SSS Siedle FPM 611-02 User manual

Bedienungsanleitung
für den Endkunden
Fingerprint-Modul
Operating Instructions
for end users
Fingerprint module
Notice d'utilisation
pour le consommateur
Module Fingerprint
Istruzioni per l’uso
per il cliente nale
Modulo Fingerprint
Gebruikershandleiding
voor de eindgebruiker
Fingerprint module
Betjeningsvejledning
til slutbrugeren
Fingerprint-modul
Bruksanvisning
för slutkunden
Fingerprint Modul
FPM 611-02

2
12
richtig
right
correct
corretto
correct
rigtigt
rätt
falsch
wrong
incorrect
falso
fout
forkert
fel

3
Deutsch
Zwischenzeitliches Stocken sollte
auch vermieden werden.
Ziehen Sie nicht zu schnell und•
nicht zu langsam über den Sensor.
Der Vorgang sollte in einer Sekunde
abgeschlossen sein.
Der Finger sollte zur Identikation •
in gleicher Weise über den Sensor
gezogen werden wie beim Einlernen.
Finger einlesen
Die Abtastung des Fingerabdrucks
startet automatisch, sobald das
oberste Fingerglied in einer
gleichmäßigen Bewegung über
den Sensor gestrichen wird. Die
besten Ergebnisse werden erzielt,
wenn der Finger zu Beginn der
Abwärtsbewegung ach in der
Fingermulde platziert wird und die
oberste Beugefalte des Fingergliedes
auf Höhe des Sensors liegt (siehe
Abbildung 1).
Der Sensor zeichnet beim Einlesen
des Fingers drei Bilder auf, es wird
nach deren Merkmalen gesucht
und die Besten in der internen
Datenbank abgelegt. Konnten die
Merkmale erfolgreich ermittelt
werden, so wird der Finger gespei-
chert.
Fingereigenschaften
Bevor Sie sich für einen oder meh-
rere Finger entscheiden, sollten Sie
einige Punkte beachten.
Fingerkuppen mit zahlreichen•
Verletzungen, Narben oder sehr
gering ausgeprägter Struktur eignen
sich weniger als Benutzernger.
Bei relativ dicken Fingern, sollten•
die kleinsten Finger der Hand
gewählt werden, z.B. der Ringnger
oder der kleine Finger.
Sind die Finger dagegen sehr klein,•
z.B. bei Kindern sollte der Daumen
verwendet werden.
Bei Rechtshändern sind die•
Fingerkuppen der linken Hand
weniger beansprucht als bei
Linkshändern und umgekehrt.
Pro Person sollten mindestens•
2 Finger eingelesen werden, am
besten von beiden Händen, um
im Falle einer Verletzung des
Fingers oder der ganzen Hand eine
Ausweichmöglichkeit zu haben.
Bei einer begrenzten Personenzahl•
ist es sinnvoll, mit einer höheren
Fingerzahl zu arbeiten, da zu Anfang
der bevorzugte Finger herausge-
funden werden kann.
Optimale Fingerführung
Das Fingerprint-Modul nutzt zur
Personenidentikation ausschließ-
lich die biometrischen Daten der
Fingerkuppen, eine zuverlässige
Arbeit ist unter Beachtung folgender
Voraussetzungen gewährleistet.
Die Benutzung erfordert etwas•
Übung, erfahrungsgemäß steigt die
Erkennungssicherheit des Systems
mit der Benutzungshäugkeit. Üben
Sie also vor dem ersten Einlesen die
richtige Handhabung
Stellen Sie sich ergonomisch•
günstig zum Sensor.
Strecken Sie den einzulesenden•
Finger.
Streifen Sie den Finger etwa ab•
der letzten Fingerbeuge ach über
den Sensor.
Üben Sie dabei leichten Druck auf•
den Sensor aus.
Achten Sie darauf, dass Sie•
möglichst gerade und nicht
in „Schlangenlinien“ ziehen.
Fehlerursachen
Verschmutzte Finger, können•
die Erkennungsrate negativ beein-
ussen.
Verletzte Finger, können die•
Erkennungsrate negativ beein-
ussen, deshalb empfehlen wir
mindestens 2 Finger pro Person
einzulernen.
Nasse oder feuchte Finger können•
die Erkennungsrate negativ beein-
ussen.
Die Erkennung von Kinderngern •
funktioniert je nach Körperbau und
Motorik ab etwa 6 Jahren. Üben Sie
mit ihrem Kind das Bedienen des
Sensors.
Trockene Finger, z.B. beim•
Umgang mit Lösungsmitteln können
die Erkennungsrate negativ beein-
ussen.
Aufgequollene Finger, z.B.•
nach dem Spülen können die
Erkennungsrate negativ beein-
ussen.
Finger wird in zu steilem Winkel•
über den Sensor gezogen, und liegt
nicht ach auf (Abbildung 2).

