
5
• Kontrollér, at retningsangivelsen på savklingen
svarer til motorens rotationsretning.
• Brug aldrig en savklinge, der er tykkere end
spaltekniven.
• Brug altid beskyttelseshandsker, når du
håndterer savklingen. Hold aldrig hånden i
nærheden af savklingen, og forsøg aldrig at
fjerne materiale fra arbejdsområdet, mens
savklingen roterer.
Inden brug
• Ved savning af runde arbejdsemner skal disse
fastspændes med skruetvinger eller lignende,
da den roterende savklinge ellers kan få dem
til at dreje rundt.
• Kontrollér, at arbejdsemnet ikke indeholder
søm, skruer eller andre genstande, der kan
beskadige savklingen.
• Kontrollér inden hver brug, at samtlige
låsegreb og skruer er strammet forsvarligt, og
at savbordet sidder ordentligt fast og ikke kan
dreje, vibrere eller tippe. Dette er særligt
vigtigt, når savbordet har været drejet eller
vendt på hovedet.
• Kontrollér inden hver brug, at
beskyttelsesskærmen kan bevæges frit uden at
sidde fast, og at lukkemekanismen fungerer
korrekt. Brug aldrig saven, hvis dette ikke er
tilfældet.
• Kontrollér inden hver brug, at savklingen ikke
kan komme i kontakt med nogen del af
arbejdsbordet, underdelen eller spaltekniven.
• Kontrollér inden smigskæring, at savens
overdel er fastgjort forsvarligt.
• Hvis der bruges parallelstyr, skal dette være
parallelt med savklingen.
Savning
• Brug aldrig saven, hvis klingeskærmene eller
spaltekniven ikke er monteret korrekt.
• Brug ekstra støtter (bord, bukke eller
lignende) til lange arbejdsemner, så de ikke
vipper ned af arbejdsbordet under savningen.
• Sav ikke i arbejdsemner, der er så små, at de
ikke kan fastspændes forsvarligt.
• Sav aldrig i frihånd. Fastgør altid
arbejdsemnet forsvarligt, inden saven startes.
• Kontrollér, at spindellåsen ikke er aktiveret,
inden saven startes.
• Savklingen må ikke være i kontakt med
arbejdsemnet eller andre genstande, når saven
startes.
• Brug en skubbepind eller skubbeblok til at
indføre arbejdsemnet i savklingen, hvis
afstanden mellem savklingen og parallelstyret
er mindre end 12 cm.
• Indfør ikke arbejdsemnet for hurtigt, når
saven bruges som bordrundsav.
• Hvis savklingen sidder fast, når saven bruges
som bordrundsav, kan arbejdsemnet blive
kastet tilbage mod brugeren med stor kraft.
Stå derfor aldrig lige bag savklingen under
savning.
• Hvis der udvikles meget støv under savningen,
eller hvis der saves i sundhedsskadelige
materialer, skal der anvendes åndedrætsværn.
• Stands aldrig savklingen ved at presse saven
eller ved at udøve tryk på siden af savklingen.
• Savklingen fortsætter med at køre et kort
øjeblik, efter at maskinen er slukket.
DANSK
BRUGSANVISNING