Morsø 2140 User manual

MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
E-Mail: sto[email protected]om · Website: www.morsoe.com
DK Opstillings- og betjeningsvejledning
UK Instructions for installation and use
Morsø 2140

2 3
DK ENG
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
E-Mail: [e-mail] · Website: www.morsoe.com
INDHOLD  CONTENTS
DK 1.0 Opstilling af Deres Morsø ovn. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..5
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn . .. .. .. .. .. .. .. 10
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen. .. .. .. .. .. 14
UK 1.0 Installing your Morsø stove .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 21
2.0 Firing/using the stove .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..26
3.0 Routine stove maintenance.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..30
Opstillings- og betjeningsvejledning
2140
EN 13240 · SINTEF 045-027

4 5
DK ENG
1.0 Opstilling af Deres Morsø ovn Side nr
1.1 Udpakning af ovnen 5
1.2 Opstilling af ovnen 5
1.3 Skorstensfejer 5
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav 5
1.5 Skorstenen 6
1.6 Rørstilslutning 7
1.7 Tilslutning til muret skorsten 8
1.8 Tilslutning til stålskorsten 8
1.9 Trækforhold 9
2.0 Fyringsteknik 10
2.1 Optænding og fyringsintervaller 11
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen 14
3.1 Udvendig vedligeholdelse 14
3.2 Indvendig vedligeholdelse 14
3.3 Rensning af ovn 15
Til lykke med Deres nye Morsø ovn!
Morsø, som er den største udbyder på det danske
marked, har siden 1853 fremstillet brændeovne
af den højeste kvalitet. Hvis De blot følger omstå-
ende instruktioner, er vi sikre på, at De også vil få
nytte og glæde af Deres nye ovn i mange år.
Prøvningsattest - skal følge ovnen
Den danske Brændeovnsbekendgørelse trådte ikraft den 1. januar 2008. I forbindelse med ind-
førelsen af Brændeovnsbekendgørelsen er det et krav, at der med brændeovnen følger en prøv-
ningsattest, der er udstedt af det akkrediterede prøvningsinstitut, der har udført miljøafprøvnin-
gen på ovnen.
Prøvningsattesten er vedlagt i ovnen og skal opbevares af ejeren og følge ovnen i ovnens
levetid.
Efter installation af brændeovnen og godkendelse af en skorstensfejer skal skorstensfeje-
ren underskrive prøvningsattesten som dokumentation på, at ovnen opfylder miljøkravene
i henhold til Brændeovnsbekendgørelsen.
Ekstra tilbehør
Til Morsø ovnene tilbydes et omfattende skorstens-, gulvplade- og tilbehørsprogram, der
kan lette den daglige betjening og vedligeholdelse af Deres Morsø ovn.
Støbejern
Støbejern er et levende materiale. Der er derfor ikke to ovne, der er helt ens. Det skyldes
dels tolerancerne på støbejern, dels at ovnene er håndværksmæssigt udført.
I støbejernets overade kan der ligeledes forekomme mindre ujævnheder.
Indhold
1.1 Udpakning af ovnen
2140: Efter udpakning skrues brandkammeret af træpallen og lægges roligt ned på bagsi-
den. For at undgå skamferinger på ovn og gulvet kan papemballagen anvendes som under-
lag. Benene, der er medsendt ovnen pakkes ud og skrues fast på den støbte bund med de
medfølgende bolte.
Det anbefales at være to mand til dette arbejde, da ovnen er tung at håndtere ene.
MORSØ 2140 vejer 120 kg.
1.2 Opstilling af ovnen
Man skal være opmærksom på nationale og lokale bestemmelser vedrørende opstilling af
brændeovne. Samtidig skal man følge de lokale bestemmelser med hensyn til tilslutning til
skorsten samt opstilling af skorstene. Spørg evt. Deres skorstensfejer til råds. Det er dog
Dem selv, Deres tekniske rådgiver eller håndværker, der er ansvarlig for, at de nationale og
lokale bestemmelser overholdes.
1.3 Skorstensfejer
Det kan, som nævnt, være klogt at rådføre sig med den lokale skorstensfejer inden opstilling
af ovnen. Under alle omstændigheder skal skorstensfejeren underrettes, når brændeovnen
er opstillet. Skorstensfejeren foretager et check af installationen, og der aftales fejningster-
miner. Hvis skorstenen ikke har været i brug i nogen tid, bør den undersøges for revnedan-
nelser, fuglereder m.v., inden den igen tages i brug.