4
English
Finger characteristics
Before deciding for one or more
ngers, you should note a number
of points.
Fingertips with a large number of•
injuries, scars or an unclearly dened
structure are less suitable as a user
nger.
Where ngers are relatively thick, •
use the smallest ngers on the hand,
i.e. the ring nger or small nger.
However, if the ngers are very •
small, for instance in the case of chil-
dren, the thumb should be used.
In right-handed people, the nger-•
tips of the left hand are less dam-
aged than in left-handed people and
vice-versa.
At least 2 ngers should be •
scanned in per person, ideally one
from each hand, in order to have
an alternative in case of injury to a
nger or a whole hand.
Where the number of people is•
limited, it makes sense to work with
a higher number of ngers, as at the
beginning it is possible to nd out
the preferred nger.
Optimum nger guidance
The ngerprint module uses only
the biometric data of the ngertips
for personal identication. Reliable
operation is guaranteed provided
the following conditions are met.
Using the module calls for some•
practice. Experience has shown that
recognition reliability increases with
frequency of use. We consequently
recommend you to practice correct
utilization before scanning in your
ngerprint.
Stand in an ergonomically com-•
fortable position relative to the
sensor.
Stretch out the nger you wish to •
scan in.
Draw the nger at over the •
sensor at around the last nger joint.
Exert a light pressure on the•
sensor.
Ensure that you move the nger in •
as straight a line as possible, without
„snaking“. Avoid hesitating while
moving the nger if possible.
Do not move the nger too fast •
or too slowly over the sensor. The
process should be completed within
a second.
For identication, pull the nger •
over the sensor in the same way as
when reading in the ngerprint.
Read in ngerprints
Fingerprint scanning starts automati-
cally, as soon as the upper section of
the nger is drawn over the sensor
in an even movement. The best
results are obtained by placing the
nger at in the nger recess at the
start of the downward movement
and laying the upper joint of the
nger section at the height of the
sensor (see Fig.1).
The sensor generates three pictures
when scanning in the ngerprint,
and searches for characteristic
features. The best of the pictures is
led in the internal database. If the
characteristics have been successfully
detected, the ngerprint is saved.
Causes of faults
Dirty ngers can have a negative •
impact on the recognition rate.
Injured ngers can have a nega-•
tive impact on the recognition rate,
which is why we recommend
teach-in of at least 2 ngerprints per
person.
Wet or moist ngers can have a •
negative impact on the recognition
rate.
Fingerprints of children can be•
recognized, depending on build
and motor function, from around
6 years. Practise operation of the
sensor together with your child.
Dry ngers, e.g. when handling •
solvents, can have a negative impact
on the recognition rate.
Swollen ngers, for example after •
soaking, can have a negative impact
on the recognition rate.
Finger is drawn over the sensor at•
a too steep angle and does not lie
ush on the surface (Fig. 2).

