
Sådan vender du tilbage til startindstillingerne
Startindstillingerne, dvs. de indstillinger, som gælder, når lydprocessoren tændes første gang,
aktiveres ved at trykke på knappen til hovedmenuen (nr. 4 i figur 1).
Ved tryk på knappen til hovedmenuen sker følgende:
1. Program 1 aktiveres i lydprocessoren.
2. Lydprocessoren indstilles til standardindstillingerne
for volumen.
3. Indstil volumen til samtidig justering i begge lydprocessorer.
Knappen til hovedmenuen afslutter også eventuelle streamede lydsignaler fra ekstra Cochle-
ar-streamingenheder.
Indikator for lavt batteriniveau
Indikator for lavt batteriniveau for fjernbetjeningen
Se figur 7
Fjernbetjeningens batteriniveau vises ved hjælp af en batterimåler med tre bjælker.
Efterhånden som batteriet gradvist aflades, forsvinder bjælkerne en ad gangen.
Når batteriet er ved at være afladet, begynder måleren at blinke, hvilket betyder, at der skal
genoplades.
Indikator for lavt batteriniveau for lydprocessoren
Se figur 8
Når lydprocessorens batteri er næsten fladt, kan den stadig anvendes, men fjernbetjenings-
funktionen kan være deaktiveret. Hvis det sker, anbefales det at udskifte batteriet i lydproces-
soren.
1Lavt batteriniveau for venstre lydprocessor
2Lavt batteriniveau for højre lydprocessor
Dækningsområde
Se figur 9
Dækningsområdet mellem fjernbetjeningen og lydprocessoren er omkring 1 meter. Hvis den
aktuelle status ikke vises på fjernbetjeningen, skal du holde fjernbetjeningen foran din bryst-
kasse som vist på illustrationen.
Hvis fjernbetjeningen ikke kan fastsætte lydprocessorens status, vises der søgeikoner på
fjernbetjeningens display. Hold fjernbetjeningen som vist ovenfor for at oprette kontakt
til begge lydprocessorer.
1Søger efter to lydprocessorer.
2Søger efter højre lydprocessor.
Der er oprettet forbindelse til venstre lydprocessor.
Display
For at spare på batteriet har fjernbetjeningen en strømbesparende funktion, som automatisk
slukker for displayet og sætter fjernbetjeningen i standbytilstand efter 20 sekunders inaktivitet.
Tryk på en knap på tastaturet for at genaktivere displayet, og foretag derefter den ønskede
handling.
Fjernbetjeningens ydeevne
Fjernbetjeningen fungerer bedst, hvis du trykker på knapperne én ad gangen i stedet for at
trykke på dem hurtigt efter hinanden. Når du eksempelvis indstiller volumen, skal du trykke
kortvarigt på en knap som beskrevet nedenfor og vente, indtil du hører tonen, før du fortsæt-
ter. Dette råd gælder brug af alle knapper, men er særligt relevant i forbindelse med indstilling
af volumen.
Parring
Se figur 10
Parring er den måde, hvorpå der skabes kommunikation mellem lydprocessoren og
fjernbetjeningen. Din hørespecialist kan være behjælpelig med denne procedure i forbindelse
med tilpasning af din lydprocessor. Du kan også følge nedenstående trin for at parre
lydprocessoren med fjernbetjeningen:
1. Sørg for, at fjernbetjeningen er helt opladet og tændt.
2. Sluk for din lydprocessor.
3. Tryk én gang på parringsknappen på fjernbetjeningen. Hermed aktiveres parringstilstanden
1, som er aktiv i 20 sekunder.
4. Tænd for lydprocessoren, mens parringstilstanden er aktiv. Hvis parringen er lykkedes,
angives det med en hørbar melodi, som afspilles i lydprocessoren, og program 1 vises som
det aktive program på fjernbetjeningens display 2. Du kan nu bruge fjernbetjeningen.
Brug af ekstra enheder til lydstreaming
Tv-streameren og mini-mikrofonen er enheder til streaming af lyd og tale, der fås som
ekstraudstyr til lydprocessoren. Tv-streameren streamer lydsignaler (i stereo) fra et tv, et
stereoanlæg, en computer m.m. direkte til din lydprocessor.
Mini-mikrofonen streamer tale og lydsignaler direkte til lydprocessoren. Du kan starte
lydstreaming fra tv-streameren eller mini-mikrofonen ved at trykke på streamingknappen
(nr. 3 i figur 1) på fjernbetjeningen. Lydprocessoren begynder at søge efter streamingenheden.
Aktivering af streaming fra Cochlear-tv-streameren
Se figur 11
Hvis du vil starte lydstreaming fra et tv, et stereoanlæg eller en anden enhed, som er
tilsluttet tv-streameren, skal du ganske enkelt tænde for lydkilden og derefter trykke
på streamingknappen (nr. 3 i figur 1). Lydprocessoren begynder straks at søge efter tv-
streameren og opretter forbindelse til den.
1Søger efter et tv.
2Har oprettet forbindelse til et tv.
3Der blev ikke fundet et tv.
Du kan have op til 3 streamingenheder fra Cochlear sluttet til din lydprocessor. Hver
streamingenhed fra Cochlear vises på displayet med bogstavet A, B eller C. Hvis mere end én
streamingenhed fra Cochlear er i brug, skal du trykke på streamingknappen igen, indtil det
ønskede lydsignal høres.
