
4
Ved brug hjemme eller på kontoret
OBH Nordica Shiatsu massagesædet har et praktisk remsystem, der gør, at massagesædet
kan sættes fast på næsten alle stole. Lad remmene glide ned over stoleryggen og spænd dem
fast. Massagesædet har endvidere en ryg-/sædekonstruktion, der gør det muligt at anvende
massagesædet på de fleste siddemøbler. Justér længden på remmen ved hjælp af spændet
under sædehynden for at opnå den rette vinkel for det pågældende møbel. Massagesædet kan
også blot placeres i stolen, lænestolen eller sofaen, hvis dette foretrækkes. Massagesædet er
ikke beregnet til brug i bilen og må ikke anvendes liggende.
Bemærk, at vi ikke anbefaler, at massagesædet anvendes direkte på træ, da lynlåsen kan
beskadige træet. Vær ligeledes opmærksom på dette, hvis massagesædet anvendes i polstrede
møbler. Læg gerne et tykt tæppe under som ekstra beskyttelse.
Tænd/sluk-knap (8)
Sæt stikket i en stikkontakt og tryk på tænd/sluk-knappen for at starte massagesædet.
Kontrollampen for tænd/sluk-knappen vil herefter tænde. For at slukke massagesædet trykkes
igen på tænd/sluk-knappen. Kontrollampen blinker, mens massagemekanismen går tilbage
til sin udgangsposition, hvorefter massagesædet slukker.
DEMO (1)
For at få en kort præsentation af de forskellige massagetyper kan man trykke på knappen
”DEMO”. Programmet udfører derefter en komplet cyklus af shiatsu, rullende massage og
vibrationsmassage. Når præsentationen er afsluttet, slukker massagesædet automatisk.
Kontrollamperne blinker for at indikere, hvilke funktioner der er aktive under demonstrationen.
Justering af massagehovederne (2)
Massagehovederne kan indstilles ved hjælp af denne knap. Tryk på knappen, når massagesædet
er tændt og massagehovederne er på den højst ønskede position. Massagehovederne vil
derefter ikke bevæge sig højere end den valgte position. For at nulstille denne funktion,
trykkes der på knappen igen og massagehovederne går tilbage til massage af hele ryggen.
Shiatsu massage (3, 4, 5)
Shiatsu er et japansk begreb, der giver en dybdegående massage i cirkulerende bevægelser.
Vælg mellem tre forskellige programmer, hvor Shiatsu-funktionen masserer langs med det
valgte område på ryggen: Hele ryggen, den øverste del eller den nederste del af ryggen. For
at vælge et program, trykkes på den ønskede knap, hvorefter kontrollampen tænder. For at
afbryde programmet trykkes på knappen igen og et andet program vælges.
Shiatsu punktmassage (6)
Når massagesædet er aktiveret med Shiatsu massage, kan man aktivere punktmassagen
ved at trykke på pilene. Herefter masseres kun det valgte punkt og ved at trykke og samtidig
holde ”pil op” eller ”pil ned” inde, kan man justere højden. Når man slipper knappen, fortsætter
massagen på det valgte sted.
Vibrationsmassage (7)
Vibrerende massage af lår.
Rolling massage (9, 10, 11)
Rullende massage kan sammenlignes med 2 hænder eller tommelfingre, der arbejder sig op
og ned langs rygraden.
6092_MB_0611.indd 4 2011-06-13 08:47:39