5
Français
Propriétés des doigts
Avant que vous ne vous décidiez
pour un ou plusieurs doigts, vous
devez prendre note de quelques
points.
Les bouts de doigts présentant de•
nombreuses blessures, des entailles
ou une structure très peu marquée,
conviennent moins bien en tant que
doigts d‘utilisateurs.
Dans le cas de doigts relativement•
gros, il convient de choisir les plus
petits doigts de la main, p. ex. l‘an-
nulaire ou le petit doigt.
Si, en revanche, les doigts sont très•
petits (p. ex. des doigts d‘enfants), il
faut utiliser le pouce.
Chez les droitiers, les bouts des•
doigts de la main gauche sont moins
sollicités que chez les gauchers, et
inversement.
Par personne, il faut lire au moins•
2 doigts (le mieux étant des doigts
des deux mains) pour, en cas de
blessure du doigt ou de toute la
main, avoir une alternative.
Dans le cas d‘un nombre de per-•
sonnes limité, il est judicieux de tra-
vailler avec un plus grand nombre de
doigts car, au début, le doigt préféré
peut être retrouvé.
Passage optimal du doigt
Le module Fingerprint utilise exclu-
sivement, pour l‘identication des
personnes, les caractéristiques
biométriques des bouts des doigts,
et un fonctionnement able est
garanti si l‘on respecte les conditions
suivantes.
L‘utilisation nécessite un peu de•
pratique. L‘expérience montre que
la sécurité de détection du système
augmente avec la fréquence d‘uti-
lisation. Avant la première lecture,
exercez-vous par conséquent à mani-
puler le système correctement.
Placez-vous en position ergonomi-•
quement favorable par rapport au
capteur.
Tendez le doigt à lire.•
Passez le doigt à plat au-dessus du•
capteur, à peu près à partir du der-
nier échisseur.
Exercez alors une légère pression•
sur le capteur.
Veillez à passer le doigt aussi droit•
que possible et non pas en „lignes
sinueuses“. Les arrêts intermédiaires
doivent également être évités.
Ne passez pas le doigt trop vite et•
trop lentement au-dessus du cap-
teur. Le processus doit être terminé
en une seconde.
A des ns d‘identication, le doigt •
doit être passé au-dessus du capteur
de la même façon que lors de l‘ap-
prentissage.
Lecture des doigts
Le palpage de l‘empreinte digitale
commence automatiquement, dès
que l‘on passe la phalange supé-
rieure du doigt au-dessus du cap-
teur, en effectuant un mouvement
régulier. On obtient les meilleurs
résultats lorsque, au début du
mouvement descendant, on place
le doigt à plat dans la cavité prévue
pour le doigt et que le pli articulaire
supérieur de la phalange se trouve à
hauteur du capteur (voir gure 1).
Lors de la lecture du doigt, le cap-
teur enregistre trois images, ses
caractéristiques sont recherchées
et les meilleures sont enregistrées
dans la banque de données interne.
Si les caractéristiques ont pu être
déterminées avec succès, le doigt est
mémorisé.
Causes d’erreurs
Des doigts sales peuvent inuencer •
négativement le taux de détection.
Des doigts blessés peuvent•
inuencer négativement le taux
de détection. C‘est pourquoi nous
conseillons de procéder à l‘appren-
tissage d‘au moins 2 doigts par
personne.
Des doigts mouillés ou humides•
peuvent inuencer négativement le
taux de détection.
La détection des doigts d‘enfants•
fonctionne, en fonction de la consti-
tution physique et de la motorique,
à partir de 6 ans environ. Avec votre
enfant, exercez-vous à commander
le capteur.
Des doigts secs, p. ex. lorsque•
l‘on manipule des solvants, peuvent
inuencer négativement le taux de
détection.
Des doigts gonés, p. ex. après •
que l‘on ait fait la vaisselle, peuvent
inuencer négativement le taux de
détection.
Le doigt se passe selon un angle•
trop aigu au-dessus du capteur, et il
ne plaque pas à plat (gure 2).