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav
Kun når ovnen placeres op ad brandbart materiale, stilles der krav til afstand. Deres nye ovn
kan placeres som angivet på godkendelsesskiltet på ovnens bagside, når væggene er udført
i brændbart materiale.
1.0 Opstilling af Deres Morsø Ovn
Min. afstand til brandbart materiale:
Ovn type Bag ovnen (A) Ved ovnens sider (B) 45° Hjørne (C)
Morsø 2140
uisoleret røgrør 200 mm 400 mm 100 mm
Morsø 2140
isoleret røgrør 150 mm 400 mm 100 mm
C
C
45°
Min. afstand til brandbar hjørnevæg for Morsø 2100
Revisions
Rev.
Sign.:
Title:
Drawing no.:
Dim. without indication of margin acc. to DS/ISO 2768-1 m
1:10
Afstand til hjørnevæg
Distance to Corner wall
Morsø 2100
RSV
01.12.2009
A4
Dimension Skecth
Date of print: 30-09-2016
C:\Users\tol\Documents\TempSWBackupDirectory\AutoRecovery\AutoRecover Of Afstand til hjørnevæg.SLDASM
2100-203 a
Itemno.:
This drawing is Morsø Jernstøberi A/S' property and must not be sold, lended or copied without any written authorization from the company.
Material:
Weight:
Model no.
Drawingtype:
Location of file:
Scale:
Format:
Released:
Construction:
Date:
Side 4 of 4
A
B
Min. afstand til brandbar hjørnevæg for Morsø 2100
Revisions
Rev.
Sign.:
Title:
Drawing no.:
Dim. without indication of margin acc. to DS/ISO 2768-1 m
1:10
Afstand til hjørnevæg
Distance to Corner wall
Morsø 2100
RSV
01.12.2009
A4
Dimension Skecth
Date of print: 04-12-2009
U:\udv\Tegninger\Diverse\Afstand til brandbare vægge\Afstand til hjørnevæg.SLDASM
2100-203 a
Itemno.:
This drawing is Morsø Jernstøberi A/S' property and must not be sold, lended or copied without any written authorization from the company.
Material:
Weight:
Model no.
Drawingtype:
Location of file:
Scale:
Format:
Released:
Construction:
Date:
Side 3 of 4

6 7
DK ENG Af hensyn til varmecirkulation, rengøring og evt. indvendig rensning af ovn, anbefales afstand
til murværk at være 10-15 cm. Et lag tapet bliver normalt, når det er påsat murværk, betragtet
som ikke-brændbart materiale.
På gulvet
Sker opstillingen på brændbart gulv, skal de nationale og lokale bestemmelser overholdes med
hensyn til størrelsen på et ikke brændbart underlag, der skal dække gulvet under ovnen.
Man bør naturligvis sikre sig, at underlaget kan bære ovnens og evt. stålskorstenens vægt.
Møbleringsafstand
Den anbefalede møbleringsafstand er 800 mm, men man bør dog vurdere, om møbler og
andet vil blive udtørret af at stå tæt på ovnen.
Afstand til brændbart materiale foran ovnen er 800 mm.
En brændeovn bliver varm under fyring. Der skal derfor udvises en fornøden forsigtighed,
specielt i.f.m. børns kontakt med ovnen.
1.5 Skorstenen
Hvis lokale bestemmelser tillader det, kan ovnen tilsluttes en skorsten, hvortil der i forvejen
er tilsluttet et andet lukket ildsted ( f.eks. en anden brændeovn eller oliefyr ). Men bemærk
at en brændeovn ikke må tilsluttes samme skorsten som nye kondenserende oliefyr. Er De i
tvivl bedes De kontakte Deres skorstensfejer.
Man skal være opmærksom på eventuelle krav til placering af røgrør, hvis to eller ere ild-
steder tilsluttes samme skorsten.
Brændeovnen må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor et gasfyr er tilsluttet.
En moderne eektiv ovn stiller større krav til Deres skorsten. Lad derfor skorstensfejeren
vurdere skorstenen.
Skorstenens lysning skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Men generelt bør lys-
ningsarealet mindst være 175 cm2 ( 150 mm diameter ) for brændeovne.
