovedbårne enhed og den kropsbårne enhed
ikke samler støv og snavs. Tag batteriet ud af
den kropsbårne enhed, hvis du ikke skal bruge
lydprocessoren i en periode. Se figur 5
Bemærk: For børn, der har fået en Baha-
lydprocessor, er det ekstremt vigtigt, at barnets
forældre eller plejepersonale yder al den
nødvendige hjælp og støtte ved rengøring og
vedligeholdelse som angivet ovenfor.
Batterier
Cordelle II strømforsynes fra et 9 V batteri. Der
følger tre 9V NiMH genopladelige batterier
(VARTA p7/8) med Cordelle II, og disse skulle
holde i mange år, hvis de behandles med
passende omhu. Der kan dog også benyttes ikke-
genopladelige batterier.
Udskiftning af batterier Se figur 5
Åbn batterikammeret ved at trykke på dækslet
i bunden af den kropsbårne enhed, og løft det
op. Vend den kropsbårne enhed om, så batteriet
falder ud. Hvis batteriet sidder fast, kan du ryste
enheden forsigtigt. Anbring det nye batteri med
+ mærket mod + mærket i batterikammeret.
Skub batteriet ind, og luk dækslet.
Advarsel: Baha-lydprocessoren indeholder
små dele, som kan være farlige for børn.
Batterier kan være sundhedsskadelige, hvis
de sluges. Sørg for at opbevare batterierne
utilgængeligt for børn, folk med nedsat mental
funktion samt kæledyr. Hvis et batteri ved et
uheld sluges, skal du omgående søge hjælp på
nærmeste skadestue.
Batteriets levetid
For at maksimere batteriets levetid skal der
slukkes for lydprocessoren, når den ikke er i
brug. Batteriets levetid varierer, afhængigt af
volumenindstilling, lydmiljø og programindstilling.
Batteriets levetid mindskes betydeligt, når
Baha-lydprocessoren bruges med en tilsluttet
FM-modtager, hvis FM-modtageren bruger
lydprocessoren som strømkilde. Det er specielt
vigtigt at bruge højtydende batterier, hvis du
ofte har et højt strømforbrug. De batterier, der
følger med lydprocessoren, afspejler vores seneste
batterianbefaling. Batteriets funktion kan være
årsagen til forskellige problemer, f.eks. manglende
lyd, uregelmæssig lyd og skratten/summen. Derfor
er det ved denne type problemer altid en god idé
at skifte batteriet.
Genopladelige batterier
Et fuldt opladt batteri vil normalt holde i 1-2 dage,
men dette kan variere meget, afhængigt af
indstillinger og lydmiljø. Husk at slukke for den
kropsbårne enhed, når du ikke bruger den, for
at spare på batteriet. På grund af selvafladning
mindskes batterikapaciteten altid med tiden.
Et fuldt opladt batteri vil have omkring 80 %
af sin kapacitet tilbage efter en måned (60 %
efter 6 måneder). Efter lang tids opbevaring kan
det være nødvendigt med flere opladnings-/
afladningscyklusser for at genetablere fuld
kapacitet. Batterierne skal genoplades i 2-4 timer
før brug. En velegnet batterioplader kan købes via
Cochlear eller en lokal elektronikbutik. Vi anbefaler
”intelligente” hurtige opladere til NiMH batterier.
610265-00 Baha Cordelle User Manual_BOOK_Zone 3.indb 18 3/1/13 1:23 PM