Indstilling af volumen for streamingtilstand
I streamingtilstand er både lydprocessorens volumen (venstre volumenbjælke) og den
streamede lydvolumen (højre volumenbjælke) som standard indstillet til “aktiv”. Dette vises
på displayet med de to pile (< og >) ved siden af volumenbjælkerne. Du kan justere volumen
for både lydprocessoren og den streamede lyd samtidigt ved at trykke på knappen “+” eller
“-” (nr. 6 eller 7 i figur 1) på fjernbetjeningen.
Bemærk! Hvis du bruger to lydprocessorer, gælder al indstilling af volumen for dem beg-
ge. Det er også muligt at indstille volumen individuelt for henholdsvis lydprocessorerne
og det streamede lydsignal.
Indstilling af volumen
kun for lydprocessoren
Se figur 12
Du kan justere lydprocessorens volumen ved at trykke på den venstre knap “<” på tastaturet
(nr. 8 i figur 1) én gang. Der vil være to pile “<>” ved siden af lydprocessorens volumenbjælke,
og volumenbjælken for “streamet lyd” nedtones. Tryk på “+” eller “-” (nr. 6 eller 7 i figur 1)
for at justere volumen for lydprocessoren. Du kan gå tilbage til samtidig justering ved at
trykke på knappen “>” (nr. 9 i figur 1) på tastaturet, indtil der vises en pil ved siden af hver
volumenbjælke på displayet, hvilket betyder, at begge volumenniveauer er “aktive”.
Indstilling af volumen
kun for den streamede lyd
Du kan justere volumen for den streamede lyd ved at trykke på den højre knap “>” på
tastaturet (nr. 9 i figur 1) én gang. Der vil være to pile “<>” ved siden af volumenbjælken for
den streamede lyd, og volumenbjælken for “høreenheden” nedtones. Tryk på “+” eller “-” (nr.
6 eller 7 i figur 1) for at justere volumen for den streamede lyd. Du kan gå tilbage til samtidig
justering ved at trykke på knappen “<” (nr. 8 i figur 1) på tastaturet, indtil der vises en pil ved si-
den af hver volumenbjælke på displayet, hvilket betyder, at begge volumenniveauer er “aktive”.
Trådløs telefonclips fra Cochlear (ekstraudstyr)
Se figur 13
Telefonclipsen kan også bruges sammen med fjernbetjeningen. Det vises på displayet, når
telefonclipsen er i brug. Når telefonopkaldet er afsluttet, vender lydprocessoren tilbage til
det tidligere brugte program. Dette program vises på fjernbetjeningens display. Indstilling af
volumen, der foretages under telefonopkaldet, overføres ikke til det tidligere brugte program.
Telefonopkald afbryder streaming fra ekstra streamingenheder midlertidigt, men streamet
lyd fortsætter, når telefonopkaldet er slut.
Appendiks: Undtagelser fra den normale funktionsmåde
Hvis du har fået tilpasset to lydprocessorer, anbefales det, at begge processorer altid indstilles
til samme program. Det er dog muligt at bruge forskellige programmer i de to lydprocessorer,
f.eks. Program 1 i venstre side og streamet lyd i højre side. Under disse forhold fungerer
fjernbetjeningen lidt anderledes, hvilket følgende eksempel viser.
Situation nr. 1: Du er startet med P1 i begge sider, men har skiftet til P2 i højre side ved at
trykke på knappen på højre lydprocessor. Hvis du derefter trykker på knappen P på fjernbetje-
ningen, vil venstre lydprocessor gå videre til P2, således at programmet i venstre side passer til
programmet i højre side. Hvis du trykker på knappen P flere gange, skifter begge lydprocesso-
rer program, således at begge sider bruger samme program.
Situation nr. 2: Du har indstillet venstre lydprocessor til P1 og højre lydprocessor til P2.
Hvis du derefter trykker på streamingknappen, vil begge lydprocessorer modtage streamet
lyd fra samme kilde (f.eks. tv’et). Hvis du derefter trykker på knappen P på fjernbetjeningen,
annulleres streamingen i begge sider, og begge lydprocessorer vender tilbage til deres forrige
programmer (P1 og P2).
Situation nr. 3: Venstre lydprocessor er indstillet til program 1. Streaming er aktiveret i
højre lydprocessor via dennes streamingknap. Hvis du derefter trykker på knappen “P”, vender
højre lydprocessor tilbage til det forrige program, og venstre lydprocessor går videre til næste
program (hvis det er tilgængeligt). Hvis du trykker på knappen “P” en gang til, indstilles begge
lydprocessorer til samme program. Hvis du i stedet trykker på streamingknappen, indstilles
begge lydprocessorer til samme streamede lydenhed.
Situation nr. 4: Hvis lydprocessorerne bruger forskellige lydprocessorprogrammer, vises
kun programnumrene for de enkelte lydprocessorer. Der vises ikke nogen programetiket/navn.
Situation nr. 5: Hvis den ene lydprocessor befinder sig i streamingtilstand og den anden i
et af lydprocessorprogrammerne, vises kun streamingdisplayet uden angivelse af lydprocesso-
rens programnummer og etiket/navn.