En for stor skorstenslysning bevirker, at der bruges for meget energi på at få opvarmet skor-
stenen til et acceptabelt træk. Er der tale om en muret skorsten med større lysning, anbefales
det at isætte en isolerende skorstensforing med den rigtige diameter. Herved opnås et for-
øget træk og tillige en bedre fyringsøkonomi.
Der stilles ingen krav til nogen bestemt skorstenshøjde, men den skal være så høj, at træk-
forholdene er i orden og røgen ikke generer. Som hovedregel er trækforholdene tilfreds-
stillende, når skorstenen er 4 meter over ovnen og er ført mindst 80 cm over tagrygnin-
gen. Placeres skorstenen ved husets sider bør toppen af skorstenen aldrig være lavere end
husets tagryg eller tagets højeste punkt. Bemærk, at der ofte gælder nationale og lokale
bestemmelser med hensyn til placering af skorstene i forbindelse med stråtag. Se afsnittet
trækforhold 1.9.
Skorsten og røgrør skal forsynes med renselemme. Størrelsen på renselemme i skorsten skal
mindst svare til skorstenens lysningsareal.
Skorstenen skal være tilgængelig for udvendigt eftersyn, og der skal være mulighed for ad-
gang til renselemme og til skorstenen, hvis den skal renses fra toppen (eks. stålskorstene).
1.6 Rørtilslutning
Ovnen er standard monteret med røgtud (1) ovenud og et støbt dæksel monteret i den støbte
bagplade bag konvektionsbagpladerne. Ønskes ovnen monteret med røgafgang bagud, slås pla-
dejernsbrikkerne på konvektionsbagpladerne ud med små kontante slag med en hammer ud for
de små “broer“, der holder brikkerne på plads. Røgtuden afmonteres ovnen, og det støbte dæksel
skrues af bagpladen og monteres igen på toppladen. Røgtuden centreres i hullet på ovnens bag-
side og skrues fast med de vedlagte skruer og pladelus.
Montering af røgskærm
Røgskærmen (2) er med til at sikre, at ovnen har
en høj virkningsgrad.
Ved levering er røgskærmen ikke monteret, men
ligger løs i askeskuen. Renseklappen (3) ernes
(g. 3). Røgskærmen løftes forbi røgledepladen
og hægtes på de 3 xseringspunkter og skubbes
bagud. (g. 1-2).
Renseklappen (3) sættes igen på plads i forlæn-
gelse af røgledepladen (g. 3-4).
Monteres ovnen med røgtuden (1) bagud, behø-
ver røgskærmen (2) ikke at være monteret.
Kontroller at renseklappen (3) i røgledepladen, de
ildfaste sten og rysteristen er korrekt placeret.
Fig. 1
Fig. 3
Fig. 2
Fig. 4

8 9
DK ENG 1.7 Tilslutning til muret skorsten
I væggen fastmures en røgrørsbøsning, og røgrøret føres ind i denne. Røret må ikke stik-
kes ind i selve skorstensåbningen, men kun gå til den indvendige side af skorstenslysningen.
Samlingerne ved ovn/rør og rør/murbøsning skal tætnes med glassnor. Normalt behøver
man ikke tætne mellem evt. rørsamlinger.
Evt. overgang fra lodret til vandret røgrør kan med fordel monteres med en blød bøjning for
at undgå tab af skorstenstræk.
Dimensioneringen af røgrør skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Morsø anbefa-
ler dog, at røgrør udføres i 2 mm stålplade, da det vil forlænge røgrørets levetid.
1.8 Tilslutning til stålskorsten
Er der tale om opstilling, hvor skorstenen føres direkte op gennem loftet, skal man følge de
nationale og lokale bestemmelser m.h.t. skorstenens afstand til brandbart loft. Skorstenen
tætnes ved røgtuden med glassnor. Det er vigtigt at skorstenen er monteret med tagbæ-
ring eller loftkrave med styr. (Se skorstensfabrikantens vejledning). En stor vægt på ovnens
topplade kan forårsage revnedannelse af denne.
Morsøs garanti omfatter ikke toppladen, hvis skorstenen er monteret uden tagbæring, tag-
styr eller lignende.
Skulle der opstå skorstensbrand i.f.m. fejlbetjening af ovnen eller længere tids anvendelse af
fugtigt brændsel, lukkes lufttilførslen helt, og brandvæsnet kontaktes.