6
Italiano
Caratteristiche delle impronte
Prima di decidere per una o più
impronte, occorre rispettare alcuni
punti.
I polpastrelli con numerose lesioni,•
cicatrici o struttura poco marcata
sono meno idonei per la program-
mazione delle impronte.
In caso di dita relativamente•
grandi, si consiglia di scegliere le dita
più piccole della mano, ad es. l‘anu-
lare o il mignolo.
Viceversa, se le dita sono troppo•
piccole, ad es. nei bambini, si consi-
glia di utilizzare il pollice.
Nei destrimani, i polpastrelli della•
mano sinistra sono meno rovinati
che nei mancini e viceversa.
Per ogni persona si consiglia di•
programmare almeno 2 impronte,
preferibilmente di entrambe le mani
per avere un‘alternativa di scelta in
caso di lesione del dito interessato o
dell‘intera mano.
Nel caso di un numero limitato di•
persone è opportuno operare con
un numero maggiore di impronte,
poiché all‘inizio può essere indivi-
duata l‘impronta preferita.
Gestione ottimale delle impronte
Il modulo Fingerprint utilizza per
l‘identicazione personale esclusi-
vamente i dati biometrici dei polpa-
strelli. Rispettando le premesse di
seguito indicate è garantita un‘ope-
razione afdabile.
L‘utilizzo richiede una certa eser-•
citazione; l‘esperienza mostra che
la sicurezza di riconoscimento del
sistema cresce con la frequenza di
utilizzo. Prima della prima program-
mazione si consiglia quindi di eserci-
tarsi nel corretto utilizzo.
Posizionarsi correttamente a livello•
ergonomico rispetto al sensore.
Stendere il dito con l‘impronta da•
programmare.
Partendo all‘incirca dall‘ultima•
piega, passare il dito piatto sul
sensore.
Durante questa operazione eser-•
citare una leggera pressione sul
sensore.
Fare attenzione a passare il dito•
possibilmente in linea retta, non „a
serpentina“. Evitare anche momenti
di pausa.
Non passare il dito né troppo rapi-•
damente né troppo lentamente sul
sensore. Il processo deve concludersi
entro un secondo.
Ai ni dell‘identicazione, il dito •
deve essere fatto passare sul sensore
nello stesso modo in cui è stato fatto
passare per la programmazione.
Programmazione di impronte
La scansione dell‘impronta digitale
inizia automaticamente non appena
la falange superiore del dito viene
fatta passare con un movimento
uniforme sul sensore. Si ottengono
i risultati migliori se, all‘inizio del
movimento verso il basso, il dito
viene appoggiato piatto nella relativa
scanalatura e se la piega di essione
superiore della falange appoggia
all‘altezza del sensore
(vedere gura 1).
Durante la programmazione
dell‘impronta il sensore traccia tre
immagini dell‘impronta, ne ricerca le
caratteristiche e archivia le migliori
nella banca dati interna. Se le carat-
teristiche sono state rilevate con suc-
cesso, l‘impronta viene salvata.
Causa degli errori
Eventuali impronte sporche pos-•
sono inuenzare negativamente la
percentuale di riconoscimento.
Eventuali impronte lese possono•
inuenzare negativamente la per-
centuale di riconoscimento, pertanto
consigliamo di programmare almeno
2 impronte a persona.
Impronte umide o bagnate pos-•
sono inuenzare negativamente la
percentuale di riconoscimento.
Il riconoscimento delle impronte•
dei bambini funziona a partire da
circa 6 anni in base al montaggio
del corpo e del sistema motore. Si
consiglia di azionare il sensore con il
proprio bambino.
Impronte secche, ad es. dopo•
aver manipolato solventi, possono
inuenzare negativamente la percen-
tuale di riconoscimento.
Impronte sporgenti, ad es. dopo•
azioni di lavaggio, possono inuen-
zare negativamente la percentuale di
riconoscimento.
Il dito viene fatto passare sul sen-•
sore con un angolo troppo ampio
e non appoggia piatto sul sensore
(gura 2).

