Inden brændeovnen tages i brug, skal man sikre sig, at alle løsdele er på plads.
Lodret snit i HWAM Classic 4 (Tegning A)
1. By-pass spjæld. Skal kunne vippe frit, når der trækkes i by-pass stangen.
2. Røghylde. Placeres oven på sidestenene.
3. Gløde/kævlefang. Placeres bag vinkler i begge sider.
Montering af bagefag
For at opnå højest mulige temperaturer i bagefaget anbefaler vi, at brændeovnen tilsluttes med
topafgang. Før montering fjernes brændeovnens dæksler og ringe i kogehullerne, og brændeovnens
røgafgang bagud lukkes. Derefter lægges en ny Ø5 mm pakningssnor (8) ned i ovnens røgafgangsbøs-
ning (tegning A1). Samtidigt lægges der en pølse (9) af det ovnkit, der følger med bagefaget, rundt i
kanten af kogehullerne (tegning A2). Herefter sættes bagefaget (5) på plads oven på ovnen, således at
bagefagets røgtilgangsstudser står ned i røgafgang og kogehuller på ovnens top. Skorsten eller røgrør
(11) tilsluttes, og kogehullerne lukkes med dækslerne fra ovnens kogehuller.
Bagefagets funktion
Når bagefagets by-pass spjæld er skubbet ind, ledes den varme røggas op omkring bagefaget og giver
derved maksimum varme i bagefaget.Trækkes by-pass spjældet (7) helt ud, ledes røggassen bag om
bagefaget og direkte ud i skorstenen, hvilket giver minimum varme i bagefaget.Temperaturen i bage-
faget reguleres således ved at åbne mere eller mindre for by-pass spjældet.
Ventil i bagefag
I bagefaget er der monteret en ventil, der, når den åbnes, virker som udsugning i bagefaget, når det
benyttes.
Montering af brændemagasin
Brændemagasinet (6) placeres der, hvor ovnen skal stå, og ovnen anbringes ovenpå. De fire styretap-
per på brændemagasinet skal fange ovnens ben.Hvis ovnen vipper lidt i samlingen mellem brændeovn
og brændemagasin, justeres dette ved hjælp af de to justeringsskruer (10), der er monteret bagest i
brændemagasinet.
Luftspjæld i frontlåge (Tegning D)
Luftspjældet i frontlågen regulerer den skylleluft,der holder glasset fri for sod.Spjældet bør kun lukkes
så langt ned, at skylleluften stadig er i stand til at holde glasset rent.
Skylleluften indgår i brændeovnens sekundære lufttilførsel, som sikrer en god efterforbrænding af
røggasserne.
Glasset i lågen kan kun holde sig selv fri for sod,hvis skorstenstrækket er tilstrækkeligt,forbrændingen
er optimal, og brændslet er tørt.Ved nominelt skorstenstræk vil halvt åbent være passende.