Trækforhold
Skorstenens træk skabes på grund af forskellen mellem den høje temperatur i skorste-
nen og den koldere udetemperatur. Skorstenens længde og isolering, vind og vejrfor-
hold er også afgørende for, at man kan opnå det rette undertryk, så trækket skabes.
Nedsat træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen er for lille. Eksempelvis ved for dårlig isoleret skorsten.
Hvis skorstenen er kold, kan det inden optænding hjælpe at antænde (alus-
se) en sammenkrøllet avis i skorstenens rensedør.
- Udetemperaturen er for høj. Eksempelvis om sommeren.
- Det er vindstille.
- Skorstenen ikke har den rette højde, så den er i læ af tagade og høje træer. I
disse tilfælde er der også størst risiko for røgnedslag.
- Der kommer falsk luft ind i skorstenen. Eksempelvis gennem manglende fuger
eller utætheder ved renselem eller røgrør.
- Der er utætte ubenyttede ildsteder tilsluttet skorstenen.
- Røgrør og skorsten er tilstoppet af sod p.g.a. manglende rensning.
- Huset er for tæt (se afsnittet: Frisklufttilførsel).
Godt træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen i skorstenen og udenfor er stor. Altså ved fyring, når
behovet er størst.
- Det er klart i vejret og der er en god vind.
- Skorstenen har den rette højde. Min. 4 meter over ovnen og fri af tagryg.
Vær opmærksom på!
Rensningsmuligheder. Tal med skorstensfejeren.
Ved for lidt træk i skorstenen kan man med fordel montere røgrøret ovenud, da
man derved mindsker røgvandringen i selve brændkammeret.
Undgå ere bøjninger end nødvendigt og begræns røgrørslængden, da trækfor-
holdene ellers nedsættes.
Frisklufttilførsel
En brændeovn kræver luft til forbrændingen. Dette bevirker, at brændeovnsfyring
er med til at give et sundt indeklima i et hus. Hvis huset er meget tæt, og især hvis
der er emhætte eller ventilationsanlæg i huset, kan det være nødvendigt at anbrin-
ge en luftrist i det rum, hvor brændeovnen er opstillet. I modsat fald vil skorsten-
strækket blive for svagt, hvilket kan medføre at ovnen ikke vil brænde ordentligt, og
der kan komme røg ud af ovnen når fyrdøren åbnes.
Er det nødvendigt at anbringe luftriste, skal de placeres således, at de ikke kan
blokeres.
1.9 Trækforhold
Hvis der kommer røg ud af ovnen, når fyrdøren åbnes, skyldes det dårligt skortstenstræk.
Der kræves, for denne ovntype, et skorstenstræk på mindst 12 PA for at afgive tilfredsstil-
lende forbrænding og forhindre røgudslip. Der vil dog være risiko for røgudslip, hvis ovndø-
ren åbnes under meget kraftig fyring.
Røggastemperaturen ved nominel ydelse er 263°C henført til 20°C.
Er De i tvivl, kan De eventuelt lade Deres skorstensfejer måle trækket i skorstenen.

10 11
DK ENG
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn
Ved fyring med træ skal rysteristen være lukket.
Forvarmet sekundær luft tilføres forbrændingen over glasset og betjenes ved hjælp af hånd-
taget under askehylden.
Ovnens nominelle varmeydelse er 5,5 kW.
Deres nye Morsø ovn er EN afprøvet og anbefalet til fyring med træ og er egnet til intermit-
terende brug.
VIGTIGT!
Træ er et yderst gasholdigt materiale (ca. 75 %). Disse gasser frigives under op-
varmning og antændelse af træet. Det er derfor vigtigt at disse gasser antæn-
des hurtigt efter en påfyldning. Ligger træet kun og ulmer, specielt efter en ny
påfyldning, giver det en kraftig røgudvikling, som i værste fald kan forårsage en
eksplosionsagtig antændelse af gasserne med skader på ovnen til følge.
For at kunne antænde disse frigivne gasser fra træet og opretholde klare og bli-
vende ammer i forbrændingsforløbet, er det derfor vigtigt altid at tilføre den
nødvendige mængde ilt (luftmængde).