7
Nederlands
Vingereigenschappen
Voordat u voor een of meerdere vin-
gers besluit, moet u op de volgende
punten letten.
Vingertoppen met veel verwon-•
dingen, nerven of zeer gering ver-
diepte structuur zn minder geschikt
als gebruikersvingers.
B relatief dikke vingers, dient •
de kleinste vinger van de hand te
worden gebruikt, bv. de ringvinger
of de pink.
Zn de vingers daarentegen erg •
klein, bv. b kinderen, dan dienen
de duimen te worden gebruikt.
B rechtshandige zn de vinger-•
topjes van de linker hand minder
gebruikt dan b linkshandigen en
omgekeerd.
Per persoon dienen minimaal 2•
vingers te worden ingelezen, het
beste van beide handen, om in geval
van verwonding van de vinger of de
hele hand een uitwkmogelkheid
te hebben.
B een beperkt aantal personen •
is het zinvol, met een hoger vinger-
aantal te werken, omdat aan het
begin de meest geschikt vinger kan
worden ontdekt.
Optimale vingergeleiding
De vingerafdrukmodule gebruikt
voor de persoonsidenticatie uitslui-
tend de biometrische gegevens van
de vingertop, een betrouwbare wer-
king wordt b het nakomen van de
volgende vereisten gegarandeerd.
Het gebruik vergt enige oefening,•
ervaringsgews stgt de herken-
ningszekerheid van het systeem
naar mate het meer wordt gebruikt.
Oefent u dus voor het eerste inlezen
de juiste voortgang.
Gaat u ergonomisch gunstig ten•
opzichte van de sensor staan.
Strekt u de in te lezen vinger.•
Strkt u de vinger ongeveer vanaf •
het laatste gewricht vlak over de
sensor.
Oefent u daarb lichte druk op de •
sensor uit.
Let u er op, dat u zo recht mogelk •
en niet in zigzag uw vinger over de
sensor beweegt. Tussentds aarzelen
dient ook te worden vermeden.
Trekt u uw vinger niet te snel en•
niet te langzaam over de sensor.
De handeling zou in een seconde
moeten zn afgesloten.
De vinger dient voor de identi-•
catie op dezelfde wze over de
sensor worden getrokken als b het
leren.
Vingers inlezen
Het aftasten van de vingerafdruk
start automatisch, zodra de bovenste
vingerkoot in een gelkmatige
beweging over de sensor wordt
gestreken. De beste resultaten
worden behaald, wanneer de vinger
in het begin van de neerwaartse
beweging vlak in het vlak voor
de vinger wordt geplaatst en het
bovenste gewricht van de vinger
op hoogte van de sensor ligt (zie
afbeelding 1).
De sensor noteert b het inlezen
van de vinger drie beelden, er wordt
naar hun kenmerken gezocht en de
beste worden in de interne databank
opgeslagen. Konden de kenmerken
succesvol worden doorgegeven, dan
wordt de vinger opgeslagen.
Foutoorzaken
Vuile vingers kunnen de herken-•
ning negatief beïnvloeden.
Verwonde vingers kunnen de•
herkenning negatief beïnvloeden,
daarom raden w aan om per per-
soon minimaal 2 vingers te leren.
Natte of vochtige vingers kunnen•
de herkenning negatief beïnvloeden.
De herkenning van kindervin-•
gers functioneert afhankelk van
lichaamsbouw en motoriek vanaf
ongeveer 6 jaar. Oefent u met uw
kind het bedienen van de sensor.
Droge vingers, bv. b het gebruik •
van oplosmiddelen kunnen de her-
kenning negatief beïnvloeden.
Opgezwollen vingers, bv. na het •
wassen kunnen de herkenning nega-
tief beïnvloeden.
Vinger wordt in te steile hoeken•
over de sensor getrokken, en wordt
niet vlak geplaatst (afbeelding 2).

