
4
DANSK
BRUGSANVISNING
Særlige sikkerhedsforskrifter
• Kontrollér, at ventilationsåbningerne på motoren
ikke er tilstoppet.
• Stands aldrig savklingen ved at presse saven eller
ved at udøve tryk på siden af savklingen.
• Brug altid den rigtige type savklinge til den
forhåndenværende opgave. Saven er beregnet til
savning af træ, spånplade, fiberplade, plast eller
lignende og må ikke bruges til andet.
• Brug aldrig bøjede savklinger eller savklinger,
hvor nogle af tænderne mangler.
• Brug aldrig for store eller små savklinger.
• Brug aldrig savklinger af hurtigstål.
• Brug aldrig savklinger, hvis maksimumhastig-
hed er mindre end værktøjets maksimale
omdrejningshastighed.
• Kontrollér, at retningsangivelsen på savklin-gen
svarer til motorens rotationsretning. Savklingens
tænder skal pege nedad mod savbordet på savens
forside.
• Brug altid beskyttelseshandsker, når du hånd-
terer savklingen.
• Stik aldrig hånden ind under kap-/gerings-
saven, og forsøg aldrig at fjerne materiale fra
arbejdsområdet, mens savklingen roterer.
• Anbring aldrig hånden eller fingre på arbejds-
emnet foran, bag eller under kap-/gerings-saven,
mens den kører.
• Sav aldrig i flere arbejdsemner på samme tid.
• Brug ekstra støtter (bord, bukke eller lignen-de)
til lange arbejdsemner, så de ikke vipper ned af
arbejdsbordet under savningen.
• Sav ikke i arbejdsemner, der er så små, at de ikke
kan fastspændes forsvarligt.
• Juster aldrig geringsvinklen eller smigvinklen,
mens saven kører.
• Hold altid spindlen og flangerne til montering af
savklinger rene.
• Brug aldrig kap-/geringssaven, hvis klinge-
skærmen ikke fungerer korrekt.
• Klingeskærmen skal lukke automatisk, når
kap-/geringssaven ikke er i brug, og må IKKE
fastgøres i åben tilstand.
• Savklingen må ikke være i kontakt med
arbejdsemnet eller andre genstande, når kap-
/geringssaven startes.
• Kontrollér, at arbejdsemnet ikke indeholder søm,
skruer eller andre genstande, der kan beskadige
savklingen.
• Savklingen stopper ikke med det samme, når du
slipper tænd/sluk-knappen.
Klargøring og justering
Montering og klargøring
• Monter kap-/geringssaven på et arbejdsbord ved
hjælp af monteringsbolte.
• For at løfte overdelen (4) af saven, så den er klar
til brug, skal du trykke lidt ned på over-delen og
trykke udløseren ned. Overdelen af saven kan nu
løftes til hævet position og fastlåses.
Indstilling af geringsvinkel
• Løsn geringsjusteringsskruen (14), og drej
savbordet (11) til den ønskede geringsvinkel
(maks. 45° til venstre eller højre).
• Vinklen kan aflæses på gradskalaen (12) foran
savbordet.
• Stram justeringsskruen, og kontrollér, at
anlægget (10) ikke kan skubbes.
Indstilling af smigvinkel
• Løsn smigindstillingsgrebet (8), og vip over-delen
af kap-/geringssaven til den ønskede vinkel (0-45°
i forhold til lodret).
• Stram smigindstillingsgrebet igen.
Tilslutning af spånudsugning
• Monter slangen fra spånudsugningen på spån-
udsugningsstudsen (1), og sørg for at tænde for
spånudsugningen, når kap-/geringssaven bruges.
Savning
• Juster evt. geringsvinkel og smigvinkel (se
Klargøring og justering).