Indstilling af lufttilførsel, optændingsmetode og fyringsintervaller er aængig
af skorstenstræk, vind- og vejrforhold, varmebehov, brændsel m.m. Derfor kan
der gå tid, inden De kender ovnens korrekte funktion under de givne forhold.
Selv om der kan fyres med næsten alle former for træ i Deres Morsø ovn, skal man ikke
fyre med vådt eller ulagret træ. Træ bør under tag lagres mindst 1 år og helst 2 år med fri
adgang for vind. Træ skal kløves hurtigst muligt efter fældningen, hvis det skal tørre hur-
tigt. Træet kan anvendes, når fugtigheden er under 20%. Under EN afprøvningen testes
alle brændeovne med træ der har et fugtindhold på (16 ± 4)%.
Brug aldrig drivtømmer, da det som regel er meget saltholdigt, og ødelægger der-
med både ovnen og skorsten. Imprægneret og malet træ samt spånplader udsen-
der giftig røg og dampe og må derfor heller ikke anvendes som brænde.
Bemærk, der må ikke anvendes ydende brændsel i ovnen.
Brændestykker med en diameter større end 10 cm bør altid kløves. Brændestyk-
kerne må ikke være længere, end de kan ligge plant over glødelaget med luft til
begge ender. Maximal brændelængde i ovnen er 30 cm.
Maximal brændemængde er ca 2 kg./time (max. 2 stykker træ pr. påfyldning).
De første optændinger skal være moderate, således at den varmebestandige ma-
ling kan hærdes, inden der fyres kraftigere. Malingen kan i hærdningsfasen udvik-
le røg og lugtgener under den første optænding, hvilket er ganske normalt. Sørg
derfor for udluftning i denne periode.
Under opvarmning og nedkøling kan ovnen afgive nogle knirkelyde, hvilket skyl-
des den store temperaturforskel materialet udsættes for.
2.1 Optænding og fyringsintervaller
Under optænding er der behov for en stor luftmængde. Startes der op med en helt kold ovn,
kan man med fordel lade dørene stå på klem de første minutter og åbne den sekundære
lufttilførsel på max. - greb under askehylden.
For at opbygge et isolerende askelag i bunden af ovnen, bør De ved første optænding af-
brænde ca. 1-2 kg tørt pindebrænde.Behold herefter altid ca. 1 cm aske i bunden af brænd-
kammeret.
1. Glødelaget dannes hurtigt ved optænding med 2-4 op-
tændingstabletter eller 7-10 sammenkrøllede avissider un-
der ca. 1-2 kg tørt pindebrænde.
2. Der åbnes helt for sekundærluften, der betjenes med
grebet under askehylden. Grebet yttes helt til venstre.
3. Efter antænding af papiret/sprittabletterne lukkes fyr-
døren på klem, så der er godt med træk ved en åbning på
ca. 5-10 mm.
4. Når man kan se (efter 5-10 min.), at skorstenen er så varm,
at der er træk igennem den, lukkes dørene helt. Hvis alle for-
udsætninger er opfyldt, vil der efter yderligere ca. 15-20 min.
være dannet et pænt glødelag i brandkammeret.

12 13
DK ENG
5. Normal påfyring bør ske, mens der endnu er gløder til-
bage. Fordel gløderne i bunden, dog est foran i ovnen.
6. Der lægges 2-3 stykker brænde à ca. 0,7 kg og ca. 30-
35 cm lange ind over gløderne i ét lag med en afstand på
ca. 1 cm mellem træstykkerne.
7. Når den sekundære lufttilførsel (greb under askehylden)
er åbnet på max. og dørene lukkes, vil den friske træ mæng-
de være antændt på et par minutter.
8. Herefter justeres den sekundære luftmængde ned til den
ønskede position, og den optimale forbrænding vil fortsætte
til grundglød.
Man skal sikre sig, at der altid er luft (ilt) nok til at op-
retholde klare og blivende ammer under og efter ned-
justering af forbrændingsluften.
Under den nominelle afprøvning lå påfyldnings-intervallet
på 60-70 minutter.
9. En ny portion træ kan påfyres på samme måde som an-
givet i pkt. 5 & 6.
Vigtigt!
Det er vigtigt, at den friske træmængde hurtigt be-
gynder at brænde. En hurtig antændelse af bræn-
det opnås ved at åbne forbrændingsluften på max.
eller ved at lade døren stå på klem for at tilføre den
mængde luft, der skal til for at antænde træet.