8
Dansk
Fingeregenskaber
Før De beslutter Dem for en
eller ere ngre, bør De være
opmærksom på følgende punkter.
Fingerspidser med mange skader,•
ar eller meget lidt udpræget struktur
egner sig mindre som brugerngre.
Ved relativt tykke ngre bør hån-•
dens mindste nger vælges, f.eks.
ringngeren eller lillengeren.
Hvis ngrene derimod er meget •
små, f.eks. hos børn, bør tommeln-
geren anvendes.
Hos højrehåndede er nger-•
spidserne på venstre hånd mindre
slidt end ved venstrehåndede og
omvendt.
Der bør indlæses mindst 2 ngre •
pr. person, helst på begge hænder,
for at have en alternativ mulighed i
tilfælde af beskadigelse af en nger
eller hele hånden.
Ved et begrænset antal personer •
er det hensigtsmæssigt at arbejde
med et større antal ngre, således at
man i starten kan nde frem til den
foretrukne nger.
Optimal ngerføring
Fingerprintmodulet bruger udeluk-
kende ngerspidsens biometrische
data til personidentikation, som
garanterer pålidelighed, såfremt føl-
gende forudsætninger er opfyldt.
Anvendelsen kræver lidt øvelse, •
erfaringsmæssigt stiger systemets
genkendelsessikkerhed med anven-
delseshyppigheden. Øv Dem derfor
i rigtig håndtering før den første
indlæsning.
Stil Dem ergonomisk hensigtsmæs-•
sigt foran sensoren.
Stræk den nger, der skal ind-•
læses.
Træk ngeren adt ned over sen-•
soren fra det øverste ngerled.
Tryk samtidig let ned på sensoren.•
Vær opmærksom på, at ngeren •
trækkes lige ned og ikke i „slangen-
linjer“. Midlertidig standsning bør
også undgås.
Træk ikke for hurtigt og ikke •
for langsomt ned over sensoren.
Forløbet bør være afsluttet inden for
et sekund.
Til identikation bør ngeren •
trækkes ned over sensoren på
samme måde som ved indlæs-
ningen.
Finger indlæses
Scanning af ngeraftrykket
begynder automatisk, så snart det
øverste ngerled stryges hen over
sensoren i en glidende bevægelse.
De bedste resultater opnås, når det
øverste ngerled placeres adt i
ngerfordybningen på højde med
sensoren, når den nedadgående
bevægelse startes (Fig. 1).
Sensoren registrerer ved indlæsning
af ngeren tre billeder, der søges
efter deres kendetegn, og de bedste
registreres i den interne databank.
Hvis kendetegnene var brugbare,
gemmes ngeraftrykket.
Fejlårsager
Snavsede ngre kan påvirke gen-•
kendelsen negativt.
Tilskadekomne ngre kan påvirke •
genkendelsen negativt, derfor anbe-
faler vi at indlæse mindst 2 ngre
pr. person.
Våde eller fugtige ngre kan •
påvirke genkendelsen negativt.
Genkendelse af børnengre •
fungerer alt efter kropsbygning og
motorik fra ca. 6 års alderen. Øv
betjeningen af sensoren med Deres
barn.
Tørre ngre, f.eks. ved omgang •
med opløsningsmidler, kan påvirke
genkendelsen negativt.
Opsvulmede ngre, f.eks. efter •
opvask, kan påvirke genkendelsen
negativt.
Fingeren trækkes ned over sen-•
soren i en for stejl vinkel og ligger
ikke adt an mod sensoren (Fig. 2).

