
2
DK
Denne originale brugsanvisning er beregnet for
Kongskildes sugetrykblæsere type SUC-E.
Fabrikant: Kongskilde Industries A/S, DK 4180 Sorø,
Danmark
Sikkerhed
• Sørg for at alle afskærmninger er i orden og korrekt
monteret under drift.
• Maskinen skal opstilles på et stabilt og plant
underlag så der ikke er risiko for at den kan vælte
eller ytte sig under arbejdet.
• Gå aldrig op i en bunke hvorfra der suges, der er
risiko for at synke ned i materialet, så det ikke er
muligt at komme fri ved egen hjælp.
• Pas på, når der arbejdes i områder, hvor der
ligger et tyndt lag granuleret materiale på gulvet.
Granulatet kan gøre gulvet meget glat.
• Stop altid sugetrykblæseren ved reparation og
vedligeholdelse, og sørg for at den ikke kan startes
ved en fejltagelse.
• Stik aldrig hånden ind i sugetrykblæserens indgang
eller afgang, mens sugetrykblæseren arbejder.
• Støjen fra blæseren kan være generende. Brug
derfor høreværn når der arbejdes i nærheden af
sugetrykblæseren i længere tid.
• Brug beskyttelsesbriller når der arbejdes i
nærheden af sugehovedet. Springkerner
fra sugehovedets luftspjæld kan give
øjenbeskadigelse, hvis der ikke anvendes
beskyttelsesbriller.
• Undgå indånding af støv ved betjening af
sugetrykblæseren. Brug eventuelt åndedrætsværn
under arbejdet.
• Brug kun den originale type poly-slange. Den er
anti-statisk, så der ikke opbygges statisk elektricitet,
når der suges materiale gennem slangen.
• Brug altid udløbscyklon til at opbremse materialet
og adskille det fra luftstrømmen.
• Hvis der konstateres unormale rystelser eller
støj, skal sugetrykblæseren stoppes øjeblikkelig,
og årsagen undersøges. Hvis der er tvivl, skal
der tilkaldes sagkyndig assistance til eventuel
reparation og vedligeholdelse. Det er ikke tilladt
at foretage reparationer på blæserens rotor. Hvis
rotoren er beskadiget, skal den udskiftes.
• Brug ikke motorer og transmissioner som giver
sugetrykblæseren højere omdrejningstal end den er
beregnet til.
• Transportluften opvarmes, når den passerer
gennem blæseren. Blæserens overader kan
derfor blive varme. Pas derfor på ved berøring af
blæseren.
• Røret, som monteres direkte på sugetrykblæserens
afgang, skal fastgøres med kobling, som spændes
med bolt, så det ikke er muligt at afmontere
røret uden brug af værktøj. Anvend altid den
specielle sikringskobling, som leveres sammen
med sugetrykblæseren. Der må ikke anvendes
lynkobling til denne samling. Røret skal have en
længde på mindst 800 mm, og en diameter på max.
200 mm, så det ikke er muligt at komme i berøring
med celleslusens rotor, når røret er monteret (se
også afsnittet ”installering”).
• Stå eller kravl ikke på maskinen, hverken mens
maskinen yttes, eller mens den holder stille.
Maskinens overade er glat og der er risiko for
nedstyrtning.
• Alle el-installationer skal udføres i henhold til
gældende lovgivning.
• Afbryd altid for hovedafbryderen før el-skabet
åbnes, og sørg for at strømmen ikke kan tilkobles
ved en fejltagelse (el-skabet må kun åbnes af
sagkyndigt personale).
• Brug aldrig sugetrykblæseren uden at der er
monteret et korrekt sugehoved på sugeledningen.
Ved åbne sugeledninger er der risiko for at tøj
eller andet kan blive suget ind i blæseren med
stor kraft og give personskade eller beskadige
sugetrykblæseren. Sugetrykblæseren har så stor
sugeevne, at det kan være umuligt at komme
fri ved egen kraft hvis f.eks. en arm suges ind i
sugeledningen.
• Sørg for at der er tilstrækkelig plads rundt
om sugetrykblæseren til sikker betjening og
vedligeholdelse af maskinen.
• Holde orden på arbejdspladsen så der ikke er risiko
for faldulykker.
• Sørg for tilstrækkelig lysforhold til sikker betjening
af maskinen.