Hvis brændet derimod kun ulmer, giver det en kraftig
røgudvikling, som i værste fald kan forårsage en eks-
plosionsagtig antændelse af røggasserne med risiko
for såvel materielle skader som personskader.
Normalt skal ovndøren altid åbnes roligt de første 2-3 centimeter, og man skal vente til tryk-
ket er udlignet inden døren åbnes helt. På denne måde undgås eventuelle røggener specielt
i forbindelse med dårlige trækforhold.
Åbn aldrig ovndørene under voldsom fyring.
Når træet er brændt ud, er det omdannet til glødende trækul. Hvis der så forinden er dannet
et godt glødelag oven på et tilstrækkeligt lag aske, kan ovnen holde sig varm meget længe
ikke mindst i kraft af støbejernets gode egenskaber.
Natfyring frarådes på det kraftigste. Det sviner miljøet og giver en ringe udnyttelse
af brændet, da træets gasser med den lave temperatur ikke antændes. Istedet sæt-
ter det sig som sod (uforbrændte gasser) i skorstenen og i ovnen. Under ekstreme
forhold såsom dårligt skorstenstræk, stor mængde træ eller vådt træ kan en eks-
plosionsagtig antændelse i værste fald forekomme.
Ved fyring om sommeren, når behovet for varme er minimal, bliver forbrændingen
dårlig. Ovnen varmer for meget og man skruer ned for forbrændingen. Men husk
altid at sørge for at der er blivende ammer, så længe træet ikke er omdannet til
trækul. Ønsker De at fyre svagere gøres dette ved at påfylde mindre mængde træ.
Hvis man fyrer med vådt brænde, vil en stor del af brændets varmeenergi medgå
til at fortrænge vandet fra brændet, uden at afgive varme til ovnen. Denne ufuld-
stændige forbrænding medfører sodaejring i ovn, rør og skorsten.
Skulle der opstå skorstensbrand i.f.m. fejlbetjening af ovnen eller længere tids an-
vendelse af fugtigt brændsel, lukkes lufttilførslen helt, og brandvæsnet kontaktes.
Sammenligning træfyring og olie:
Træart (vandindhold på 20%) Antal rummeter pr. 1000 liter olie
Eg
Bøg
Ask
Ær
Birk
Elm
Rødgran
Ædelgran
7,0
7,0
7,2
7,5
8,0
8,9
10,4
10,9

14 15
DK ENG
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen
3.1. Udvendig vedligeholdelse
Ovnens overade er malet med en varmebestandig senotherm maling. Den holder sig pæ-
nest, hvis den blot støvsuges med et blødt mundstykke eller aftørres med en tør fnugfri klud.
Den malede overade kan med tiden, ved for kraftig fyring, få et gråligt skær; men ovnen
kan let opfriskes med en Morsø spraymaling, der kan købes hos Deres lokale forhandler.
Morsø ovnene er malet med Morsø original sort (tidligere kaldet Morsø koks) eller Morsø
grå. Malingen kan købes i spray eller dåse.
3.2 Indvendig vedligeholdelse
Glas
Ved korrekt fyring med træ afsættes der ingen, eller kun lidt sod, på det keramiske glas. Er der
under optændingen sket soddannelse på glasset, vil soden brænde væk, når der fyres normalt
i ovnen. Bliver glasset sodet grundigt til ved fejlbetjening, kan det let ernes med f.eks. Morsø
Glasrens. Glasset skal være koldt, når denne rengøring nder sted. Man skal undgå at fylde
ovnen med så lange stykker brænde, at det presser på glasset, når lågen lukkes.
Udskiftning af glas
Keramisk glas kan ikke genanvendes, fordi det har en højere smeltetemperatur. Blandes
keramisk glas med almindelig glas, ødelægges råvaren og genvindingsprocessen af glas
kan stoppe. Sørg for at det ildfaste glas ikke havner som almindelig genbrug. Det er til stor
hjælp for miljøet.
OBS: Skal aeveres som keramisk glas på en genbrugsstation.
Indvendige støbejernsdele/og andre sliddele
Rysterist, røgledeplade, renseklap og andre dele, som er i direkte berøring med ild og glø-
dende brændsel, er sliddele. De vil derfor være særlig udsat for gennembrænding. Ved kor-
rekt brug vil disse dele holde i mange år; men ved for kraftig fyring vil en gennembrænding
selvfølgelig fremskyndes. De nævnte dele kan let udskiftes.