9
Svenska
Fingeregenskaper
Innan du bestämmer dig för ett
eller era ngrar, observera följande
punkter.
Fingerspetsar med talrika skador,•
ärr eller föga utpräglad struktur
lämpar sig mindre som användnings-
nger.
När ngrarna är relativt tjocka, ska •
handens minsta nger väljas, t.ex.
ringngret eller lillngret.
När ngrarna däremot är mycket •
små, t.ex. som hos barn, ska
tummen användas.
Hos högerhänta personer är n-•
gerspetsarna på den vänstra handen
mindre utsatta än hos vänsterhänta
personer och tvärtom.
För varje person bör minst två •
ngrar läsas in, helst från båda hän-
derna, för att kunna ha ett alternativ
om ngret eller hela handen skulle
skadas.
Hos ett begränsat antal personer•
kan det vara meningsfullt att arbeta
med ett större antal ngrar, eftersom
man till att börja med måste nna
det bästa ngret.
Optimal ngerstyrning
För identieringen av personer
använder ngerprint-modulen
uteslutande ngerspetsarnas biome-
triska data, ett pålitligt arbete garan-
teras under följande förutsättningar.
Användningen kräver lite övning,•
enligt vår erfarenhet ökar systemets
identieringssäkerhet i förhållande
till hur ofta det används. Öva alltså
in den korrekta hanteringen, innan
den första inläsningen utförs.
Placera dig ergonomiskt gynnsamt•
mot sensorn.
Sträck ngret som ska läsas in.•
Stryk ngret, från ungefär det sista •
ngervecket, platt över sensorn.
Utöva samtidigt ett lätt tryck på •
sensorn.
Akta på att dra ngret så rakt som •
möjligt och inte i våglinjer. Undvik
också att kort stanna upp mitt i.
Dra ngret vare sig för snabbt eller •
för långsamt över sensorn. Förloppet
ska vara avslutat inom en sekund.
För identieringen ska ngret dras •
över sensorn på samma sätt som
under inlärningen.
Läsa in ett nger
Avkänningen av ngeravtrycket
startar automatiskt, så snart som
den översta ngerleden stryks över
sensorn med en jämn rörelse. De
bästa resultaten uppnås, när, innan
den nedåtgående rörelsen påbörjas,
ngret placeras platt i ngergropen
och ngrets översta veck benner
sig i höjd med sensorn (se bild 1).
När sensorn läser in ngret, regist-
rerar den tre bilder; systemet söker
deras kännetecken och de bästa
sparas i den interna databanken. När
kännetecknen kunde bestämmas
med framgång, sparas ngret.
Orsaker för fel
Smutsiga ngrar kan påverka iden-•
tieringskvoten negativt.
Skadade ngrar kan påverka •
identieringskvoten negativt, därför
rekommenderar vi att lära in minst
två ngrar per person.
Våta eller fuktiga ngrar kan •
påverka identieringskvoten nega-
tivt.
Identieringen av barnngrar •
fungerar från ungefär 6 år, detta
varierar i förhållande till kroppsbygg-
naden och motoriken. Träna med
ditt barn, hur sensorn ska användas.
Torra ngrar, t.ex. vid hantering av •
lösningsmedel, kan påverka identi-
eringskvoten negativt.
Svullna ngrar, t.ex. efter disken, •
kan påverka identieringskvoten
negativt.
Fingret dras i brant vinkel över•
sensorn, och ligger inte platt på den
(bild 2).

10

11

S. Siedle & Söhne
Postfach 1155
78113 Furtwangen
Bregstraße 1
78120 Furtwangen
Telefon +49 7723 63-0
Telefax +49 7723 63-300
www.siedle.de
© 2010/12.10
Printed in Germany
Best. Nr. 0-1101/140489
Other manuals for FPM 611-02
2
Table of contents
Languages:
Other SSS Siedle Gateway manuals

SSS Siedle
SSS Siedle Smart Gateway Professional Training manual

SSS Siedle
SSS Siedle Smart Gateway Training manual

SSS Siedle
SSS Siedle Smart Gateway Professional User manual

SSS Siedle
SSS Siedle SET CVSG 850-1 Guide

SSS Siedle
SSS Siedle SG 150-0 User manual

SSS Siedle
SSS Siedle SG 650-0 Installation and operation manual

SSS Siedle
SSS Siedle SG 650-0 User manual

SSS Siedle
SSS Siedle AGW 671-0 User manual

SSS Siedle
SSS Siedle SG 650-0 User manual

SSS Siedle
SSS Siedle SET VVSG 850-1 User manual