Hvis røgledepladen beskadiges og ikke skiftes i tide, vil toppladen herefter være udsat for så
høj temperatur, at den kan tage skade.
Bemærk, at konstruktionen ikke må ændres, og dele, der udskiftes skal være originale
MORSØ dele.
Årsager til sodet glas:
- For vådt brænde.
- For store stykker brænde/ukløvet træ.
- For lav forbrændingstemperatur.
- For meget luft gennem bundrist..
Årsager til for hurtig slitage af indvendige dele:
- For kraftig fyring.
- For meget luft gennem bundrist.
- Brug af for meget tørt træ (møbelaaldstræ).
- For meget sod ovenpå røgledepladerne (se afsnit Rensning).
- For meget aske i skuen (se afsnit Aske).
Pakninger
Med tiden vil pakningerne i lågen blive slidte og skal, for at undgå løbsk forbrænding, udskif-
tes efter behov. Brug det originale Morsø pakningssæt, der leveres med en nøje vejledning.
Bemærk: Normale sliddele er ikke omfattet af Morsøs udvidede garantiordning.
Vedligeholdelsessortiment (Reservedele, Glasrens, Maling, Pakningssæt m.m.) ndes hos De-
res Morsø forhandler.
3.3 Rensning af ovn
Specielt over røgledepladen vil der, som følge af trækket i skorstenen og efter en fejning, kom-
me et aske- og sodlag. Asken vil have en isolerende virkning, hvilket kan fremskynde gennem-
brænding af røgledepladen, da den ikke kan komme af med varmen. Under normal rensning kan
den støbte renseklap tages ud af ovnen. I dag skal skorstensfejeren, udover fejning af skorsten
og rensning af røgrør, sørge for tømning af sod i ovnen.
I forbindelse med rensning se g. 1-4 side 7.
Antallet af årlige fejninger/rensning af ovn vurderes af skorstensfejeren efter samråd med
Dem.
Aske
Som tidligere beskrevet bør der være ca. 1 cm isolerende askelag i bunden af brandkam-
meret, for at opnå en høj forbrændingstemperatur. Når askelaget er for tykt, rystes asken
ned i askeskuen.
Tøm skuen før den er helt fyldt, så asken ikke isolerer omkring risten, da det vil fremskynde
en gennembrænding.
Asken må i de este tilfælde bortskaes med dagrenovationen. Da der kan ligge gløder gemt i
askeskuen i ere døgn, kan det være nødvendigt at opbevare asken i en beholder af ubrænd-
bart materiale, inden asken hældes i aaldssækken.
Aske fra en brændeovn kan ikke gavne haven som gødning. Hvis der har været arændt far-
velagte brochurer, malet eller imprægneret træ og lignende i ovnen, må asken ikke hældes
ud på jord, da den kan indeholde tungmetaller.

16 17
DK ENG
Morsø Jernstøberi A/S - 10.11.2015 - 72213300
MORSØ’S  ÅRS PRODUKTGARANTI
Bag hver MORSØ brændeovn ligger mere end 160 års erfaring i udviklingsarbejdet samt en grundig
kvalitetskontrol foretaget af vore medarbejdere gennem hele produktionsprocessen.
Derfor giver MORSØ 10 ÅRS GARANTI med hensyn til materiale- og fabrikationsfejl.
Garantiperioden regnes fra salgsdato. For at sikre bedst mulig garantibehandling anbefales det at
udfylde garantikortet og registrere det med det samme .
Læs mere om ”Morsø’s 10 års produktgaranti og -registrering” og
REGISTER din nye Morsø ovn online:
http://denmark.morsoe.com/garantiregistrering
Garanti
Produkt Registrering
Vedligeholdelsesdele til 2140
Beskrivelse Produktnr.
Rysterist 44182800
Risteramme 44182700
Renseklap 34186100
Røgledeplade komplet 54186061
Forrist 44180721
Glas 790721
Glassæt 62904200
Sidesten 79092100

18 19
DK ENG
MORSØ JERNSTØBERI A/S . DK-7900 NYKØBING MORS
E-Mail: stov[email protected] · Website: www.morsoe.com
Instructions for installation and use
2140
EN 13240 · 76% eciency